Menu

Opdatering på turneringssag

image
22. august 2018 kl. 12:34
Vi venter fortsat ...

 

 

Opdatering på verserende turneringssag
I søndags kom Frederiksberg Boldklub med dette statement på vores hjemmeside.
Der er nu sket en lille udvikling i sagen, efter at DBU Københavns bestyrelse gav Brønshøj Boldklub lov til at tage sagen op til DBU. 
I mandags mødtes det der hedder Fodboldens Disciplinærinstans under DBU. De har set nærmere på selve sagen - og vi er i dag blevet orienteret om, at de har tilladt at sagen kommer for det der hedder Fodboldens Appelinstans under DBU. 
Dermed er det op til Fodboldens Appelinstans, at vurdere hvorvidt det er FB eller Brønshøj Boldklub der skal have medhold i selve sagen. 
Vi har modtaget meddelelse om, at man regner med at have en endelig kendelse på plads på mandag den 27. august. 
I DBU’s Love, står der ellers følgende under § 30, styk 7:
  • Disciplinære afgørelser truffet af en lokalunion eller af Fodboldens Disciplinærinstans for de i § 3.1 nævnte turneringer er endelige og kan ikke appelleres, medmindre andet følger af § 31, styk 3.
Men i § 31.3, nummer 12, står der så:
  • Andre afgørelser, når Fodboldens Disciplinærinstans under hensyn til sagens beskaffenhed giver tilladelse dertil. 
Det er altså denne (gummi)paragraf, der så benyttes nu og hvor vi måske er klogere på mandag.
Fodboldens Appelinstans er DBU’s højest dømmende instans og består af medlemmer med juridisk kandidateksamen. 
I DBU’s Love, § 32 - gives der mulighed for, at man kan anke Fodboldens Appelinstans’ afgørelse til DIF-idrættens Højeste Appelinstans.
Det sidste vil FB naturligvis kraftigt overveje, i tilfælde af at vi IKKE får medhold, som vi dog forventer fortsat at få, da vi som benævnt flere steder og ved flere lejligheder, mener at vi har en rigtig god sag. 
Alt imens så har man i DBU København indtil videre suspenderet kampene der berører tre involverede klubber (FB, Brønshøj Boldklub, FC Nyhavn) og fire fodboldhold (FB 2, Brønshøj Boldklub 2, FC Nyhavn 2 og FB 5), i hhv. Serie 1 Pulje 3, Serie 2 Pulje 5 og Serie 3 Pulje 11. I alt 7 aflyste fodboldkampe og det tal kan blive udbygget yderligere, alt efter hvornår der træffes en afgørelse. 
Så i FB fortsætter vi med at vente. Vores 2. Herresenior og vores lukkede 17. Herresenior-hold udviser stor tålmodighed, ihvertfald udadtil - men kunne naturligvis godt tænke sig også at spille fodboldkampe for deres kontingentkroner, fremfor blot at træne, træne og atter træne.



Luk