Pige- og kvindefodbold
Tilbage i FB med en klar retning for Pige- og kvindefodbolden
Ni måneder inde i jobbet som pige- og kvindeansvarlig i FB er der allerede sat retning på en ambitiøs udvikling af klubbens pige- og kvindefodbold.
I et nyt interview herunder, sætter Thomas Bo Nielsen ord på sin tilbagevenden til klubben, arbejdet med at styrke træningsmiljøerne, potentialet i spillerudviklingen og visionen for de kommende år - både på og uden for banen.
Du har været væk fra klubben i næsten 15 år. Hvordan har det været at “vende hjem” igen, og hvordan har de første 9 måneder i selve jobbet været for dig?
-Det har været en rigtig god oplevelse at vende tilbage til en klub, hvor jeg har haft utroligt mange gode timer og oplevelser - og som har formet mig i mit trænervirke. Meget er forandret siden jeg forlod klubben, også mig selv, men her er bare stadig det der helt specielle sammenhold. Det er en varm klub at komme tilbage til - her er stadig virkelig rart at være, og her er stadig mange dejlige mennesker.
-Det første år har været hektisk. Jeg har skullet lære en masse nye, spændende mennesker at kende, og samtidig forsøge at kortlægge, hvad det præcis er for en “størrelse”, jeg er vendt tilbage til. Der har både været brandslukning, nødredninger og en masse interessante snakke om fodbold og spillerudvikling. Det har været utroligt lærerigt. Det er jo ledelse af frivillige mennesker, som jo er en helt anden størrelse end at lede mennesker ansat i en virksomhed. Det er andre værktøjer, jeg skal finde frem i min ”fodboldværktøjskasse”. Derfor har det vigtigste for mig her i starten helt enkelt været at være tilgængelig for alle trænerne, at hjælpe dem i det omfang, de har brug for min hjælp, og så ellers bare nørde en masse fodbold.
Hvordan ser du på FB i dag som helhed kontra dengang, du forlod klubben tilbage i 2011?
-Der er ingen tvivl om, at det ledelsesmæssigt og organisatorisk er en langt stærkere klub, end det var tilbage i 2011. At det er lykkedes at få licens på drengesiden, har løftet hele klubben markant sportsligt. Det nye klubhus og alle faciliteterne omkring det er et kæmpe løft.
-Cafeen er et ekstremt vigtigt omdrejningspunkt for klublivet, men også som et sted, hvor vi kan afholde arrangementer, fx i samarbejde med DBU, DBU K, eller andre eksterne interessenter. Det gør, at vi som klub har nogle muligheder, som ikke mange andre klubber har. Dem skal vi være gode til at udnytte - vi skal invitere verden omkring os ind i vores fantastiske fællesskab.
Hvad var dit første indtryk af klubben og miljøet omkring pige- og kvindefodbolden?
-Mit første indtryk var, at pigefodbolden har levet sit eget stille liv, uden at der er blevet gjort meget overordnet fra klubbens side for at udvikle et fællesskab omkring pige- og kvindefodbolden i klubben. Hvert hold var som en lille ø i havet, med forskellige værdier, måder at spille og træne på og med hver sit sæt interne politikker og måder at gøre tingene på. Egentlig ikke overraskende, for sådan er det i de fleste klubber. Men noget af det, jeg har brugt mest tid på, er at få trænerne til at tale sammen, arbejde sammen på tværs af årgange og niveauer, til gavn for spillerne. Det er vigtigt for mig, at vi bliver dygtigere til det, for i sidste ende handler det, vi laver, om sammen at tiltrække og fastholde så mange børn og unge mennesker i fodboldens fællesskab. Er vi rigtigt dygtige til at arbejde sammen, så lykkes vi også med at bringe en masse af spillerne op i vores seniorafdeling.
Hvad har overrasket dig mest - enten positivt eller udfordrende?
-Uha, der har været mange overraskelser. Til at starte med er det vigtigt at sige, at jeg også har haft negative overraskelser. Men de fylder heldigvis næsten ikke noget i min hverdag i forhold til alt det positive.
-Jeg vil dog gerne fremhæve, at jeg er blevet opmærksom på, hvor meget tid trænerne ofte bruger på at få overblik over til- og frameldinger til træning og kamp. Jeg har selv været frivillig og ved, hvor meget det kan fylde i hverdagen, og hvor demotiverende det kan være, når det ikke helt fungerer. Derfor er det også et område, hvor vi med fordel kan blive bedre - særligt i forhold til, at forældrene får meldt til og fra og gerne i god tid. Det vil gøre en stor forskel for de frivillige, som lægger mange timer i at planlægge træninger, kampe og stævner. Det er noget, vi kommer til at have fokus på fremadrettet, så vi kan finde gode løsninger og sikre de bedste rammer for vores trænere.
-Det har været, og er stadig, den største udfordring at få løftet det sportslige niveau. Her taler jeg ikke om resultater, for det er ikke det, jeg måler det sportslige setup på, men derimod om, hvor dygtige trænerne og jeg er til i fællesskab at løfte den individuelle udvikling af spillerne og træningen af holdene. Det handler om at skabe nogle stærke fodboldmiljøer, hvor spillerne hele tiden kan udvikle sig og blive dygtigere. Der skal være mulighed for udvikling og succesoplevelser for alle spillere, uanset niveau og uanset, om de har spillet i mange år eller lige er startet til fodbold. Heldigvis er vi på vej. Nogle miljøer flytter sig hurtigere end andre, men både jeg selv og trænerne skal blive dygtigere til at udnytte de ressourcer, vi hver især besidder, til gavn for pigerne.
-På positivsiden er der især tre ting, der har overrasket mig. Den ene er, at der er et stort potentiale i klubben, når det handler om spillere. Der er overraskende mange piger, som med den rette træning kan ende med at blive ret dygtige fodboldspillere - det er virkelig positivt. Med den udvikling, som kvindefodbolden kommer til at gennemgå på verdensplan de næste 5–10 år, er det vigtigt, at vi som klub forstår, at vi spiller en rolle i at være med til at udvikle pige- og kvindefodbolden - også for de spillere, som har ambitioner. Det er en lille rolle, men dog en rolle - vi er virkelig “en del af noget større”, og det ansvar skal vi tage på os - ligesom vi gør på drengesiden.
-Den anden virkelig store, positive overraskelse er, hvor mange spillere vi har på de helt små årgange. Vi har et U5-, U6- og U7-pigehold. Det er nok en af de allerstørste ting, der er sket i pigefodbolden i de sidste 5–10 år; at vi har “rene” pigehold helt ned i de små årgange, så pigerne ikke behøver at træne med drengene eller med årgangen over/under, hvis de vil spille fodbold. Det er utroligt positivt, at vi er en af ikke mange klubber, der er lykkedes med det. Det skal vi fastholde og udvikle.
-Den tredje ting er den åbenhed og vilje til samarbejde, jeg har mødt i den sportslige sektor i FB. Pige- og kvindefodbolden har fuld adgang til alt, hvad der bliver udviklet til licenssetuppet på drengesiden: spillestil, curriculum, øvelser, XPS, videoanalyse mv. Uanset hvad så kan vi benytte det på pigesiden. At alt, der bliver udviklet i licenssetuppet til drengene, bliver delt med pige- og kvindefodbolden, har jeg aldrig mødt i nogle af de licensklubber, jeg tidligere har været en del af: hverken i B.93, Brøndby IF eller HB Køge. Det er en kæmpe fordel for os i pige- og kvindeafdelingen. Det betyder, at vi kan udvikle det sportslige setup, vores trænere og træningerne på en måde, som meget få ikke-licensklubber på pigesiden kan. Nu skal vi bare lære alle i vores setup at udnytte den fordel.
Hvad er der sket på pige- og kvindesiden, siden du startede?
-For det første så er der nu en dedikeret, sportslig medarbejder, som trænerne kan søge hjælp hos og sparre med, som arbejder målrettet på at udvikle pige- og kvindefodbolden i FB. Jeg prøver så vidt det er muligt at være tilgængelig hele tiden, og at vi sammen kan tage gode beslutninger hurtigt, så trænerne kan koncentrere sig om at træne pigerne. Konkret betyder det, at der nu bliver rykket hurtigere på de udfordringer og muligheder, trænerne oplever.
-For det andet så er der sket et massivt løft af den sportslige sektor. Vi har nu en spillestil, som vi vil arbejde mere målrettet og systematisk på at implementere på alle hold, vi har et curriculum, og trænerne har mulighed for at lette deres hverdag ved at oprette træninger og øvelser i XPS. Vi har faste månedsmøder, hvor vi “nørder” fodbold, vi har trænerudviklingssamtaler for de trænere, der ønsker det, og vi har haft trænere på C1- og C2-kursus. Trænere, der ønsker det, kan få supervision og feedback på træninger og kampe og kan altid bruge mig som sparringspartner i forhold til spillersamtaler eller udfordringer på holdet. Alt dette er naturligvis med stor respekt for, at vores trænere er frivillige og skal have tiden på fodboldbanen til at hænge sammen med arbejde og fritid. Så pt. er det frivilligt, hvor meget af dette trænerne vælger at implementere. Men fundamentet er på plads.
-Som nævnt tidligere har vi “rene” pigehold helt ned i U5, U6 og U7. Det skyldes i høj grad projektet “Flere piger til fodbold på Frederiksberg”, som vi har været en del af sammen med KB og FA 2000. Projektet var allerede i gang, før jeg landede i FB, men det har været virkelig interessant at være en del af projektet og følge det til dørs. Der er meget læring at hente, og det er noget, vi skal følge op på som klub. Vi skal være dygtige til at rekruttere de helt små piger og til at tilbyde dem en god og sjov fodboldtræning og introducere dem for FB-fællesskabet.
Hvilke konkrete tiltag har du sat i gang for at udvikle pige- og kvindefodbolden i FB?
-Jeg tror, det vigtigste, jeg har gjort for at udvikle pige- og kvindefodbolden, er at være tilgængelig og at nedbryde barrierer mellem holdene. Vi taler sammen, vi udvikler sammen, og vi er så småt begyndt at arbejde sammen på tværs af holdene. Vi er slet ikke i mål endnu, men vi er i gang, og jeg ser tegn på et spirende fællesskab og en nysgerrighed på at lære blandt trænerne. Det er virkelig positivt. Vi skal huske, at det er trænerne, der står med spillerne på banen, træning efter træning, kamp efter kamp, så det er vigtigt, at der også er et fællesskab blandt trænerne. De skal kunne lære af hinanden og udnytte hinandens kompetencer og erfaringer i deres arbejde med pigerne.
-Det næste store spring fremad, vi skal tage sammen, handler om at rekruttere flere spillere til klubben. Det skal være enklere at blive medlem - som fx. det er igennem platformen Motivu. Vi skal være dygtigere til at kommunikere vores tilbud og vores fællesskab, og så skal vi med faste intervaller afholde events, som gør, at vi konstant tiltrækker nye spillere.
-Vi har flere hold med dobbeltårgange, som vi er tæt på at kunne inddele i “rene” årgange, hvis vi laver en målrettet indsats. Jeg er personligt ikke stor fan af dobbeltårgange, før vi når U16 og U19, medmindre det handler om at kunne starte et hold op eller om at holde et hold i gang. Jeg synes, omkostningerne for yngste årgang i en dobbeltårgang ofte bliver for store: De får ikke samme ro til at udvikle deres fodboldfærdigheder som ældste årgang. De fleste spiller konstant mod spillere, som er “større”, og som ofte har en stor spillemæssig, fysisk og kognitiv fordel. Derfor skal vi arbejde for at have “rene” årgange på alle hold indtil U16 og U19, hvor vi jo er nødt til at have flere årgange samlet for at have spillere nok.
Der er udfærdiget ny strategi for klubben, som du selv har bidraget til, med Fællesskab og Begejstring og glæde som hovedoverskrifter og med underværdier som “Socialt ansvar”, “Sammenhold”, “Ordentlighed og respekt” samt “Udvikling”. Prøv at sætte nærmere ord på, hvad det betyder for dit segment og din afdeling.
-Det har været spændende og udfordrende både at skulle udvikle en strategi for pige- og kvindefodbolden i FB og at deltage i klubbens værdiarbejde. Det styrker pigefodbolden, at vi har andel og en stemme i den proces. Nu skal vi i gang med at implementere klubbens nye værdisæt sammen med vores nye strategi. En stor opgave, som kommer til at tage tid.
-Det har været helt afgørende for mig, at vi i pige- og kvindefodbolden har fået lov til at udvikle “vores egen strategi” med vores egne fokuspunkter og handlingsplaner. Den skal naturligvis passe ind i klubbens overordnede strategi, men vi er et helt andet sted end drenge- og herrefodbolden og har derfor andre udfordringer og muligheder, som vi skal forholde os til.
-Afsættet for vores nye strategi er den vision, vi har formuleret for pigefodbolden i FB, som bl.a. handler om at: ”…gøre FB til et af hovedstadens mest attraktive og udviklende fodbold- og klubmiljøer for piger og kvinder”. Her skal både være plads til spillere med ambitioner, spillere der gerne vil blive dygtigere og elsker at spille fodbold to gange om ugen med deres veninder og for de helt nye spillere, der møder fodbolden for første gang i en ”sen” alder. For at det kan lykkes, skal vi have udviklet vores træningsmiljøer, vi skal rekruttere både flere spillere og flere trænere, og så skal vi gøre det på en måde, hvor pige- og kvindefodbolden skal være selvfinansierende (og det kræver flere spillere). Men det er ikke kun det sportslige, vi skal have fokus på. Vi skal også have et særligt fokus på fællesskabet, på at lave sociale arrangementer på holdene, på tværs af hold og årgange og på tværs af piger/drenge og kvinder/herrer i klubben, så vores tilbud bliver komplet. Som et godt eksempel på det har trænerne på vores seniorhold fx. bygget bro mellem kvindesenior og de forskellige herreseniorhold, så de nu holder forskellige sociale arrangementer sammen. Det er den slags gentænkning af, hvad en fodboldklub også kan være, vi har brug for.
Hvor ser du gerne pige- og kvindefodbolden i FB være om 3-5 år?
-Hvis vi leger med tanken om, at det går vores vej, så er min drøm, at vi er i omegnen af 500 medlemmer. Vi har minimum to hold i alle 8v8- og 11v11-årgangene, så vi både kan tilgodese spillere med ambitioner og dem, som har fodbold som et frirum, hvor de hygger med veninder og holdkammerater. Vi har flere uddannede trænere i ungdoms- og seniorsegmenterne, og vi har et stærkt udviklingsprogram for vores forældre- og ungetrænere i børnepigefodbolden. Vi kan tiltrække en masse spillere i de små børneårgange og fastholde mange spillere i ungdomsfodbolden, især på U16- og U19-årgangene, og har vi bygget et stærkt samarbejde mellem U19 og senior, så vi sikrer en god transition og en høj fastholdelsesprocent i den svære overgang.
Hvad med alt det, der foregår på træningsbanen - med holdet og spillerne? Hvor skal vi kunne om 3–5 år?
-Et helt centralt mål for mig er, at vi bliver dygtigere på træningsbanen. Vi skal blive dygtigere til at udvikle pigernes individuelle færdigheder, udvikle vores hold og implementere vores spillestil og til at gøre det sjovt og spændende at udvikle sig som spiller. Når et barn eller en ung pige viser os tillid ved at blive medlem i FB, så skal vi honorere deres tillid ved at skabe et godt fodboldudviklingsmiljø, hvor de trives, hvor der er plads til forskellighed og mangfoldighed, og hvor vi i fællesskab udvikler spillernes kærlighed og nysgerrighed til spillet.
Her til sidst, fortæl os hvad du glæder dig allermest til i den kommende periode?
-Jeg glæder mig virkelig meget til at skulle implementere klubbens strategi. Især den sportslige del af strategien bliver en sjov og spændende udfordring - det er kernen for mig. Det bliver sjovt at skulle skabe gode udviklingsmiljøer sammen med alle de forskellige, gode mennesker, der er en del af pige- og kvindefodbolden i FB - både på træner- og spillersiden. Jeg glæder mig til de gode dage, hvor vi pludselig tager store skridt fremad, men sjovt nok også til de svære dage, hvor tingene ikke rigtigt lykkes, hvor vi fejler, og vi skal finde nye løsninger og tage svære beslutninger - det er ofte de dage, der skaber den største læring og udvikling. Det bliver en spændende “rejse”.
