Menu

Mål på kunstgræsbanerne

image
Webmaster
29. maj 2019 kl. 13:39
Information om placering

 

 

Vedrørende fodboldmål på anlægget

 

Der er til stadighed desværre en kamp om målene på anlægget på banerne på Jens Jessens Vej. 

Klubbernes hold/trænere slæber dem rundt på banerne, på trods af, at der findes en målpakke-beskrivelse og dermed oversigt over hvilke mål der skal være på hvilke baner. 

Vi har i den forbindelse modtaget nedenstående meddelelser fra Halinspektøren i Frederiksberg Hallerne. 

Meddelelsen er ligeledes distribueret ud til vores mange trænere.

 

Målfordelingen finder man her

 

----

 

 

Kære Fodboldklubber 

Siden nedenstående meddelelse blev distribueret, har vi fra tid til anden fået besked om, at målene vandrer over på nogle forkerte baner – uden at blive sat tilbage. Specielt er der en tendens til at målene fra podebanen, samt bane 4 og 5 er at finde ovre på bane 1, 2 og 3. 

Det er irriterende for de, som regner med at komme til en fuldt udstyret bane, at andre har brugt målene fra denne bane og ikke sat dem tilbage. 

Derfor er det vigtigt endnu en gang at understrege, at det er klubbernes ansvar, at dette system bliver overholdt. Og klubberne har en vital opgave i, at alle deres trænere ved, at mål skal blive på de baner, hvor de hører til. 

Så kære klubber, lær nu jeres trænere og spillere, at sætte ting på plads efter brug. Så bliver det meget lettere for alle at benytte vores baner.

Til orientering kan jeg fortælle, at gartnerafdelingen, som drifter fodboldbanerne, har planer om at flytte målene rundt, så de kommer ”hjem” til ”deres egne” baner umiddelbart efter Pinse. Dette er en service, som sker denne ene gang, hvorefter det er jer selv, der skal sikre at målene er på de rigtige baner. 

Så igen: Spred budskabet, så alle ved at det er til fælles bedste, at holde systemet.

 

Med venlig hilsen

Jan Schlüter
Frederiksberghallerne, Halinspektør
Tlf. 2216 0723 / js@fiu-frederiksberg.dk
Frederiksberghallerne
Jens Jessens Vej 20
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 77 60 10

 

Vi ta’r hånd om idrætten på Frederiksberg

 

----

 

Fra: Jan Schlüter 
Sendt: 13. august 2018 13:52
Emne: Mål på kunstgræsbanerne på Jens Jessens Vej ved Frederiksberg Hallerne

 

Kære Fodboldklubber 

På kunstgræsbanerne på Jens Jessens Vej har vi nu farvekodet baner og mål. Det betyder, at der er det antal mål, der skal bruges på en bane er til stede på den enkelte bane og såvel bane som mål er farvekodet med banens farve. 

Vedhæftet er en skitse over de 5 kunstgræsbaner med en angivelse af hvilke mål, der hører til på den enkelte bane og en forklaring af systemet. I må meget gerne benytte denne skitse i jeres kommunikation med trænere, ledere og brugere af banerne, så alle bliver informeret om dette tiltag. 

Det skal understreges, at alle brugere forventes at efterleve reglerne og klubber og skoler medvirker til dette ved information og intern opfølgning: 

·         Der er ved hver bane sat skilte op med farven og banenummeret på banen

·         Ved hver bane angiver skiltene hvor 3- og5-mands mål skal placeres, når de ikke benyttes

·         Alle mål er farvekodet med den bane de hører til

·         Det fremgår af skitsen og af skiltningen på banen hvor mange mål, der hører til hver bane

·         Ubenyttede mål skal placeres for enden af banen, der hvor det fremgår af skitsen og der hvor det er skiltet 

Der er gennem tiden gjort mange forsøg på at få lavet et system, der gør, at der er orden på vores baner og at alle har let ved at finde det udstyr de skal bruge. Hvis I alle medvirker til at informere om dette tiltag og får jeres brugere til at efterleve reglerne, er vi overbevist om, at det lykkes denne gang. 

Skulle det – mod forventning – ikke lykkes at få systemet til at fungere efter hensigten, bliver vi nødt til at se på en løsning, hvor vi låser målene sammen før og efter brug.   

Med håb om, at vi ved fælles indsats får dette til at fungere, vil jeg herved bede jer om at sprede budskabet. 

                                                                       

Med venlig hilsen 

Jan Schlüter
Halinspektør
Frederiksberghallerne 

Jens Jessens Vej 16
2000 Frederiksberg
Direkte: + 45 2216 0723 

E-mail: js@fiu-frederiksberg.dk
Web: www.fiu-frederiksberg.dk
Facebook: www.facebook.com/2000fiu

 

 

 

Luk