Noget om tilskuere og politifolk

Det er alt sammen meget fint.

I FB betyder det, at såfremt vi har ressourcer til det, kan vores 1. divisions kvinder nu igen blive set af tilskuere, men det kræver altså sin mand eller kvinde, at skulle finde mandskab der kan tjekke Coronapas og sørge for at holde tilskuere adskilt på tribunen i Frederiksberg Idrætspark.

Men helt ærligt, hvor blev breddefodboldens tilskuere-ordning af? Hvorfor er der ikke tænkt på denne del? Hvorfor må mor og far stadig ikke komme ind til sidelinjen på afmærket område med god afstand imellem sig, for at se lille Gustav eller Caroline spille fodboldkamp?

Hvorfor kan vi ikke vende tilbage til den ordning vi havde i efteråret, nemlig med maksimalt 500 siddende publikummer til det enkelte arrangement eller den enkelte fodboldkamp? Det kunne også bare have været fx. 100, 200 eller 300 inklusive de aktive, da det trods alt er begrænset hvor mange der tropper op til amatør- eller breddefodboldkampe.

Vi har været voldsomt begejstrede for at vi - modsat indendørsidrætten, har kunne spille fodbold i halvanden måned nu. Aldrig har interessen for at træne og spille kampe været større i FB. Fremmødeprocenterne på vores hold er de største nogensinde og afbud er ikke et ord der bruges for tiden. Det er en logisk følge og konsekvens af tre måneders total nedlukning.

Men, det er også hårdt. Vi har nemlig, for at få lov til at genåbne, skulle stille med såkaldte Coronavagter på anlægget på Jens Jessens Vej.

Til at starte med, var det med det primære formål, at holde øje med at ingen af vores holdbaserede aktiviteter oversteg de 25 tilladte udøvere jf. forsamlingsloftet. Forholdsvis hurtigt blev det tal heldigvis ændret til 50 personer, således at alle slags fodboldkampe kunne spilles. Derfor har opgaven for vores Coronavagter sidenhen alene bestået i at holde forældre og andre tilskuere væk fra banerne og fodboldanlægget.

Med andre ord: Vores team af Coronavagter, der består af borgerlige navne som Christian, Hanne, Malte, Max, Martin, Mike, Jacob, Aleksander og Jon - har haft til primær opgave at lege politibetjente. Det er blevet til talrige diskussioner, debatter og forklaringer, overfor forældre og øvrige publikummer, der har haft svært ved at forstå, hvorfor de ikke måtte komme ind på banerne. Vi er blevet kaldt alverdens skældsord, lige fra ‘fascister’ til ‘fjolser’ og ‘idioter’. Det er direkte ubehageligt. Altsammen fordi vi har forsøgt på at efterleve Fodboldens Coronaregler til punkt og prikke, regler der oplyser, at der ikke må være tilskuere til stede.

Vores team har arbejdet fortrinligt sammen med halpersonalet fra Frederiksberghallerne, der også har været på overarbejde. Gradvist har halinspektøren og Frederiksberg Idræts-Union (FIU) været velvillige til at se ind i flere lempelser og der er efterhånden så godt styr på hverdagene nu, at vi faktisk ikke længere skal bruge tiden på at være Coronavagter på samme stringente måde som tidligere, men weekenderne, hvor langt de fleste kampe afvikles, er fortsat et stort problem. Det kan godt være at de fleste af vores egne holds forældre og andre publikummer efterhånden har forstået at der er adgang forbudt, men så er der udeholdenes gæster, som bestemt ikke har den samme forståelse. Det forårsager til stadighed sammenstød, konflikter og diskussioner. Igen: Det er direkte ubehageligt.

Vores team af Coronavagter, består af en blanding af frivillige FB’ere samt fastansat personale. Sidstnævnte tager det absolut største slæb og dækker det meste ind.

Det betyder også, at vi halvanden måneds tid nu ikke for alvor har fået udført de opgaver og de roller, man i sin stilling er ansat til at udføre. En medarbejder ansat på 20 timer om ugen, bruger snildt 12 af de 20 timer på at stå og lege politibetjente på banerne. Det er de hverken uddannet til eller ansat til og det er meget problematisk i vores udvikling som fodboldklub, at næsten alt det andet skal stå stille, fordi vi skal agere vagtværn.

Derfor havde vi også inderligt håbet på, at man i de seneste forhandlinger om yderligere genåbning, mellem regeringen og de øvrige politiske partier på Christiansborg, havde tilgodeset den udendørs breddeidræt, i forhold til at tillade tilskuere som vi kender det fra efteråret sidste år. Men det melder den umiddelbare aftaletekst desværre ingenting om.

Mange eksperter er jo enige om, at man reelt ikke kan blive smittet udendørs, såfremt man blot holder afstand - og så er det altså svært at forklare fx. forældre, der kører børn og unge til fodboldkampe, at de ikke efterfølgende må overvære kampene. De er jo interesserede i at se deres børn spille fodbold og det kan i forvejen være svært at få forældre til at køre til udebanekampe. Det er også svært at forklare folk, at de kun må aflevere/læsse deres børn af ved indgangen, men selv skal stå udenfor fodboldanlægget hvor deres børn spiller, ligesom det især for de yngre børn kan være enormt svært at forstå, at mor og far ikke må se dem spille.

Det er ligeledes svært for både frivillige og ansatte klubledere at skulle være Coronavagt-politi. Som retningslinjerne er nu, er det i hvert fald ikke ligefrem blevet lettere og sjovere at være frivillig træner eller leder, ja sågar ansat, når det er det man skal bruge sin tid på.

Enhver kan jo se, at der er god plads rundt om en fodboldbane. Derfor er afstandskravene nemme at overholde, og vi synes selv at vi indtil nu, både i 2020 og her efter genåbningen har været helt utrolig ansvarlige omkring Coronareglerne. Vores trænere mødes med spillerne før træningen, man følges sammen ind, man spritter hænder af, man træner i de samme grupper, man blander sig ikke med andre, man opholder sig indenfor de afmærkede områder, man går direkte hjem efter træning, vores trænere spritter bolde og andet udstyr af efter træning, de vasker overtræksveste til den store guldmedalje, de gør med andre ord alt rigtigt.

Smittetallene er nedadgående eller i hvert fald stagnerende, antallet af indlæggelser ligger stabilt og incidenstallet på Frederiksberg faldt for nylig igen til under 100. Det går rigtig rigtig godt med Coronasmitten og lige nøjagtig derfor synes vi kun det er naturligt, at vi får lov til igen, under ordnede forhold og med god afstand, at have tilskuere til vores fodboldkampe, frem for at vi skal diskutere og skændes med dem der ikke forstår det.

I Sjørring Boldklub oppe i Nordjylland nægter de at lege Corona-politi. Det kan man læse om i denne artikel fra Jyllands-Posten. Vi er fristet af det samme, men den går jo heller ikke, for så risikerer vi at hele fodboldklubben må lukke ned igen. Det har vi selvfølgelig heller ingen interesse i, så vi må - medmindre det lykkes DIF, DGI og DBU at overbevise Kulturministeriet om noget andet, bide i det sure æble - men det sker i en protest, da vi synes, vi kan bruge vores tid så meget mere fornuftigt på at udvikle og drifte vores fodboldklub, hvor det vælter ind med nye medlemmer og hvor vi har mere end rigeligt at se til. Det går ud over vores ekspeditionstid og over vores kvalitet i forhold til at være der for vores trænere og medlemmer, udvikle spillere, besvare e-mails osv. osv.

Vi må fra den 21. april forsamles ti personer indendørs, og det er vores håb, at det også gælder landets klubhuse, for så kan vi da i det mindste starte op med en række planlagte mødeaktiviteter igen, så de ikke skal foregå online, men det kræver jo at vi har ressourcer og tid til at facilitere disse møder, frem for at agere kontrol og politi på fodboldbanerne, hvor der åbenlyst er ganske godt styr på det hele.