Menu

FB-Drenge Skills tilmelding U11-U12

 

FB-Skills for drenge U11 og U12 (årg. 2012 og 2011)

 

Træningstider og dage:
Skillstræning for årgang 2012 og 2011 er onsdage kl. 15.30 til 16.30

 

Her kan du tilmelde dig skillstræning for årgang 2012 og 2011

 

OBS! Du tilmelder dig ved at benytte dit barns eksisterende DBU login.

Ovenstående tilmeldingslinks til FB-Skills er for perioden "vinter", altså fra uge 1 til og med uge 18 i 2023.

 

Præsentation af FB-Skills:
FB Skills er et træningskoncept der startede succesfuldt ud i 2020.

Skills træningen har til formål at udvikle fart, færdigheder og forståelse hos den enkelte spiller i et sjovt, seriøst og lærerigt miljø. FB Skills er for alle drenge på de to årgange, uanset niveau, og træningen er et supplerende tilbud, som ikke må erstatte holdtræningen.

Træningen er opbygget, så den komplementerer spillernes holdtræning, med den enkelte spillers færdigheder og udviklingsmuligheder i fokus.

Træning tilrettelægges og afvikles af FB’s Head of Youth, Jacob Christensen.

Skills træningen vil oftest tage udgangspunkt i den enkelte spillers individuelle basistekniske færdigheder, hvor der størstedelen af tiden vil blive arbejdet med individuelle tekniske fokuspunkter, suppleret med enkelte individuelle teknisk/taktiske færdigheder. Sparkeformer, driblinger, vendinger, finter og 1v1 færdigheder vil blive trænet med masser af gentagelser for den enkelte spiller, og der vil for disse årgange også være fokus på træningsparathed, og hvordan både den enkelte og gruppen bliver bedre til at træne. 

Der vil derudover være et øget fokus på mentale færdigheder, hvor temaer som orientering, fokusering og spilforståelse vil fylde mere i træningen. Disse temaer er udvalgt efter evaluering af foregående skills-periode, og vil potentielt kunne rykke meget for den enkelte i både træning og kamp. Træningen af de mentale færdigheder vil foregå i øvelser med bold, og der vil under alle temaer blive arbejdet med at evne samtlige tekniske færdigheder med begge ben, da vi i FB tror på, at fremtidens dygtigste spillere er dem, der evner at spille og udfordre i begge retninger.

 

Gruppestørrelser: 
Skillstræningen sker i små grupper, da den enkelte spiller skal være i fokus. Der arbejdes maksimalt med 12 spillere pr. træner, så den enkelte spiller får tilstrækkeligt med feedback på sin tekniske kunnen samt de udviklingsområder, der måtte være relevant for hver spiller.

Der trænes som udgangspunkt i to grupper af maksimalt 12 spillere fordelt på to årgange, så både trænere og spillere når i en detaljeringsgrad, der kommer den enkelte til gode. 

 

Antal pladser:
Der er plads til maksimalt 24 spillere for U11 og U12-drengegruppen.

De første 12 og op til 16 tilmeldinger er i én gruppe. Hvis der tilmeldes +16 spillere, opdeles der i to grupper á +8 spillere. Målsætningen er to grupper á 12 spillere. 

Hvis alle 24 pladser fyldes op, så bliver ovenstående link inaktiv. 

 

Årgange:
FB Skills er målrettet U11 og U12-årgangene (årg. 2012 og 2011) i en eller to grupper om onsdagen.

 

Træningstider og dage:
FB Skills er et tilbud om en ekstra ugentlig træningsdag. 

Træning for årgang 2012 og 2011 vil ligge onsdage fra kl. 15.30 til kl. 16.30. 

 

Perioder:
FB Skills er inddelt i to årlige perioder.

Den ene periode hedder "vinter" og er fra og med uge 1 og frem til og med uge 18.

Den anden periode hedder "sommer" og er fra og med uge 33 og frem til og med uge 48. 

Der trænes ikke skills i skolernes ferier.

For perioden "vinter" trænes der ikke i uge 7 og uge 14 (vinterferie og påkseferie).

For perioden "sommer", trænes der ikke i uge 42 (efterårsferie).

 

 

Træner(e):
Head of Youth, Jacob Christensen - vil være den gennemgående træner hos alle årgange, og vil blive suppleret af en (eller flere) erfaren og dygtig træner fra FB’s ungdomsafdeling, udvalgt af klubbens sportslige ledelse.

 

Pris:
Det koster DKK 750,00 at gå til Skills træning for én periode, altså for enten vinter eller sommer. 

Når man afslutter en periode, udmeldes man automatisk fra FB-Skills.

Ønsker man at fortsætte (og opfylder man U-alderen), så skal man tilmelde sig på ny via linket øverst oppe.