FB-Pige Skills tilmelding U10-U11-U12-U13
FB Skills for Piger U10, U11, U12 og U13 (årg. 2015, 2014, 2013, 2012)
- Et træningstilbud til drenge og piger i FB, der gerne vil træne mere og bedre
Træningstider og dage:
Skillstræning for piger årgang 2015, 2014, 2013, 2012 er onsdage kl. 15.15 til 16.15
Her kan du tilmelde dig skillstræning for årgang 2015, 2014, 2013, 2012
OBS! Du tilmelder dig ved at benytte dit barns eksisterende DBU login.
Denne tilmelding til FB-Skills er for perioden "forår", altså fra uge 4 til og med uge 15 i 2025 (minus vinterferien i uge 7).
Fagligt indhold og fokusområder:
Træningen har til formål at udvikle den enkelte spillers fart, færdigheder og forståelse, og den vil tage udgangspunkt i individuelle basistekniske færdigheder i overensstemmelse med DBU’s anbefalinger til aldersrelateret træning samt FB’s læringsmål på de respektive årgange.
Den tekniske træning vil være gennemgående i alle træningspas og vil blive suppleret med individuelt taktiske og mentale undertemaer som positionering, orientering, fokusering og parathed.
Træningen vil have den enkelte spiller i fokus, hvorfor alle kan deltage uanset niveau og erfaring - alt hvad trænertemaet kræver er, at man kommer til træning for at træne, for at gøre sit bedste samt for at dygtiggøre sig.
Alle deltagere vil inden opstart modtage en detaljeret oversigt over indholdet i de forskellige træningspas, hvilket også uddybes i invitationen til alle mulige deltagere.
Gruppestørrelser:
Skillstræningen sker i små grupper, da den enkelte spiller skal være i fokus. Der arbejdes maksimalt med 10 spillere pr. træner, hvilket vil give alle forudsætninger for at kunne nå den ønskede detaljeringsgrad med tilstrækkeligt fokus på den enkelte spillers fokuspunkter og udvikling.
Der trænes som udgangspunkt i to grupper af maksimalt 10 spillere fordelt på to årgange, så både trænere og spillere når i en detaljeringsgrad, der kommer den enkelte til gode.
Antal pladser:
Der er plads til maksimalt 20 spillere for U10, U11, U12 og U13-pigegruppen.
Målsætningen er to grupper á 10 spillere.
Hvis alle 20 pladser fyldes op, så bliver linket inaktiv.
Årgange:
FB Skills er målrettet U10, U11, U12 og U13-årgangene (årg. 2012, 2013, 2014 og 2015) i en eller to grupper om onsdagen.
Træningstider og dage:
FB Skills er et tilbud om en ekstra ugentlig træningsdag eller træningspas.
Træning for årgang 2012, 2013, 2014 og 2015 vil ligge onsdage fra kl. 15.15 til kl. 16.15.
Perioder generelt:
FB Skills er inddelt i to årlige perioder.
Den ene periode hedder "forår". (her findes to perioder)
Den anden periode hedder "efterår".
Der trænes ikke skills i skolernes ferier.
For perioden "forår" trænes der ikke i uge 7 (vinterferie).
For perioden "efterår", trænes der ikke i uge 42 (efterårsferie).
Trænerpåsætning:
Projektleder er FB's Head of Sports, Mathias Thrane, der også vil være ham der står for selve træningen. Dog arbejdes der på tilknytningen af endnu en træner inden opstart.
Pris:
Et forløb i FB Skills koster DKK 1.100,00. Målt på pris/træningspas vil FB Skills dermed for et ekstra træningspas pr. uge ligge på kr. 100,00.
Når man afslutter en periode, "udmeldes" man automatisk fra FB-Skills.
Ønsker man at fortsætte i næste periode (og opfylder man U-alderen), så skal man tilmelde sig på ny når der åbnes.