Menu

FB Award 2019 for U11 til U19

image
Ungdomsudvalget
27. september 2019 kl. 13:42
Billetsalget er i fuld gang

 

FB Award 2019

 

Til spillere og forældre på U11 til U19, drenge og piger.
Lørdag den 2. november, afholdes årets FB Award med stor buffet og show i Frederiksberg Hallens Hal 2. Sidste år samlede vi rekordmange deltagere - det må vi gentage i år. 

Det er håbet at alle vil deltage, gerne med så mange spillere og forældre/familiemedlemmer som overhovedet muligt.

Konkurrence: I lighed med sidste år, afholder vi igen en år en konkurrence om flest tilmeldte pr. hold. Op til sidste år, kunne vi nemlig se, at antallet af forældre, søskende og øvrige familiemedlemmer til spillere på vores hold, var for nedadgående. Vi vil gerne understrege, at det er MEGET misforstået at forældre og andre ikke skal medvirke. Det er en aften hvor det IKKE er 'pinligt' at have mor eller far med til fodbold. Tværtimod er det en kærkommen mulighed for, at stolte forældre og bedsteforældre m.fl. kan se sit barn, sit barns hold eller trænere, få overrakt priser og give dem et bifald med på vejen. Vi kom fint efter det sidste år, og derfor opretholder vi konkurrencen og har igen i år valgt, at udlodde en præmie i form af en SELECT langærmet træningstrøje, til hver spiller på både det 8M hold (U11 til U13) og det 11M hold (U14 til U19) der stiller med allerflest tilmeldinger. Alle bør bakke op! 
Igen i år, er der kåringer af Årets spiller på samtlige hold samt de store eksklusive priser, hvor vi blandt andet kårer Årets ungdomstræner, Årets forældreindsats, Årets trænerudvikling, Årets træner-engagement, Årets holdpræstationer, Ungdomspris mv.
Hele showet styres igen i år af konferencier Daniel Sichlau, kendt fra blandt Podcasts som Premier League Showet og KopCast, samt værtsroller på Mediano Fodbold og Qvortrup Media. Han er ligeså redaktør hos Listen to News og journalist på PL Bold. Han er vant til værtsrollen, blandt andet ved Folkemøderne på Bornholm og formår at fyre godt op under publikum. 

Derudover bliver det naturligvis igen en aften med underholdning fra scenen samt uddeling af 21 priser for Årets Spiller samt specielle kategorier. 
Der er tilmeldings- og betalingsfrist søndag den 13. oktober 2019. 
Det er enormt nemt at få meldt sig til - man skal blot købe billet her: 
Her er en udførlig vejledning på i alt 15 trin til billetkøb:
1) Klik på "Find billetter"
2) Vælg antallet af billetter ud for voksne og børn og klik på "Næste" - OBS! Billetpriserne er + gebyr
3) Herefter åbnes et nyt vindue, hvor du kan logge på med Facebook eller e-mailadresse
4) Logger du på med e-mailadresse, skal denne gentages ligesom du bagefter skal indtaste en valgfri adgangskode 
5) Har du i forvejen en profil hos Billetto, kan du blot indtaste brugernavn og adgangskode
6) Herefter skal du indtaste dit navn og din e-mailadresse hvortil billetterne skal sendes
7) Herefter afkrydser du om du vil modtage opdateringer på eventet ud for "Ja tak" eller "Nej tak"
8) Så kommer du til "Ekstra detaljer", hvor du skriver for- og efternavn, e-mailadresse, hold, antal i alt og mobilnummer (OBS! Se vejledningen under hver enkelt deltalje)
9) Herefter klikker du på "Næste"
10) Vælg eller fravælg herefter 'Tillægsydelser' og klik igen på "Næste"
11) Betal herefter med dit betalingskort eller via MobilePay
12) Dernæst udfylder du dit mobilnummer (hvis MobilePay) eller dine kortoplysninger (hvis betalingskort) 
13) Til sidst klikker du på "Indsend betaling"
14) Herefter modtager du din(e) billet(ter) på e-mail og man har så tilmeldt sig FB Award 2019
15) Hent Billettos App og fremvis din billet i døren den 2. november
Vi ser frem til at modtage jeres tilmeldinger.

På gensyn til samtlige spillere og alle familier, lørdag den 2/11.
Luk