Menu

Vision for FB

Vision: det ambitiøse - det vi stræber efter

Spillere

Spillerne kan lide at spille i FB, fordi klubben udvikler dem både som spillere og som mennesker, fordi FB har nogle velfungerende rammer og faciliteter (baner, omklædningsrum, sponsoraftaler, klubhus, administration og café), fordi FB støtter op om gode og sunde sociale aktiviteter rundt om fodbolden og ikke kun på selve anlægget, men også lokale steder i kommunen - og fordi FB har nogle dygtige trænere. Spillerne ser FB som landets bedste fodboldklub.

Sponsorer

Klubbens sponsorer vurderer det økonomisk attraktivt at støtte FB på grund af klubbens formål og værdier. FB har mange medlemmer og med dem et interessant bagland.

De frivillige

Klubbens frivillige (trænere, udvalgsmedlemmer og hjælpende forældre) oplever, at klubben er åben, imødekommende og inkluderende på en professionel måde. FB er en fodboldklub for alle med et højt ambitionsniveau – både fodboldfagligt og socialt. Og de oplever, at der er mulighed for at bidrage.

Samarbejdspartnere

FB’s samarbejdspartnere (Frederiksberg Kommune, DBU, DBU K og andre fodboldklubber) anser klubben og dens repræsentanter for professionelle og som gode at samarbejde med. FB tager ansvar - også socialt ansvar.