Menu

FB støtter op om kampen mod børnekræft

image
Bestyrelsen
24. september 2021 kl. 13:24
#FodboldtrøjeFredag

 

FB støtter op om kampen mod børnekræft

 

I dag - fredag den 24. september 2021 er det #FodboldtrøjeFredag, hvorfor vi opfordrer alle til i dag at trække i en fodboldtrøje og dermed blive en del af fællesskabet der støtter op om kræftramte børn.

Vores fantastiske børneleder Mikael Bonde er i dag trukket i sin favorittrøje, nemlig FB-trøjen.
Samtidig har vi i FB valgt i dag at afsende et pænt beløb til Børnecancerfonden, der støtter børn og familier gennem den måske sværeste tid i deres liv.
Fodbolden har et fællesskab, der er langt større og stærkere end legen med den lille runde bold. Hvert år rammes cirka 200 børn desværre af kræft – måske det mest uretfærdige, der kan ske for et barn og en familie, for sygdommen kræver langvarig og intensiv behandling og sætter livet på pause for hele familien.
Det knuser vores hjerter - men dagen i dag er også en dag hvor vi alle kan bidrage lidt ved at donere hvad man synes man kan eller vil undvære til Børnecancerfondens vigtige kamp og arbejde omkring forskning, til familiestøtte og til oplysning om børnekræft.
Gør som vi gør - og som tusindvis af andre danskere gør i dag: Tag din fodboldtrøje på og donér et valgfrit beløb via MobilePay 201717.
Man kan læse mere om dagen her
Man kan se en rørende video her
Luk