Menu

Corona-nedlukningen forlænges

image
Administrationen
07. april 2020 kl. 13:16
COVID-19-lukning til 11. maj

 

Corona-nedlukningen forlænges

 

 

 

Opdateret tirsdag den 7. april kl. 13.30

 

Kære alle medlemmer, pårørende, trænere og ledere.
Først og fremmest, skal I vide, at I alle virkelig er savnet. Ligesom det kribler i jeres fødder, kribler det hos os, for at komme i gang med verdens bedste spil igen. Vi står i en helt vanvittig, frygtelig og uforudset situation, som ingen havde set komme, da man i starten af året hørt om en provins i Kina og en flagermus. Vi har svært ved at sætte ord på vores følelser, andet end at vi er hårdt ramt og at vi savner alt hvad der vedrører spillet med den runde kugle. 
Desværre går der en rum tid endnu uden fodbold, da vores statsminister Mette Frederiksen (soc.dem) i går mandag den 6. april meddelte, at restriktionerne i det danske samfund forlænges til og med den 10. maj, i et yderligere forsøg på fortsat at mindske spredningen af coronavirus i Danmark.
Vi bakker i FB - ligesom de gør det hos DBU København i denne nyhed - naturligvis - op om myndighedernes retningslinjer, men det betyder desværre også, at vi i den næste gode måneds tid, stadig ikke kan tilbyde fodboldtræning og fodboldkampe, hvilket er helt vildt trist og øv.
Forlænget påbud om nedlukning
Den nye melding fra myndighederne i går aftes, hvor de første spæde skridt i en kontrolleret genåbning af det danske samfund blev præsenteret, tillader dog ikke i første omgang, at sports- forenings- og fritidsfaciliteter er inkluderet, hvilket igen betyder, at nedlukningen af anlægget på Jens Jessens Vej fortsætter, foreløbig frem til og med den 10. maj. Dette er ligeledes meddelt af Frederiksberg Idræts-Union (FIU) dags dato.
Afvikling af træning og kampe
Både DBU og dens lokalunioner - for vores vedkommende DBU København - samt FIU - har understreget, at de er indstillet på at strække sig langt, for at hjælpe os fodboldklubber med hensyn til at få afviklet træning og kampe, når myndighederne igen giver tilladelse til foreningsaktiviteter.
Når vi - sammen med DBU København, har et mere præcist billede af hele situationen, og dermed omfanget af behov og muligheder, vil vi give en mere klar udmelding.
Derfor gør vi det
Det er vores medansvar, at vi både beskytter vores medlemmer, medarbejdere, trænere og ledere - og hjælper myndighederne med inddæmning af coronavirus i Danmark. Vi bakker derfor op om beslutningen, i forhold til ikke at øge risikoen for smitte og dermed belastning af det samlede danske sundhedssystem. Selvom vi selv er sunde og raske, kan vi alle bære smitten videre til andre. Så vi tager medansvar, fortsætter med vores bidrag til at holde afstand til hinanden, sørger for at vi bliver hjemme så meget som muligt og finder alternative måder at 'mødes' på – også i påsken.
Lukning af kunstgræsbanerne
Vi har siden den første nedlukning, gældende fra torsdag den 12. marts 2020, oplevet at langt de fleste har haft stor forståelse for situationen, men vi har desværre også oplevet ganske få, der mangler forståelse for, hvorfor fodboldbanerne nu er et sted, hvor man ikke må opholde sig. Dette blandt andet ud fra argumenter om, at jo flere frihedsbevægelige kvadratmeter man kan opholde sig på, jo færre smittekæder.  

Vores holdning er fortsat ganske klar: Det er teoretisk korrekt, at hvis man spreder brugerne ud på mange kvadratmeter, så er der mindre mulighed for at smitte hinanden, men det viste sig ret hurtigt, at der var (og stadig er) alt for mange, der desværre ikke formåede at følge anbefalingerne om at holde afstand, samt at der var for mange, der forsamlede sig for tæt på hinanden, nemlig 10 eller flere personer. Derfor støtter vi op om, at fodboldbanerne er hermetisk lukket ned for alle og opfordrer i stedet alle til at blive hjemme, holde afstand og udvise samfundssind. Læs eventuelt mere her 
og her
Kontakt i Frederiksberg Boldklub
Selvom både vi og det øvrige Danmark er lukket ned i øjeblikket, så står vi alligevel til rådighed, forudsat at du skulle have brug for os. Vi fortsætter med at knokle på i Danmarks bedste fodboldklub for at forberede os bedst muligt, når den aktuelle nedlukning er overstået. Vi lever og ånder for fodbolden og vi er parate til at starte op igen, lige så snart sundhedsmyndighederne vurderer det forsvarligt, at vi igen kan begynde på organiseret fodbold. 
Man kan, mens COVID-19 står på, kontakte os på følgende måde: 
Vores administration kan kontaktes på:
🌀 fb@frederiksberg-boldklub.dk 
☎️ +4520580898 (ml. 12-13) 
Vores bestyrelse kan kontaktes på:
🌀 bestyrelsen@frederiksberg-boldklub.dk 
Vores ungdomsformand Max Wettendorff kan kontaktes på:
🌀 mw@frederiksberg-boldklub.dk  
Vores sportslige ungdomsleder Jacob Christensen kan kontaktes på:
🌀 jc@frederiksberg-boldklub.dk 
☎️ +4540260898
Vores sportslige børneleder Mikael Bonde kan kontaktes på:
🌀 mik@frederiksberg-boldklub.dk 
☎️ +4540480898
Vores ventelisteafdeling kan kontaktes på:
🌀 fbventeliste@frederiksberg-boldklub.dk 
☎️ +4530630898 (kun SMS) 
Endvidere kan vi opsætte Skype- og/eller ZOOM-møder, såfremt der måtte være behov herfor. 
Hvis du måtte have spørgsmål, uagtet hvad det drejer sig om, så står vi altså til rådighed, så tøv ikke med at kontakte os. 
Virtuelt forløb
Vi fortsætter vores virtuelle forløb på vores sociale medier. Hvis du ikke allerede følger os på Facebook, Instagram og Twitter, så skynd dig at gøre det. Vi fremviser dagens selvtræningsøvelse, vi opdaterer ugentlig vores corona-selvtrænings-side her, vi har virtuelle SMS-dagbøger, vi kommer til at deltage i DBU Københavns eSports virtuelle FIFA20-turnering, vi kører konkurrencer med fede præmier og kommer med anden form for videomateriale.
Følg os på Facebook her
Følg os på Instagram her
Følg os på Twitter her
Yderligere informationer
Myndighedernes retningslinjer opdateres løbende. Vi anbefaler derfor, at du til enhver tid følger med på deres hjemmesider, så du får de helt aktuelle anvisninger. Nyttige kilder fra diverse myndigheder er samlet her:

Én side med alt hvad der er værd at vide om corona: www.coronasmitte.dk
Dansk Idræts-Forbunds (DIF) side om coronavirus: www.dif.dk/corona
Den myndighedsfælles hotline kan træffes på telefon: 70200233
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk
Styrelsen for Patientsikkerhed: www.stps.dk
Statens Seruminstitut: www.ssi.dk

 

 

Vi vil over den kommende periode på den næste måneds tid, nøje følge både Dansk Idræts-Forbunds, Dansk Boldspil-Unions og DBU Københavns samt Sundhedsmyndighedernes anvisninger.


/Bestyrelsen
Frederiksberg Boldklub

Luk