Menu

FB taber sag hos Fodboldens Appelinstans

image
05. september 2018 kl. 15:45
Åbent Brev til DBU København

 

 

FB taber sag hos Fodboldens Appelinstans

 

Åbent Brev til DBU København

 

Mandag eftermiddag modtog vi den endelige afgørelse fra DBU’s højeste dømmende instans, Fodboldens Appelinstans, som har stadfæstet den første afgørelse fra DBU Københavns Turneringsudvalg, der den 6. juli 2018 afviste FB’s protest, som blev nedlagt den 22. juni 2018, i kølvandet på Serie 1-kampen mellem Brønshøj 2 og Frem 2 i næstsidste spillerunde i foråret, og ellers efterfølgende blev taget til følge af DBU Københavns Appeludvalg ved kendelse af den 8. august 2018. 

Læs nærmere her og her

 

FB har noteret sig Fodboldens Appelinstans’ afgørelse. 

Først og fremmest er det vigtigt for FB at fastslå, at vi ikke er enige i afgørelsen. 

På en række centrale områder er kendelsen problematisk og efterlader klubberne i et vakuum rent retsstillingsmæssigt, idet den dels ikke behandler den centrale problemstilling og dels ikke forholder sig til turneringsreglementet, men alene til en praksis, som DBU Københavns bestyrelse har fortolket den. Rent procesmæssigt er behandlingen af sagen ligeledes mangelfuld, og FB sidder tilbage med fornemmelsen af, at der er truffet en politisk beslutning i stedet for en juridisk sagligt begrundet beslutning. 

I det følgende vil FB redegøre for de forhold, som klubben anser for kritisable og direkte forkerte i den konkrete sag.

Disse forhold er: 

  • Den endelige afgørelse tager ikke stilling til turneringsreglementets §19.12 på trods af, at FB har påberåbt sig denne bestemmelse i den oprindelige protest og i sine afsluttende bemærkninger, ligesom DBU Københavns Appeludvalg henviser hertil i sin afgørelse som en bestemmelse, som DBU København burde tage med i overvejelser i vurderingen af den konkrete sag.
  • Sagen afgøres med henvisning til en udokumenteret beskrivelse fra DBU København af deres egen hidtidige praksis i fortolkningen af §19.11. En bestemmelse som Fodboldens Appelinstans netop betegner som givende anledning til fortolkningstvivl, og som DBU København netop indbringer for instansen for at få en principiel afklaring af bestemmelsen. I sin afgørelse tillægger Fodboldens Appelinstans så den praksis - der jo faktisk skal vurderes, om den er i overensstemmelse med selve turneringsreglementet - afgørende vægt i begrundelsen for at træffe afgørelse mod FB  
  • DBU Københavns Bestyrelse tillades at komme med det, der alene kan betragtes som et partsindlæg (deres turneringsudvalg har ved første instans forholdt sig til sagen) i forbindelse med den afsluttende hastebehandling, uden at FB får lov til at kommentere herpå.
  • Sagen indbringes til Fodboldens Appelinstans på et objektivt forkert retsgrundlag og efterfølgende på foranledning af DBU København på et grundlag og en paragraf, der ikke er påberåbt af sagens parter, Brønshøj Boldklub og FB. Alene dette gør også DBU København til part i sagen. 

Afgørelsen er truffet på baggrund af en fortolkning af DBU’s regler. Nogle regler, som i vores optik, er ganske klare, men ifølge Fodboldens Appelinstans, er det altså ikke reglerne, men alene den tidligere praksis, som dikterer hvordan klubber bør håndtere nedrykning af spillere. Det undrer imidlertid FB, at dette er fremgangsmåden, da denne praksis i så fald er godt i gang med, at udhule de nedskrevne regler.

 

Sagens indhold og forløb:

FB’s protest indeholdte to påstande efter DBU Københavns Tunrneringsreglements § 19.11 og § 19.12: 

1) Brønshøj havde benyttet en spiller, der ikke var spilleberettiget i næstsidstee runde, i og med at spilleren ikke havde spillet for eller været spilleberettiget i 4 kampe for Brønshøj 2 inden næstsidste spillerunde. Selvom spilleren var under 21 år og der for dem findes lempeligere regler jf. Herre DM propositionerne - så påstod FB at § 19.11 stadig var gældende. I øvrigt noget der står i propositionerne. 

  • § 19.11 ser således ud:

Nedrykning af spillere fra højere rangeret hold i en turneringsrækkes sidste to kampe kan kun finde sted hvis, hvis pågældende spiller inden disse to kampe har deltaget i eller været spilleberettiget i mindst det nedenfor angivne antal kampe på samme eller lavere rangeret hold i det samme halvår, som turneringsrækken afsluttes: 

Turneringsrækken omfatter 11 kampe i halvåret = deltaget i/været spilleberettiget i 4 kampe.
 

2) Brønshøj havde bevidst styrket deres 2. hold på en unfair måde, da spilleren var og stadig er, fast 2. divisionsspiller. 

  • § 19.12 ser således ud:

Selvom reglerne formelt er overholdt, kan DBU København gribe ind, hvis den skønner, at spillere bevidst er rykket ned på et lavere rangerende hold for at forstærke det på unfair måde. 

I afgørelsen fra den 6. juli fra DBU Københavns Turneringsudvalg, der afviste FB’s påstand, forholder de sig alene til § 19.8 der omhandler lempeligere regler for U21-spillere og finder derfor ikke at § 19.11 om at være spilleberettiget, kan tages i brug. 

Dette sker med ordlyden: 

Turneringsudvalget anser det for afgørende, at en spiller under 21 år stilles som om han/hun ikke har spillet. Derfor kan Anton Holse Justesen under ingen omstændigheder gøres til genstand for en sag, hvor han måtte have forbrudt sig mod andre turneringers regler ved at spille for to hold i samme spillerunde eller en hvilken som helst spillerunde (jvf undtagelsesbestemmelserne i § 17.1). 

Af denne årsag kan § 19.11 i DBU Københavns turneringsreglement, der omhandler hvornår en spiller lovligt må rykkes ned fra et højere rangeret hold i en turneringsrækkes to sidste kampe, ikke tages i anvendelse i denne sag. 

Alligevel så får Turneringsudvalget flettet ind, at der eksisterede en gammel sag tilbage fra 2013, som for dem gjorde, at § 19.11 var anvendt korrekt fra Brønshøjs side og at spilleren var spilleberettiget. 

FB’s anden påstand om anvendelse af en spiller på et lavere rangerende hold, der på unfair styrkede Brønshøj 2’s chancer for at overleve i Serie 1, forholdte DBU Københavns Turneringsudvalg sig slet ikke til. De benævnte det ikke med ét eneste ord. 

FB ankede den 10. juli 2018 afgørelsen til DBU Københavns Appeludvalg, der er valgt på DBU Københavns Repræsentantskab og er uafhængigt heraf. Udvalget består af 3 medlemmer samt en suppleant. De 3 medlemmer er advokater. 

Grundet sommerferie kom der først en afgørelse fra Appeludvalget den 8. august 2018. 

En afgørelse der klokkeklart gav FB medhold i sin påstand om fortolkningen af § 19.11, idet denne ikke indeholder bestemmelser, der henviser til § 19.8, og derfor ikke giver lempeligere betingelser for anvendelsen af spillere under 21 år. 

Endvidere meddelte Appeludvalget i sin afgørelse, at DBU Københavns Turneringsudvalg burde overveje i den pågældende sag, at Brønshøj uretmæssigt havde benyttet en spiller på unfair måde, jf. § 19.12. 

Afgørelsen var i øvrigt endelig og kunne ikke ankes. Dermed blev Brønshøj 2 taberdømt og FB’s 2. hold var dermed fortsat at finde i Serie 1 her i efteråret, mens et andet FB hold kunne rykke op i Serie 2 som de sportsligt havde tilspillet sig, men ikke kunne komme til, da nedrykningen fra Serie 1 spærrede for oprykning fra Serie 3, grundet det samlede antal tilladte hold fra samme klub i Serie 2. 

FB fik dermed ”rettens” ord for at vi har tolket § 19.11 helt korrekt: Man skal have spillet eller have været spilleberettiget i mindst 4 kampe inden de to sidste kampe. Fordi man var det i 3. sidste kamp, var man det ikke automatisk også i 2. sidste kamp. 

ALLIGEVEL lykkedes det for Brønshøj den 14. august, at få sagen taget op af DBU Københavns bestyrelse, som gav Brønshøj lov til at tage sagen op i selve DBU’s Disciplinærinstans.

Det skete på baggrund af § 46.9 der indeholder punkt a, b og c, a) Bøder, erstatninger m.v. over kr. 5.000; b) Udelukkelse på mere end 11 spilledage; c) Udelukkelser af mere end 6 måneders varighed. 

Hvad det har med selve sagen at gøre, kan FB ikke få øje på, og det mangler vi svar på. 

Fodboldens Disciplinærinstans besluttede den 20. august, at give Brønshøj lov til at få sagens for den øverste dømmende instans i dansk fodbold, nemlig Fodboldens Appelinstans. 

Dette ikke på baggrund af DBU Københavns § 46.9, men nu på baggrund af DBU’s Loves § 31.3 nr. 12, der indeholder sætningen ‘under hensyn til sagens beskaffenhed’. 

Begge parter, altså først Brønshøj og derefter FB, fik lov til at komme med hver sit afsluttende indlæg. Her udfærdigede FB 10 siders gennemgang af sagen, bakket op med veldokumenterede både juridiske og retslige påstande. 

I mandags (den 3. september 2018) kom så kendelsesafsigelsen fra Fodboldens Appelinstans, der ligesom DBU Københavns Appeludvalg, består af advokater. 

Her stadfæster man afgørelsen fra DBU Københavns Turneringsudvalg, som vi minder om IKKE fandt at man i denne sag kunne anvende § 19.11 og som vi ligeledes minder om, fuldstændig ignorerede indholdet af § 19.12. 

Appelinstansen forholder sig alene til DBU Københavns Appeludvalgs kendelse, hvor FB fik medhold. Her drejer det sig om fortolkningen af § 19.11 og det er den der afsiges dom omkring. Der blev ikke afsagt decideret dom om § 19.12, blot en opfordring om at DBU København så nærmere på brugen af en spiller der blev benyttet på unfair vis. 

Derfor tager Appelinstansen ikke stilling til § 19.12, men alene til § 19.11 og her konkluderer Appelinstansen, blandt andet på baggrund af tidligere praksis omkring § 19.11, at når en spiller er spilleberettiget i 3. sidste runde, så er man det pr. automatik også i 2. sidste spillerunde, UDEN at man skal have spillet eller have været spilleberettiget i minimum 4 kampe, som der ellers står i § 19.11. 

Afgørelsen fra Appelinstansen er endelig (ligesom afgørelsen fra DBU Københavns Appeludvalg var det) - og man kan ikke appellere til Dansk Idræts-Forbund, altså til DIF-idrættens Højeste Appelinstans, grundet DBU’s Love § 32.2 med henvisning til § 30.1, stk. 7, der handler om fradømmelse og tilkendelse af point samt målscorer. 

Vi er dog alligevel i gang med at undersøge mulighederne for appel.

 

Konsekvens af kendelsen og åbne spørgsmål til DBU København:

Den umiddelbare dom får så den betydning at vores 2. hold nu alligevel skal spille i Serie 2 i dette efterår. Her er de 3 første kampe blevet suspenderet grundet sagen - og det betyder et tætpakket kampprogram efteråret ud. 

Det betyder også at det Serie 3-hold der rykkede op, alligevel ikke rykker op - og dermed skal spille i Serie 3, i et ligeså tætpakket turneringsprogram grundet suspension af de 4 første kampe her i efteråret. 

Ovenstående ændrer dog ikke ved, at vi står tilbage med en lang række ubesvarede spørgsmål til DBU København om både selve processen, sagsbehandlingen og de afgørelser der er truffet undervejs: 

  1. I afgørelsen fra DBU Københavns Turneringsudvalg, gennemgik de spillerens mange kampe for Brønshøjs 2. Divisionshold. De fandt frem til at han i en specifik kamp stod over på divisionsholdet. En grundigere research fra FB senere i forløbet, viste dog at han ikke stod over, men var ramt af karantæne og dermed ikke var spilleberettiget. Hvordan kan DBU Københavns Turneringsudvalg misse dette forhold?
  2. Hvorfor forholdte DBU Københavns Turneringsudvalg sig i deres afgørelse, slet ikke til FB’s påberåbelse om at spilleren var benyttet for at give holdet en sportslig unfair fordel, jf. § 19.12?, i deres kamp for at undgå nedrykning?
  3. Hvorfor har DBU Københavns Turneringsudvalg ikke sidenhen forholdt sig til DBU Københavns Appeludvalgs opfordring om at de burde se nærmere på forholdet i § 19.12?
  4. Hvordan kan DBU Københavns Turneringsudvalg indledningsvist afgøre at § 19.11 slet ikke kan anvendes i denne sag, når spilleren var under 21 år - og så alligevel senere i selvsamme afgørelse tage stilling til § 19.11 blandt andet ved gennemgang af spillerens kampe og ved henvisning til en Turneringssag fra 2013?
  5. Hvordan kan DBU Københavns bestyrelse, der selv har nedsat dette Turneringsudvalg og hvor formanden for udvalget ligeledes er bestyrelsesmedlem, stole blindt på udvalgets gennemgang og afgørelse, uden at skride ind overfor de elementære fodfejl som udvalget har begået i sin gennemgang, blandt andet omkring karantænen til den pågældende spiller?
  6. Hvordan kan DBU Københavns bestyrelse give Brønshøj lov til at føre sagen op i DBU-regi på baggrund af § 46.9, der omhandler punkt A, B og C? a) Bøder, erstatninger m.v. over kr. 5.000; b) Udelukkelse på mere end 11 spilledage; c) Udelukkelser af mere end 6 måneders varighed. - Hvilke(n) af disse 3 punkter gør sig konkret gældende for Brønshøj her?
  7. Hvorfor er fortolkningen af § 19.12 slet ikke blevet berørt i afgørelserne på trods af, at FB har påberåbt sig denne bestemmelse i både den oprindelige protest og i sine afsluttende bemærkninger, men blot fordi DBU København har valgt ikke at ville forholde sig hertil og Appeludvalget rent formelt alene har nævnt bestemmelsen i en bemærkning til sin afgørelse?

 

Endvidere savner vi uddybelse af at Appelinstansen finder hjemmel til at Brønshøj kan få sagen for, med baggrund i ‘under hensyn til sagens beskaffenhed’. Det var jo ikke en paragraf, Brønshøj selv påberåbte sig. Hvad går den konkrete vurdering på i forhold til sagens beskaffenhed? I og med det er DBU København, der påberåber sig denne bestemmelse, bliver DBU København part i sagen, men uden efterfølgende at blive behandlet som sådan i det videre forløb. Dette forrykker betydeligt ved retsstillingen for FB som part, idet klubben ikke får mulighed for at forholde sig til DBU Københavns indlæg i sagen. 

Hvorfor skal FB aflevere et afsluttende indlæg og fremføre veldokumenterede påstande om at spilleren var blevet benyttet på unfair måde, qua sin status som fast 2. Divisionsspiller, når Appelinstansen slet ikke vil vurdere efter det, fordi DBU Københavns Appeludvalg ikke konkret afsagde dom omkring § 19.12? I FB’s optik bør Appelinstansen selv tage stilling til denne påstand, jf. FB’s afsluttende indlæg. 

I stedet forbliver tolkningen af § 19.12 nu usagt og ubekendt og der foreligger ingen dom for hvornår en spiller anses for at være benyttet på unfair måde. 

Betyder det at FB fx. her mod slutningen af efteråret, såfremt eksempelvis 6 faste 1. holdsspillere er rykket ned og er spilleberettiget i 3. sidste runde, at så er de det også i 2. sidste spillerunde og dermed kan medvirke til at sikre FB’s 2. hold en oprykning til Serie 1? Hvad er det konkrete antal af spillere der kan benyttes uden at det ses som unfair rent sportsligt? Konklusionen må være, at det må være mere end bare én spiller, da DBU Københavns Turneringsudvalg ikke fandt anledning til overhovedet at forholde sig til det. 

FB er af den klare overbevisning at afgørelsen fra Fodboldens Appelinstans er mangelfuld. Allerede fra den første protest fra FB’s side blev reglerne i både § 19.11 og § 19.12 påberåbt. 

I FB’s appel FB til DBU Københavns Appeludvalg, lykkedes det at få medhold i en afgørelse der først og fremmest gav FB ret i at § 19.11 var overtrådt, og derfor behøvede Appeludvalget i princippet ikke at dømme efter 19.12 for at FB skulle have ret i sin protest. 

Derfor angav Appeludvalget alene afsluttende bemærkninger i relation til § 19.12, hvor de påpegede at i situationer som indeværende, bør reglen i § 19.12 overvejes af DBU København. Herefter lød afgørelsen: “På baggrund af ovennævnte grunde er Appeludvalget nået frem til følgende: DBU Københavns afgørelse af 6.juli 2018 omgøres således, at Brønshoj Bk 2 i kamp nr. 324087 – Brønshoj BK mod BK Frem i Serie 1, pulje 3, spillet den 18. juni 2018 – taberdømmes 0-3” 

En sådan formulering og en sådan afgørelse, hvor begge regler helt åbenlyst bliver behandlet, men hvor kun én af bestemmelserne er nødvendig for at nå til en afgørelse, betyder altså ikke, at afgørelsen ikke indeholder en afgørelse i relation til § 19.12.” 

Men det er desværre det som Fodboldens Appelinstans kommer frem til. At reglerne i § 19.11 er overholdt, og fordi Appeludvalgets afgørelse ikke indeholder en decideret afgørelse om § 19.12, så kan Fodboldens Appelinstans ikke forholde sig til denne regel. 

Derfor bliver FB’s oprindelige protest i sidste ende afvist. 

VI, i FB, står nu tilbage med en følelse af, at vores protest reelt set ikke er blevet hørt eller prøvet. 

I en proces hvor tre retlige instanser har skulle forholde sige til vores protest, er der kun én instans som egentlig har behandlet vores fulde protest. En protest der omhandlede både § 19.11 og § 19.12. 

Det er derfor kun Appeludvalget som har behandlet § 19.12, i en afgørelse hvor vi endda fik medhold, hvorefter Fodboldens Appelinstans, ligesom DBU Københavns Turneringsudvalg, vælger slet ikke at forholde sig til vores påstand om overtrædelse af § 19.12. 

Samlet set sidder vi i FB tilbage med opfattelsen af, at:

  • divisionsklubber med forholdsvist simple greb kan forstærke deres sekundære hold i lavere rækker ved at tilføre kontraktspillere i en nedrykningskamp på en åbenbar konkurrenceforvridende måde i forhold til serie/breddeklubben, netop et forhold, som turneringsreglementets §19.11 og § 19.12 skal dæmme op for.
  • åbenlyse fejl i procesbehandlingen fra DBU Københavns side medfører, at en 3. instans kendelse baseres på et utilstrækkeligt grundlag og ikke forholder sig til centrale forhold i den oprindelige protest
  • retsstillingen for serie/breddeklubben uden ressourcer til juridisk ekspertbistand knægtes ved at lade en tredjepart bringe en sag videre i systemet og endvidere komme med partsindlæg uden at tillade de oprindelige parter at kommentere herpå.

 

På baggrund af ovenstående er FB i gang med at undersøge muligheden for at indbringe sagen for DIF-idrættens Højeste Appelinstans, vel vidende at dette (sandsynligvis) ikke vil få opsættende virkning og betydning for indeværende sæson.

Formålet må derfor primært være at få en afklaring på fortolkningen af reglerne og tilskynde til en præcisering af reglerne og praksis, således at alle klubber fremover har et klart og tydeligt regelsæt at forholde sig til.     

 

Læs kendelsen fra Appeludvalget her

 

 

Luk