Menu

Jobopslag: Børneudviklingschef

image
Administrationen
17. januar 2021 kl. 12:07
20 timers stilling

 

FB søger Børneudviklingschef til deltidsansættelse
I FB har vi taget store skridt i udviklingen af vores børnefodbold og nu søger vi en Børneudviklingschef for U10 og ned.
Børneudviklingschefens primære opgave bliver, sammen med den sportslige ledelse og (forældre)trænerne i klubben, at vise den faglige retning, der skal til for at optimere og i sidste ende sikre aldersrelateret træning fra U4 til U10, både hvad angår den ugentlige træning, stævneafvikling og det sociale liv i klubben.
Dermed får Børneudviklingschefen også medansvar for klubbens udviklingsprogram, og skal være med til at tegne fremtiden for FB’s mange børnespillere, fra de starter og til de fylder cirka 10 år.
Stillingen er en deltidsansættelse (20 timer pr. uge) og vi vil derfor foretrække, at du ikke besidder et fuldtidsjob ved siden af dette job.
Børneudviklingschefen har fx. følgende ansvarsområder:
  • Omdrejningspunkt for (forældre)trænere samt ‘go to guy’ for disse
  • Udarbejdelse af træningsprogrammer og øvelser til forældre(trænere)
  • Uddannelse af (forældre)trænere for U4-U10 med intern uddannelse og supervision samt relevante DBU-kurser
  • Introduktionsforløb, rekruttering og fastholdelse af nye (forældre)trænere sammen med vores studentermedhjælper
  • Være ansvarlig for at sikre tråd i organisering og planlægning af træning og benyttelse af ensartet træningsmetoder
  • Videreudvikling af den sportslige og pædagogiske profil for børnefodbolden i samarbejde ungdomsledelsen
  • Overordnet ansvar for niveaudelingen af spillere, når de befinder sig på U10-stadiet
Din profil og vores forventninger:
Vi ser gerne at du har en stærk baggrund som træner eller leder i en fodboldklub samt noget erfaring med børnefodbold. Det vil også være en fordel, at du som minimum har en UEFA C-licens, samt måske en pædagogisk baggrund eller erfaring som fodboldspiller.
Har du stærke formidlings- og kommunikationsevner samt er god til den konstruktive dialog, har du en anerkendende didaktisk pædagogisk tankegang, er du dynamisk, udadvendt og procesorienteret samt kan tage ansvar og arbejde selvstændigt, er det helt bestemt også en fordel.
Derudover er du ikke fodboldtræner eller spiller ved siden af dette job.
Arbejdstid og sted:
Du vil i dit daglige virke referere til FB’s administrerende leder med arbejdsplads på klubbens anlæg – Jens Jessens Vej 24A, 2000 Frederiksberg. 
Den ugentlige arbejdstid er fastsat til 20 timer.
Arbejdstiden vil i form af fysisk fremmøde på hverdage (mandag til torsdag), typisk være placeret i tidsrummet 16.30-19. Derudover forventes det at der udføres administrativt arbejde og at der indimellem også arbejdes i weekenderne på stævnedage, typisk søndage.
Løn:
Bruttoløn kr. 15.000,00 pr. måned, svarende til kr. 173,22 i timen. Der ydes ikke pension i jobbet.
Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte FB’s daglige leder Martin Busk på telefon 20580898 (mellem 12.00 og 13.00 på hverdage) eller på nedenstående e-mailadresse.
 
Ansøgning gerne inklusive CV, sendes til mb@frederiksberg-boldklub.dk senest fredag den 12. marts 2021 - og gerne før, da ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse:
Tiltrædelse sker pr. den 1. april 2021.
Om Frederiksberg Boldklub (FB): 
FB er i 2019 kåret til Årets Fodboldklub, både lokalt i København, i hele Danmark og i 2020 af det Europæiske Fodboldforbund UEFA - og vi er en fodboldklub for alle.
FB danner gode lokale rammer om fodbold på alle niveauer. FB tilbyder klubbens medlemmer, børn, unge som ældre, et fodboldfagligt fællesskab, gode oplevelser og stærke værdier.
Gennem spil og leg, bidrager FB til at udvikle børn og unges færdigheder og talenter - både som fodboldspiller og som menneske. Gennem sit fokus, værdier og aktiviteter, påtager FB sig ligeledes sit sociale ansvar. 
 
Luk