Menu

Alle mand på stadion på onsdag

image
Webmaster
29. marts 2019 kl. 12:08
U17 pokalkamp mod FCN

 

 

Alle mand på stadion på onsdag 

 

For andet år i træk har et FB U17 Drengehold, kvalificeret sig til en storkamp i en kvartfinale af U17 Ungdomspokalen.

Denne gang er det årgang 2002 drengene, der er kommet så langt, efter sejre i efteråret over Virum-Sorgenfri (6-0), BK Friheden (3-1) og Helsinge Fodbold (3-2).

Nu er turen kommet til et af Danmarks bedste U17-hold, nemlig FC Nordsjælland fra U17 Ligaen, hvor de er nummer 2, efter Silkeborg IF.

Det bliver et brag af en kamp og vi smider påstanden her: 

FB-drengene - Martin Teglman og Alexander Busk’ tropper - HAR en chance! 

Kom på stadion og støt op om vores succesfulde og dygtige U17-hold, der endte efteråret i U17 Drenge Øst 2 som nummer 6 med 15 point i 11 kampe og som startede forårets U17 Øst-2 række sidste weekend med en sejr over FA2000's bedste U17-hold. 

Sidste års kvartfinale pokalkamp for U17, dengang årgang 2001 drengene - samlede 370 tilskuere på stadion.

Det tal satser vi kraftigt på bliver slået i år. 

Daniel Sichlau dukker op og speaker os igennem kampen, ligesom revisonsfirmaet BDO har sponseret gratis sodavand til alle.

Derudover er slagsboden åben med salg af pølser og brød på grillen, kolde øl og sodavnd, varme drikke mv.

Der modtages MobilePay og kontanter i kiosken. 


DERFOR: ALLE MAND PÅ STADION

 

Luk