Menu

Ny suppleant valgt ind i FB

image
Webmaster
10. marts 2020 kl. 07:41
Sanne Flex er ny i bestyrelsen

 

 

Ny suppleant til bestyrelsen valgt ind

 

Ved FB's generalforsamling forrige torsdag den 27. februar, havde bestyrelsen indstillet til en udvidelse af antallet af suppleanter fra en enkelt til to medlemmer.

Bestyrelsen havde derfor indstillet den mangeårige FIU-medarbejder, Sanne Flex - som ny suppleant og hun blev enstemmigt valgt ind af forsamlingen. 

Sanne Flex er 52 år gammel, har haft sin ene tvillingdatter Catrine, spillende hos FB i perioden fra 2012 og en del år frem i tiden.

Sanne er uddannet via OLL Uddannelseshus indenfor Leadership & management, og har en master i lederuddannelse, idræt & kultur - og er bådet motiveret og drevet af foreningsstruktur, frivillighedens vigtige hænder samt det fodboldpolitiske med en god ballast fra sin tid hos Frederiksberg Idræts-Union (FIU) hvor hun i mange år først var centerleder i Frederiksberg Hallerne fra 2008 til 2014, inden hun derfra og frem til 2019 var Halinspektør i Frederiksberg Idrætspark.

Nu er hun ansat hos ISS A/S som teamleder for clean og teknik. 

Sanne Flex glæder sig over valget som hun  betegner som ærefuldt og siger om sine ambitioner med det kommende bestyrelsesarbejde: 

-Jeg ønsker fortsat at gøre brug af den viden og de erfaringer jeg har fået fra og via mine tidligere jobs og arbejdsområder i FIU hvor en stor del af mit arbejde, var at være med til at løse nogle af de udfordringer der kunne opstå for klubber og frivillige på Frederiksberg. 

-Jeg har altid fundet en stor glæde i at arbejde med andre frivillige, så derfor er det for mig en stor ære, at få lov til at være en del af Danmarks bedste fodboldklub og herigennem få en endnu større indsigt i foreningslivet og fortsætte med netop det, som jeg fandt så meget glæde ved, da jeg var i FIU. 

-Jeg håber at jeg kan være med til at bidrage med nye idéer og sidst men ikke mindst, de ressourcer det kræver, som jeg ved alle foreninger har så meget brug for. 

Vi byder Sanne hjertelig velkommen og ser frem til det kommende samarbejde. 

Luk