Interview med glasbenenes ejer
Optakt: Interview med glasbenenes ejermand
På lørdag spiller FB’s førstehold igen i Københavnsserien. Når vi når lørdag eftermiddag, så har holdet ikke vundet i turneringen i præcis en måned, hvilket skal gå ud over rækkens 5 fra Sundby Boldklub, der med et ungt stærkt hold har vundet fire ud af syv mulige dette forår, foruden et uafgjort resultat mod topholdet fra BK Skjold.
Vi har forud for opgøret, haft en snak med Anders Østerskov Knudsen, i daglig tale blot “ØK”, - blandt andet om hvad pokker det er der sker med resultaterne for tiden, men også om hans karriere som helhed.
ØK, to point i de seneste fire kampe. Det er vel ikke godt nok? Hvad pokker er det der sker?
-Ja det er jo vildt nok. De første tre kampe var helt kanon med tre sejre – men så har det været stolpe ud derfra. For at bruge et udtryk fra en tidligere FB-angriber (Dennis Thorvardarson, red.) som altid sagde “ingen nævnt og ingen glemt”, så mener jeg at vi med lidt ekstra skarphed og måske en smule mere held i enkelte situationer i samtlige fire kampe, klart har haft mulighed for at komme ud af dem med 12 point. Men ’hvis og hvis’ er jo fodbold i en nøddeskal og i KS kan alle slå alle - så derfor er et godt kollektivt fundament, helt klart vejen frem herfra. Det skal være sjovt at spille fodbold med sine venner, som vores gamle legendariske rockstjerne (R.I.P. Timi Holm Hansen, red.) altid sagde.
Du har det med at pådrage dig den ene skade efter den anden. Gør du noget ekstra og noget særligt for at undgå dem, eller er du bare ung i en gammel mands krop?
-Ung i en gammel mands krop, skriver jeg gerne under på. Det har dog hjulpet, ikke blot mig, men også resten af truppen, at vi i den her sæson har fået ConnectFys tilknyttet holdet. De små øvelser inden træning betyder bare utrolig meget, især når man løber rundt med glasben og småskarvanker som jeg gør. Der har det været godt at få lidt professionel hjælp udefra. Derudover så bør vi alle, gammel som ung, ramme fitten i ny og næ. Tror der er flere af de gamle i truppen, der føler sig personligt udstillet når de læser den her sætning, men samtidig ser vi frem til de nye faciliteter i vores kommende klubhus.
Du er jo af såkaldt ‘egen avl’, men har alligevel været lidt rundt omkring. Beskriv dit karriereforløb.
-Puha, kort historie lang; i 1998, før godt 2/3 af den nuværende trup blev født, bliver jeg placeret i gul og sort, iført en sort Patrick-sko med Michael Laudrups underskrift på, nede på hvad der i dag er byggeplads til skybrudssikring (den daværende minibane, red.) og hvad der i hvert fald ikke var kunstgræs dengang. Som lige godt 15-årig var jeg og nuværende bestyrelsesmedlem Malte Meier Carlsen oppe og træne med 1. HS en kold vinteropstart i mangel af både et junior- og ynglingehold i FB dengang. Vi var overraskende nok ikke gode nok, så vi måtte en tur på den anden side af hegnet, til KB. Vi vendte selvfølgelig begge to tilbage til FB, gule og sorte i øjnene som vi var og stadig er, som 18-årige, da vi efter nogle år, var blevet gode nok til at være med. Efter tre sæsoner som senior i FB både på 2. HS og 1. HS, ville jeg prøve kræfter med et højere niveau. Så efter en halvleg i jernknopper på en dårlig kunstgræsbane mod Helsingør i foråret 2013, fik jeg at vide jeg var en del af truppen i Rishøj- nede på Køgeegnen i 2. division. Det var 2½ år med op- og nedture, mange ture over broen fordi vi kom i vest-rækken og slutspilskampe hvor vi endte med at rykke ned, fordi en blind mand fra Middelfart dukkede op i det lille felt langt inde i overtiden og gjorde det til 2-2. Derefter måtte jeg tilbage til København – også på grund af mit studie, hvor jeg spillede en halvsæson i Danmarksserien hos BK Skjold og fandt min førsteberøring for første gang som 23-årig. Det var ikke lykken, så jeg måtte en halvsæson til Vanløse IF og derefter blev det Herlev IF, begge også i Danmarksserien, for at jagte en oprykning til 2. division – dog uden held i begge klubber. Herefter havde jeg et halvt år i en rygsæk uden fodbold, men vendte med fornyet energi hjem til FB som 26-årig, hvor jeg har tænkt mig at spille resten af mit fodboldliv.
Du har spillet lidt forskellige positioner i både efteråret og forårssæsonen, både som back og længere fremme på banen? Du ser dig vel bedst selv som 8’er? Hvad er det du kan bidrage med på den position?
-Nu kan jeg desværre ikke løbe lige så meget, som dengang jeg var 20 år gammel, så mit primære bidrag må være at bringe den form for rutine jeg nu engang har tilegnet mig i spil. For mit eget vedkommende handler det meget om at træffe gode beslutninger og ikke ville redde hele verden hver gang jeg har bolden. Som bidrag til mine holdkammerater, skal jeg kunne styre slagets gang og sørge for at de har så gode arbejdsbetingelser som muligt. Dette eksempelvis ved at slukke ilden i kuglen, på den sidste tredjedel af banen.
På en skala fra 1-10, hvor tilfreds er du med sæsonen (både efterår og forår) som helhed, her hvor der resterer fem kampe?
-Jeg ender nok på en solid 7’er. Vi har rigtig mange lige og jævnbyrdige kampe, hvor vi ender med at trække alle tre eller blot et enkelt men vigtigt point, hvor vi tidligere har haft for vane at tabe kampene på gulvet. Forskellen på efteråret og foråret er klart antallet af mål vi scorer og lukker ind. Vi har allerede nu, scoret flere end i sidste halvsæson, men desværre også allerede lukket flere ind. Kan vi begynde at holde hovedet koldt og vinde de mange tætte kampe vi spiller, så er det jo bare lykken.