Menu

HS1-assistenttræner på plads

image
Martin Busk
22. december 2023 kl. 12:32
Præsentation

 

Ny assistenttræner på 1. Herresenior 
Når 1. Herresenior kort inde i det nye år tager hul på sæsonforberedelserne til anden halvdel af Københavnsserien, bliver det med en ny assistenttræner side om side med cheftræner Christian Meinertz Jensen.
(51-årige Michael Stoksbjerg sammen med sportslig leder Malte Meier Carlsen)
Vi kan nu løfte sløret for at Morten Sigaards afløser, bliver den 51-årige Michael Stoksbjerg, der har været en del af fodbolden på Sjælland igennem mange år.
Michael Stoksbjerg og Christian Meinertz Jensen kender hinanden fra deres fælles fortid i Solrød FC, hvorfra de begge gik trænervejen, dog i hver sin retning sidenhen, inden de nu genforenes her cirka 15 år efter det hele begyndte.
Stoksbjerg - eller blot ‘Stokker’ som er kaldenavnet - arbejder i højderne som stilladsarbejder, han er indehaver af en UEFA B-licens og er bosiddende i Tune, gift med Dianna og sammen har de to voksne børn, Daniel og Alison.
Stokkers trænerkarriere har i tiden efter Solrød FC, primært været koncentreret om Tune IF, hvor han startede ud som spillende assistenttræner. Han har sidenhen været cheftræner på skift i samme klub samt i to ombæringer hos Roskilde KFUM, hvor han senest var cheftræner på klubbens dygtige 2. hold i Serie 1, der er en ungsenior/U23-trup bestående af både unge seniorspillere og talentfulde U19-spillere.
Om det kommende samarbejde siger Michael Stoksbjerg:
-FB virker som en rigtig god klub i harmoni og med et fedt set-up som jeg glæder mig enormt meget til at blive en del af. Det har været meget afgørende for mig at der netop er harmoni, så jeg først og fremmest sammen med Christian Meinertz Jensen kan bruge min energi på selve fodboldbanen. De rammer som klubbens ledelse har præsenteret mig for, er meget tillokkende og jeg glæder mig til at blive en del af et stærkt og kompetent team, hvor jeg kan bidrage med mine egne stærke sider.
-Alle kender FB, også ude på Sjælland, og når jeg i den seneste tid, efter at have indledt mine snakke med Malte Meier Carlsen og Martin Busk, har talt med andre trænerkollegaer rundt omkring, så er der mange der både kender og roser klubben, og flere af dem har selv været forbi på et eller andet tidspunkt i deres trænertilværelse. Det har også haft betydning for at jeg har valgt at takke ja til udfordringen, afslutter Stoksbjerg.
Undervejs har Stoksbjerg naturligvis mødtes med cheftræner Christian Meinertz Jensen - og på trods af deres kendskab og relation til hinanden, har de haft en god case kørende for at se nærmere på hvor frugtbart et samarbejde det kan blive og her viste det sig, på trods af to forskellige stile, at Stokker sagtens kunne købe ind Meinertz’ ideer og metodikker, hvilket selvfølgelig har været afgørende for en fælles fremtid sammen.
Stokbjerg og resten af trænertemaet møder sammen med spillertruppen ind igen efter juleferien, tirsdag den 23. januar, hvor man tager hul på en lang preseason som med grundig forberedelse, skal gøre holdet klar til at forsvare den aktuelle førsteplads i KS og dermed forsøge at realisere oprykningsdrømmene til Danmarksserien.
Vi byder Michael Stoksbjerg et stort velkommen til Frederiksberg og de gul-sorte farver.
Luk