Menu

Jobopslag |Café 1912

image
Webmaster
15. oktober 2026 kl. 10:26
Cafémedarbejder søges

 

Jobopslag | Café 1912

Frederiksberg Boldklub søger en cafémedhjælper til 10 timer om ugen i forbindelse med eftermiddags- og aftenvagter.

Café 1912 er hjertet i Frederiksberg Boldklub og skaber skønne rammer for vores mange medlemmer.

Ud over et stærkt kollegialt fællesskab tilbyder vi gode oplevelser på tværs af alle aldersgrupper og ikke mindst muligheden for at være med til at skabe gode aftener for vores børn, unge, forældre og gæster udefra.

Dine primære arbejdstider vil være to aftener om ugen fra mandag til torsdag i tidsrummet kl. 16.00-21.00. Derudover vil der være weekendarbejde, primært aften og nat, i forbindelse med arrangementer.

Du skal kunne lave mad, dog ikke nødvendigvis med en baggrund som kok, men gerne med erfaring fra større selskaber. Hverdagsaftenerne er travle, og her vil dine primære opgaver være at anrette tallerkener med ugens ret samt to til tre andre nemme retter. Det er derfor vigtigt, at du kan holde hovedet koldt og tage travlheden med et smil.

Til gengæld bliver du belønnet med et godt arbejdsmiljø, gode kolleger og en helt unik heltestatus blandt vores mange børn og unge samt deres forældre.

Send en kort ansøgning til café- og klubhusleder Christian Kjærgaard på ck@frederiksberg-boldklub.dk - gerne inklusive et CV.

Luk