Menu

FB er femtestørst i Danmark

image
Administrationen
08. april 2026 kl. 09:49
Udgivelse af medlemstal

 

FB har femteflest medlemmer i Danmark 

 

Der er kommet nye medlemstal for 2025. Der er i dag meldt 379.044 - mod 381.840 i 2024 - fodboldspillere ind i en fodboldklub, altså et fald på 2.796 spillere i forhold til året før. Det viser de nyeste medlemstal for klubberne under Dansk Boldspil-Union (DBU).

 

Tallene er trukket på tværs af i alt 1.462 fodboldklubber i Danmark. I 2024 var der 1.473 klubber, så det lille fald er koncentreret ned til lidt færre klubber end året før.

I FB har vi haft en pæn fremgang og dette på trods af at antallet af medlemmer ikke længere i sig er det vigtigste, det er derimod kvaliteten af det vi foretager os på banerne. 

Der er således blevet sat prop i faldet fra 2023 til 2024 hvor vi gik tilbage med 86 medlemmer. Der er nu i stedet vækstet med 6% i forhold til 2024, hvilket er en glædelig udvikling, især taget i betragtning af at vi med kvalitativ træning for øje, har skåret vores yngste børnehold ned på et færre antal spillere. 

FB er dermed gået fra 2.238 til 2.363 medlemmer i 2025, altså en fremgang på 125 medlemmer, der er indberettet til CFR (Centralt ForeningsRegister).

Vi er fortsat også at finde i top 5, hvor vi er rangeret som Danmarks femtestørste fodboldklub, hvilket ligeledes svarer til den femtestørste klub i København.

Medlemstal optælles og offentliggøres på to måder: En måde er fra det centrale foreningsregister, hvor alle spillere der har været medlem i minimum tre måneder af et kalenderår tælles med. Det er også den måde disse tal fra DBU er opgjort på. Den anden måde er overfor Frederiksberg Kommune, som afspejler det faktiske medlemstal pr. den 1. oktober hvert år.

 

Danmarks 30 største klubber:

(Tallene i parentes er stigning/fald siden sidste års opgørelse)

  1. BK Skjold (DBU København) - 3.705 medlemmer (+181)
  2. KB (DBU København) - 2.889 medlemmer (+37)
  3. FA 2000 (DBU København) - 2.457 medlemmer (+91)
  4. Nørrebro United (DBU København) - 2.457 medlemmer (+135)
  5. FB (DBU København) - 2.363 medlemmer (+125)
  6. B.93 (DBU København) - 2.000 medlemmer (-11)
  7. Brøndby IF (DBU Sjælland) - 1.975 medlemmer (-137)
  8. BSF (DBU Sjælland) - 1.889 medlemmer (+92)
  9. Farum Boldklub (DBU Sjælland) - 1.841 medlemmer (+473)
  10. Hvidovre IF (DBU København) - 1.810 medlemmer (+73)
  11. IF Lyseng (DBU Jylland) - 1.809 medlemmer (-199)
  12. HIK (DBU København) - 1.735 medlemmer (-48)
  13. Greve Fodbold (DBU Sjælland) - 1.717 medlemmer (-90)
  14. BK Union (DBU København) - 1.631 medlemmer (+99)
  15. FC Skanderborg (DBU Jylland) - 1.609 medlemmer (+55)
  16. Aalborg KFUM (DBU Jylland) - 1.598 medlemmer (+64)
  17. VSK Aarhus (DBU Jylland) - 1.586 medlemmer (+23)
  18. Haderslev FK (DBU Jylland) - 1.573 medlemmer (+222)
  19. Fremad Valby (DBU København) - 1.570 medlemmer (-45)
  20. Køge BK (DBU Sjælland) - 1.563 medlemmer (+1)
  21. B.1908 (DBU København) - 1.558!medlemmer (-1)
  22. Lyngby Boldklub (DBU Sjælland) - 1.470 medlemmer (+148)
  23. B.1903 (DBU København) - 1.458 medlemmer (+53)
  24. BK Vestia (DBU København) - 1.439 medlemmer (+27)
  25. Virum-Sorgenfri BK (DBU Sjælland) - 1.419 medlemmer (-24)
  26. Østerbro IF (DBU København) - 1.402 medlemmer (-164)
  27. AaB (DBU Jylland) - 1.399!medlemmer (+2)
  28. GVI (DBU København) - 1.395 medlemmer (+3)
  29. IF Skjold Birkerød (DBU Sjælland) - 1.378 medlemmer (+41)
  30. Hørsholm-Usserød IK (DBU Sjælland) - 1.374 medlemmer (-44)


Det er Haderslev FK (+222) og Lyngby BK (+148) der er hoppet ind i top 30 siden opgørelsen for et år siden - mens Vanløse IF (-18) og Sundby BK (-29) er røget lige udenfor top 30.

Som man kan se, domineres top 10-listen af de københavnske klubber, hvor kun Brøndby IF, BSF og højdespringeren fra Farum BK, alle fra DBU Sjælland, er med iblandt de ti største klubber. Jyllands største klub IF Lyseng er siden sidste år røget ned fra 8. til 11. pladsen. 

I alt finder man halvdelen af de 30 største klubber i hovedstaden. Årets københavnske højdespringer i top 30 er BK Union med 99 nye nye medlemmer. Udenfor top 30 er klubben med den største medlemsfremgang i hovedstaden, Husum Boldklub - der er vækstet med 19% og 110 nye medlemmer. 

I København findes der i alt 150 klubber, heraf er de 21 af dem med medlemstal på 1.000 eller derover. Samlet set går klubberne i DBU Københavns område en lille smule tilbage det samlede medlemstal udgjorde 57.232 i 2024. I 2025 er tallet faldet til 56.977, altså en tilbagegang i hovedstaden på 255 fodboldspillere. 

DBU Fyn har slet ikke nogen klubber med i top 30. Der er blot to klubber med medlemstal på over 1.000, nemlig Dalum IF med 1.272 (+35) medlemmer samt OKS med 1.195 (+133) medlemmer.

DBU Lolland Falsters største klub er Nykøbing FC med i alt 1.036 (+30) medlemmer 

Yderligere fakta:

  • Piger og kvinder står for den største medlemsfremgang og tæller nu 978 flere end året før. Det er en stigning på 1,2 procent
  • 80.829 piger og kvinder er nu medlem af en fodboldklub
  • Den største stigning hos piger og kvinder ses i målgruppen fra 13 til 18 år, hvor i alt nu 20.888 piger og kvinder har valgt fodbolden til. En stigning på 9,3 procent sammenlignet med året før
  • 298.052 drenge og mænd er registreret som medlemmer i en fodboldklub
Luk