Menu

Endnu en succesfuld Lions Cup-deltagelse

image
Webmaster
11. juni 2019 kl. 07:53
Pinsestævne i Kalundborg

 

 

Lions Cup 2019 i Kalundborg
For 11. år i træk, var FB’s ungdomsafdeling afsted til Pinsestævnet i Kalundborg, kaldet Lions Cup - og for 11. år i træk, var der tale om en stor succes, især på den sociale side.
Lions Cup er således indrettet, at man spiller dobbeltårgange, hvilket betyder at man det ene år kan spille mod årgangen over og det andet år, årgangen under. 
Der spilles på niveauer, nemlig 1 og 2 - og endvidere går man i slutspil, hhv. A og B, alt efter placering i puljerne. Andre spiller dog blot almindelige puljekampe, det afhænger af antallet af tilmeldte hold i alt. 
Ovenstående cup-system giver som regel alle vores hold en mulighed for at komme fra stævnet med point og dermed undgå at tabe alle sine kampe, dog hænder det at et hold må rejse hjem med lutter nederlag.
Sidste års guldvindere af niveau 2 B-rækken, vores U12 Drenge 07-2, der i år dystede i U12/U13, tabte desværre alle sine fire kampe ved stævnet. 
Vores U12 Drenge 07-1 fik et enkelt point og en god stor udfordring ud af det på niveau 1, hvor de i øvrigt var i pulje med vores U13 Drenge 06-1, der i alt fik 7 point, efter 2 sejre, 1 uafgjort og 3 nederlag. 
Vores U14 Piger 05 var også i puljespil og fik i alt 4 point i deres 6 kampe. 
Den sportslige succes i år kom fra de ældre årgange. 
U16 Drenge 03-1, der dystede i U16/U17, kom helt frem til semifinalen i B-slutspillet, før de måtte give fortabt. En flot turnering af holdet, som yngste årgang og oppe mod nogle virkelig gode hold.
Havde 03’erne vundet deres semifinale, skulle de have spillet finale mod vores U17 Drenge 02-1, der tog guldet med hjem efter en finalesejr på 1-0 over Stenløse. 
Den største præstation i år stod vores U15 Drenge 04-1 for. De vandt A-finalen i U14/U15, med 2-0 over Raklev GI - og gik igennem puljespillet og slutspillet med lutter sejre. En fantastisk præstation af holdet, der var fuld trup afsted på hele 23 spillere.
Næste år byttes rollerne om. Så skal dem der var yngst i år, være ældst. 
Ungdomsafdelingen kunne sagtens vælge et andet Pinsestævne end det i Kalundborg. Eksempelvis kunne man tage til udlandet, eller drage over broen. Men af hensyn til alle spillere og især økonomien, så passer Lions Cup perfekt til alles pengepung og egenbetalingen kan holdes nede på et minimum. Derfor vælger vi Kalundborg. 
Tak til Lions Cups stævneledelse for den store indsats - på gensyn i 2020. 
Luk