Menu

Smittetilfælde på 2. Herresenior

image
Bestyrelsen
19. april 2021 kl. 13:20
Covid-19 tilfælde

 

Smittetilfælde på 2. Herresenior

 

I dag mandag den 19-04-21 er vi blevet meddelt, at en spiller på vores 2. Herresenior, er blevet testet positiv med coronasmitte.

Det er det 12. kendte tilfælde af smittede FB'ere siden genåbningen i maj måned sidste år og det andet siden genåbningen den 1. marts. 
Den pågældende spiller udviser ingen symptomer, men har fået foretaget en sikkerhedstest i morges. Spilleren er nu gået i isolation i 7 dage.
Spilleren var med til kamp lørdag, hvorfor de øvrige spillere på holdet samt træner, modstander og dommer alle er blevet orienteret og bedt om at gå i isolation, samt at bestille tid til at selv at blive testet på hhv. dag 4 (på onsdag) samt dag 6 (på fredag). 
I idrætssammenhæng er man nemlig 'nære kontakter' hvis man dyrker sport sammen og derfor er ovenstående procedure gældende. 
Dermed er al aktivitet på holdet også indstillet midlertidigt, således at træningen både i morgen tirsdag samt på torsdag er aflyst.
Spilleren har ikke været i nær kontakt med øvrige medlemmer, medarbejdere m.fl. i klubben. 
Vi opfordrer dog til, som en sikkerhedsforanstaltning, at alle medlemmer er opmærksomme på eventuelle symptomer.
Har man ikke symptomer, men mistænker smitte, skal man som medlem selv booke tid til en COVID-19-prøve på https://www.coronaprover.dk
Styrelsen for Patientsikkerhed vil hvis de efterspørger det, modtage en liste med kontaktoplysninger på de berørte medlemmer, der har haft den nære kontakt med den pågældende spiller. En medarbejder fra Coronaopsporing, som er en enhed under Styrelsen for Patientsikkerhed, vil muligvis kontakte spilleren pr. telefon og gennemgå retningslinjerne, ligesom vi som fodboldklub allerede er blevet grundigt orienteret om processerne.
Eventuelle spørgsmål omkring ovenstående, kan stilles til administrerende leder Martin Busk på mb@frederiksberg-boldklub.dk eller på telefon 20580898.
Læs mere om de aktuelt gældende coronaregler her i artiklen.
/ Bestyrelsen
Frederiksberg Boldklub
Nyttige links og telefonnumre:

Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sst.dk/da/corona

Den myndighedsfælles Corona-hotline:
+4570200233
Hvis man ikke kan finde svar på sine spørgsmål på https://www.coronasmitte.dk eller på https://www.sst.dk, kan man ringe til den myndighedsfælles Corona-hotline. Den kan også hjælpe med opsporing og rådgivning af nære kontakter på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed. 
Se også Sundhedsstyrelsens vejledning her om coronasmitte, som man bør følge.
Luk