Indhold og adfærd på sociale medier
Indhold, kommunikation og adfærd på FB's sociale medier
I Frederiksberg Boldklub handler en af vores værdier om ordentlighed og respekt. Det vil vi gerne fremvise på både vores hjemmeside og på vores sociale medier.
Vores hjemmeside fungerer som vores officielle informationskanal suppleret af relevante sociale medier. Aktuelt er der tale om officielle sider på Facebook, Instagram og LinkedIn. Se også her
Indhold:
Vi promoverer vores 1. Herresseniorhold, hvor vi laver nyheder og opslag både op til og efter kampdage. Det gør vi, fordi vi kan se, hvor stor interesse og hvor høj interaktion der er.
Vi promoverer vores 1. Herresseniorhold, hvor vi laver nyheder og opslag både op til og efter kampdage. Det gør vi, fordi vi kan se, hvor stor interesse og hvor høj interaktion der er.
Men vi vil også gerne have fokus på både vores drenge licenshold, øvrige drengehold, øvrige herreseniorhold samt alle vores pige- og kvindehold.
Vi gør altid vores bedste for at inkludere alle vores afdelinger. Derfor vil gerne lave så mange ugentlige opslag på sociale medier, som det er muligt, og især hvis vi får den rette hjælp af trænere, ledere, forældre og øvrige publikummer, der alle er meget velkomne til at sende os tekster inklusive billeder om stort såvel som småt.
Kontakt:
Send til os på fb@frederiksberg-boldklub.dk
Send til os på fb@frederiksberg-boldklub.dk
Kommunikation
Vores kommunikation er sproglig og visuel attraktiv. Vi kommunikerer i øjenhøjde og gerne med humor og holdninger. Vi opfordrer til engagement, dialog og ikke mindst forståelse. Tilgangen er bred og inkluderende - alle historier er således relevante.

Vores kommunikation skal understøtte fællesskabet, skabe synlighed og afspejle Frederiksberg Boldklub som en ambitiøs og inkluderende klub. Vi kommunikerer ærligt, synligt og aktivt på vores sociale medier.
Vi udviser transparens i vores beslutninger. Ordentlighed betyder også, at beslutninger kan forklares, og at ansvar følges af handlekraft.
Adfærd:
Debatter er tilladt, og vi har intet imod, at man diskuterer vigtige FB-dagsordener og debatterer på livet løs på vores sociale medier. Man skal dog gøre det med respekt for klubben og dens spillere og især for andre brugere i kommentarsporet.

Følger man vores ganske simple ”husregler”, så er man med til at sikre den gode debat:
- Tal pænt - det er helt enkelt og ret nemt
- Hold dig til emnet for opslaget
- Hav respekt for andres holdninger
Den gode debat
Der skal være plads til, at alle kan deltage og dele deres holdninger på vores sociale medier. Man må derfor meget gerne være uenig med enten klubben eller folk i kommentarsporet, men tænk over, hvordan en holdning formuleres, og med respekt for andre og i et sprog, som man også vil bruge ude i det virkelige liv. Husk, at det er ægte mennesker bag skærmen.
Hold dig fra:
Kommentarer, der indeholder grimt sprogbrug, personangreb, øgenavne, overdreven brug af store bogstaver, sarkastiske bemærkninger og spydigheder.
FB forbeholder sig retten til, ud fra en konkret vurdering, at slette kommentarer, der indeholder spam, chikane, diskriminerende udtalelser, trusler, opfordringer til vold samt emojis, billeder, links og videoer, der viser stødende indhold eller er med til at afspore debatten.
Uenigheder
Uenigheder er som nævnt helt i orden. Vi håndterer uenigheder sagligt og ordentligt - og altid på grundlag af vores værdier og med respekt for individet. Vi kommunikerer ikke om uenigheder på sociale medier, men derimod på e-mail eller på telefon.