Menu

Ny KSH-sæson begynder

image
Administrationen
19. august 2026 kl. 09:47
1. Herresenior

 

Ny sæson i Københavnsserien starter 

 

Efter en ganske velfortjent sommerferie genoptog klubbens 1. Herreseniorhold træningen tirsdag den 14. juli og her godt en måned efter har man overstået en god preseason med i alt syv testkampe mod især sjællandske klubber samt en mini-træningslejr i Helsingør Ferieby med deltagelse af 30 spillere.


I modsætning til sidste sommer, hvor man dengang mistede stort set samtlige stamspillere, har denne sommer været langt mere rolig, og der er blevet sammensat en trup ud fra identitet og de strategiske værdier, der forhåbentlig er parate til at bide skeer med de 13 øvrige hold i Københavnsserien 2026/2027.
Truppen er blevet udvidet fra 26 til 28 spillere, og der er blevet satset endnu mere på ungdommen, krydret med noget rutine på vigtige positioner, end det var tilfældet i seneste sæson.
Gennemsnitsalderen i truppen er på blot 21,9 år fordelt med tre spillere på 18 år, seks spillere på 19 år, seks spillere på 20 år, tre spillere på 21 år, en enkelt på 23 år, to på 24, en enkelt på 25, tre spillere på 26 år, to på 27 år og så har vi alderspræsidenten og anføreren på 34 år.
Ud af de 28 spillere har 11 af dem en fortid i FB’s ungdomsafdeling, herunder tre spillere, der denne sommer er strøget direkte ind i truppen som førsteårs-seniorspillere fra forårets U19-hold.
Der er ni afgange fra truppen og 11 tilgange.
Fra U19 er kommet venstrebacken Albert Borup med snart 14 års medlemskab i FB, den centrale midtbanespiller Maximillian Kiilerich Iversen og kantspilleren Maximilian Akvarma Hoffmeyer, der allerede fik debut i sidste sæson med et indhop hjemme mod BK Frem.
På keeperpositionen har man fået tilgang af den unge og talentfulde Martin Sekandar Onib med en fortid i både Brøndby IF og Såby Fodbold, der skal byde anfører Patrick Jespersen og Christian Rønne op til dans.
I det bagerste geled er der tilgang fra den venstrebenede stopper Mohammed Fadel, der er ankommet fra Brønshøj Boldklubs U23-hold, samt den rutinerede Andreas Faber Christiansen fra Bispebjerg Boldklub, hvor han har spillet fast med over 40 kampe i de seneste to sæsoner.
Midtbanen har fået tilført en enorm dygtig spiller i form af den 21-årige Noah Malik Faty Danielsson. Malik, som han blot kaldes, har senest spillet for B.93’s akademi, herunder både i U19 Divisionen samt i reserveholdsturneringen.
Iblandt de nye offensive kort er Otto Park Stenfeldt ankommet fra Albertslund IF. Han kan både spille kant og på 10’er-positionen. Derudover er Bastian Børglum Laursen returneret fra sit ophold på idrætshøjskole, ligesom Anders Madsen, med fortid i FB, er kommet tilbage efter ophold hos først KB og sidenhen fra FA 2000’s dygtige U19 Øst 1-hold, hvor han senest spillede i foråret. Helt fremme på 9’er-positionen er Lasse Emony Ullits Jensen ankommet fra Brønshøj Boldklub U23-mandskab.

Fodboldleder Mike Friang udtaler om den nye trup og den kommende sæson:
-Jeg synes, den her trup ser enormt spændende ud. Det engagement og den begejstring og glæde, som trænerteamet med Mohamed Farah og Alexander Busk kaster ind i den daglige træning, er ganske enestående. Og hvis noget er på vej til at stikke af, så har vi Jon Cavagnaro til at styre begivenhederne tilbage på sporet. Når så vi har fået en kompetent og dygtig keepertræner i form af René Pedersen ind til at holde de tre keepere brandvarme og konkurrencedygtige, så er jeg ganske fortrøstningsfuld i forhold til den kommende sæson.
-Vi går helt sikkert ind til den kommende sæson med en klar ambition om at skabe et endnu stærkere HS1-miljø. Noget, der allerede blev lagt grundstenene til i sidste sæson, især i foråret. For os handler det ikke alene om resultaterne på banen, men i lige så høj grad om at skabe en trup med en kultur, hvor spillerne har lyst til at være, udvikle sig og tage ansvar.
-Stabilitet og engagement bliver vigtigt. Vi skal have en stærk træningskultur, hvor det at være en del af vores førerhold indebærer, at man prioriterer både holdet, men også bidrager til fællesskabet. Samtidig skal der selvfølgelig være plads til de forskellige forhold, der naturligt følger med et seniorliv.
-Vi har også et klart ønske om at fastholde de spillere, vi har, og skabe et miljø, som gør det attraktivt at fortsætte i FB. Og så skal vejen fra 2. Herresenior til 1. Herresenior være tydelig. De spillere, der viser potentiale og engagement, skal kunne se en reel mulighed for at tage næste skridt og blive en del af førsteholdet, hvilket vi blandt andet kan gøre ved at tilbyde de spillere på HS2, der presser sig på, at komme med til træningen om mandagen.
-Endelig er det vigtigt for os, at vores eget ungdomsarbejde kan mærkes på vores bedste seniorhold. Vi skal være dygtige til at udvikle vores egne spillere og give dem muligheden for at etablere sig på HS1.
-Derfor bliver den kommende sæson også en sæson, hvor vi både har fokus på præstationerne her og nu og på at bygge noget, der kan holde på længere sigt. Vi skal fortsætte med at skabe et 1. Herresenior, som spillerne gerne vil være en del af - og som samtidig giver unge FB-spillere noget at stræbe efter, udtaler Mike Friang.

Af de bærende kræfter fra forårets flotte comeback, som var med til at redde FB til endnu en sæson i Københavnsserien, er kun Jonas Bondehøj, Jonas Juul Truelsen og Amin Mosawi stoppet. Førstnævnte, fordi han er taget på Officersskole i Slagelse det næste års tid, Trulle, fordi han ikke længere har den fornødne tid, og så har Amin Mosawi ønsket at prøve kræfter andetsteds. Vi takker naturligvis alle ni afgange for deres tid og flid i den specielle gul-sorte førsteholdstrøje og ønsker dem held og lykke fremadrettet enten på HS2, andre steder eller hvad livet nu byder på af gode oplevelser. 

Tilgange:
Martin Sekandar Onib (Såby Fodbold)
Albert Borup (U19)
Mohammed Fadel (Brønshøj Boldklub)
Andreas Faber Christiansen (Bispebjerg Boldklub)
Maximillian Kiilerich Iversen (U19)
Malik Danielsson (B.93)
Otto Park Stenfeldt (Albertslund IF)
Anders Madsen (FA 2000)
Maximilian Akvarma Hoffmeyer (U19)
Bastian Børglum Laursen (retur fra idrætshøjskole)
Lasse Emony Ullits Jensen (Brønshøj Boldklub)
Afgange:
Jonas Hansen Bondehøj (Officerskole)
Alexander Frost-Rasmussen (2. Senior)
Ilya Kloster Watban (2. Senior)
Mohamed Ali Savran (stoppet)
August Blom Salmonsen (stoppet)
Jonas Juul Truelsen (stoppet)
Mikkel Find Nielsen (langtidsskadet)
Yash Kshirsagar (USA)
Amin Mosawi (B1908)

 

Truppen for efteråret 2026:

Keepere: 
1. Patrick Jespersen 
2. Christian Rønne 
3. Martin Sekandar Onib 
Forsvarsspillere: 
4. Mikkel Stauber 
5. Willas Weber Pedersen
6. Villads Leth Frandsen 
7. Vitus Raaskou Schæfer
8. Christoffer Thomsen 
9. Andreas Faber 
10. Mohammed Fadel 
11. Pelle Rynkeby Knudsen 
12. Albert Borup 
Midtbanespillere/angribere:
13. Asbjørn Koefoed 
14. Maximillian Kiilerich Iversen 
15. Anton Larsen 
16. Malik Danielsson
17. Otto Park Stenfeldt
18. Jamie Axkær Jones 
19. Bertram Gjelfort 
20. Jacob Pedersen 
21. Elias Azubal Mikkelsen 
22. Anders Madsen
23. Bastian Børglum Laursen 
24. Harald Madsen 
25. Maximilian Akvarma Hoffmeyer
26. Jeppe Skarnvad 
27. Lasse Emony 
28. Carl Emil Hauge Johansen
Luk