Menu

Opsummering af 22/23-sæsonen

image
Webmaster
22. juni 2023 kl. 13:09
1. Herresenior

 

Opsummering af 1. Herreseniors sæson 2022/2023
En lang sæson er nu overstået for klubbens flagskib, vores 1. Herresenior, hvorfor det er tid til at gøre sæson-status.
Indledning:
Ovenpå sidste sæsons tredjeplads, skift af både cheftræner og assistenttræner, var det en erklæret målsætning i både trup og trænerteam at man i denne sæson skulle spille med om oprykning til det sidste.
Den del lykkedes som bekendt, da man endte på Københavnsseriens 2. plads, hvilket sikrede kval-spil om oprykning til Danmarksserien mod i hvert fald en af de to 2’ere fra de to puljer under Sjællandsserien.
Desværre endte det blot i en enkelt kamp, da Hørsholm-Usserød IK løb med to ret så overbevisende sejre over først Roskilde Boldklub og senest FB lørdag.
Dermed må FB forberede sig på en ny sæson i Københavnsserien, et sted man har befundet sig siden sommeren 2012.
Sæsonen har dog altovervejende været langt mere positiv end negativ.
Holdet gik fra en tredje- til en andenplads og endte med i alt 51 point for 26 kampe, hvilket var en forbedring fra seneste KS-sæson, hvor man spillede 41 point i hus, dog for blot 24 kampe.
De fleste spillere fra den succesfulde 21/22-trup var stadig at finde i klubben, denne gang krydret med nye solide kræfter udefra, ligesom der undervejs i sæsonen blev debut til hele tre U19-spillere.

Slutstillingen KS 22/23:

1. Sundby BK | 62
2. FB | 51
3. Fremad Valby | 50
4. Hvidovre IF 2 | 45
5. Vigerslev BK | 44
6. NB Bornholm | 41
7. Husum BK | 40
8. B1960 | 36
9. Skovshoved IF | 35
10. BK Union | 31
11. BK Frem 2 | 29
12. Nørrebro FF | 25
13. B1903 | 16
14. Hasle IF | 7

Efterår 2022:
Efterårets 13 kampe gjorde at FB overvintrede på rækkens førsteplads med i alt 29 point. De kom i hus efter flotte 9 sejre, 2 uafgjorte og blot 2 nederlag - samt med en målscorer på 24-16.
Den senere ret så suveræne oprykker fra Sundby Boldklub, var 2’er henover vinterpausen med i alt 26 point.
Forår 2023:
Forårets 13 kampe blev noget mere op og ned med knap så stabile præstationer som der var tilfældet i efterårssæsonen.
Det endte med 22 point efter 7 sejre, 1 uafgjort og (hele) 5 nederlag. Målscoreren hed 27-18.
Det var desværre mere end rigeligt til at blive overhalet af Sundby Boldklub, der i foråret fik hele 35 point og dermed meget velfortjent rykkede op i DS. Holdet fra Kløvermarken vandt deres sidste 9 kampe i træk.
Pokalen:
Efter at have kvalificeret sig fra de indledende runder under DBU København med sejre over to Serie 5-klubber og en Serie 4-klub, blev GVI fra Danmarksserien taget som sidste skalp, så den stod på Pokalens 1. runde i starten af august. Her trak vi 2. divisionsmandskabet fra AB - og på trods af flot fight, en 1-0 føring og en 2-2 udligning, samt flotte 523 tilskuere på Frederiksberg Stadion, måtte FB kapitulere i et pokalexit på 2-4.
Her i foråret sluttede pokalfodbolden allerede i den 3. indledende runde, da DS-holdet fra BK Skjold vandt 2-1. Forinden havde FB slået BK Folehaven fra Serie 5.
FB’s sæsonstats:
Mål scoret og mål imod:
KS-sæsonen bød på en samlet målscorer på 51-34. Sammenligner man med 21/22-sæsonen, så hed den 42-26, dog for kun 24 kampe.
Det bringer FB ind på en fjerdeplads i forhold til flest antal scorede mål. Sundby Boldklub (69), Fremad Valby (65) og Hvidovre IF 2 (60) endte foran.
FB ender også fjerdebedst i forhold til antal scorede mål imod. Her blev man overgået af Sundby Boldklub (21), Hvidovre IF 2 (31) og Skovshoved IF (32).
Clean sheets:
I alt 7 gange, mod 9 i sidste sæson, formåede FB at spille til nul og dermed holde clean sheet. Fremad Valby fik flest clean sheets med hele 11 af slagsen, mens Sundby Boldklub fik næstflest (10). Så her endte FB altså med tredjeflest. På de næste pladser fulgte Hvidovre IF 2, NB Bornholm, Husum BK, B1960 og Skovshoved IF, alle med 6 clean sheets.
Topscorer:
FB’s topscorer for sæsonen 2022/2023 blev Martin Everland. Han nettede i alt 8 gange, et tal der ikke er prangende, hvis man sammenligner med rækkens to suveræne topscorer, Fremad Valbys Frederik Kragh med med vanvittige 25 mål samt NB Bornholms Nicolai Dahl Olsen med 24 mål.
Næstmest scorende FB’er blev Mikkel Petersen med 7 mål. Værd her at bemærke er at Petersen kun spillede forårssæsonen i FB. Paolo Basso scorede tredjeflest mål (6).
Assistkongerne:
Tobias Hart blev - ligesom i sidste sæson - FB’s assistkonge. Han havde næstsidste fod på bolden 6 gange. På denne liste finder man også Anders Brask Esdorf (4) Daniel Shacham (4) og Paolo Basso (4).
Flest kampe:
Ingen FB-spillere formåede at spille samtlige 26 KS-kampe. Flittigst benyttet var Paolo Basso og Tobias Hart med hver 24 optrædender. Tobias Bjergmann (23), Daniel Shacham (22), Anders Østerskov Knudsen (21) og keeper William Kjær (20) kom også højt oppe på skalaen.
Advarsler og udvisninger:
FB har været et af de absolut mest fair spillende hold. Det er kun blevet til 11 advarsler i de 26 kampe, mens det blev en sæson helt uden røde kort. Dog fik keeper Christian Rønne rødt kort i pokalkampen mod BK Folehaven. Det er derfor værd at fremhæve, at FB formår at opføre sig pænt på en fodboldbane.
Øvrige facts om sæsonen:
Træningslejr:
Forud for forårssæsonen, blev det for andet år i træk gjort muligt via finansiel støtte fra både klubben og fra den fantastiske Stadiongruppe, at truppen kunne drage til Malaga på træningslejr. Fem dage i Andalusien bød igen på masser af solskin, træning og sociale aktiviteter, samt en kamp mod et dygtigt svensk hold.
Trænerteamet:
Olcay Senoglu afløste den hidtige cheftræner Frank Stahr op til den nye sæson. Senoglu kom til FB som assistenttræner i starten af 2021.
Nu skilles vores veje, da Senoglu skal til B93’s ungdomsakademi. I den anledning takker vi selvfølgelig Olcay for en flot og storartet indsats og ønsker ham al mulig held og lykke fremover.
Dermed skal FB også have ny cheftræner forud for den kommende sæson. Det arbejde er allerede påbegyndt da tiden er knap.
Forud for sæsonen indgik vi også en aftale med Hakan Redzep om at blive spillende assistenttræner. Det samarbejde stoppede ved vinterpausen, da Redzep aldrig helt fik fundet sig til rette i den rolle. I stedet blev det den hidtidige cheftræner på 2. Herresenior, Morten Sigaard - der fra årsskiftet trådte ind som assistenttræner for Olcay Senoglu.
Holdleder Jon Cavagnaro holdt endnu engang styr på alt og alle - og fortsætter heldigvis uanset hvad, ligesom vi også lykkeligvis fortsætter samarbejdet med vores kompetente målmandstræner Mads Ahrenkiel. Det er også stadig ConnectFys, der er tilknyttet spillertruppen med fysioterapeuter.
Københavnsserien - oprykning:
Sundby Boldklub rykker op i Danmarksserien. De fik desværre ikke følgeskab af FB, da Hørsholm-Usserød IK som bekendt vandt gruppespillet i kvalkampene om oprykning til DS, foran netop FB og Roskilde Boldklub.
Københavnsserien - nedrykning:
Hasle IF, B1903 og Nørrebro FF rykker ned. Det samme gør BK Frem 2 muligvis også. Det afhænger af om GVI overlever i Danmarksserien.
Københavnsserien 2023/2024:
Fra den kommende sæson, får FB dermed fortsat selskab af Fremad Valby, Hvidovre IF 2, Vigerslev Boldklub, NB Bornholm, Husum Boldklub, B1960, Skovshoved IF og BK Union.
Ned fra Danmarksserien kommer minimum et par gamle kendinge, nemlig KFUM og GVI.
Op fra de to puljer i Serie 1, kommer fra den ene pulje, PI Fodbold og BK Viktoria - mens FA2000 2 rykker op fra den anden pulje.
Fra Bornholm kommer der ikke nogen oprykker, da det var NB Bornholms 2. hold der vandt vandt Bornholmsserien, kaldet Bornfiber Ligaen.
KS 2023//2024 ser således ud:
B1960
BK Union
BK Viktoria (O)
FA2000 2 (O)
FB
Fremad Valby
GVI (N)
Hvidovre IF 2
Husum BK
KFUM (N)
NB Bornholm
PI Fodbold (O)
Skovshoved IF
Vigerslev BK
Luk