Menu

Nyeste Covid19-udmelding

image
Administrationen
29. oktober 2020 kl. 14:24
Seneste retningslinjer

 

Information i henhold til seneste retningslinjer:
Til samtlige.
Efter den seneste skærpelse, blandt andet omkring forsamlingsforbud og mundbind i henhold til det stigende Covid-19 smittetal, så mangler der fortsat en opdatering på Fodboldens Corona-regler fra Dansk Boldspil-Union (DBU) her torsdag den 29-10-20 kl. 15.00. Denne skulle vist være på vej og forventes snarest at udkomme.
Vi har dog fra Frederiksberg Idræts-Union (FIU - der er den øverste idræts-myndighed i kommunen) nu modtaget de gældende restriktioner, indkommet via Kulturministeriet, som fodbolden hører under. 
Vi beder inderligt alle om at læse og notere disse restriktioner, da det er en forudsætning for at fodbolden kan få lov til at fortsætte.
Man kan finde en opdateret 10-personers Corona-baneplan for senior her. Det er den samme som den normale vinterplan (der begyndte i mandags) men den angiver for seniorhold samtidig de områder der kan trænes på.
Vi har delt restriktionerne op i to afdelinger, nemlig udendørs og indendørs.
Udendørs på kunstgræsbanerne på Jens Jessens Vej:
  • Ingen, hverken trænere eller spillere, må møde op til træning, hvis de har tegn eller symptomer på sygdom
  • Man har alene adgang til banerne i de præcise tider som FB i forvejen er tildelt. Vi har ikke adgang før, og det forventes at man forlader anlægget ved sluttidspunktet
  • Banerne på anlægget er blevet afmærket med kridtstreger, således at der på hver 11-mandsbane er afmærket fire mindre områder/baner, to på hver banehalvdel, præcis som vi husker det efter genåbningen i foråret og med to meters afstand imellem de fire mindre baner
  • På hver afmærket bane må maksimalt opholde sig den til hver en tid gældende begrænsning i forsamlingsforbuddet
  • For seniorspillere er forsamlingsforbuddet på 10 personer, der dermed skal holde sig inde på en afmærket bane
  • For seniorspillere må der ikke skiftes i grupperne undervejs i træningen
  • For seniorspillere må grupperne på intet tidspunkt blande sig med hinanden under træningen
  • Alle børne- og ungdomshold må fortsat være op til 50 på banen, hvor man træner. Tilstræb hvis man træner i grupper, ikke at bytte rundt undervejs. Der er et godt bidrag.
  • Trænerne på vores børne- og ungdomshold må godt være over 21 år.
  • Samtlige spillere skal fortsat mødes med trænere/holdansvarlige uden for FB’s matrikel, altså uden for indhegningen ved klubhuset og ikke hverken på eller ved trappen inden for indhegningen.
  • Man bedes fortsat mødes på små områder på et aftalt tæt tæt ved klubhuset. Det kan være gadehjørner, fortovene, sidevejene osv.
  • Samtlige spillere skal fortsat møde op omklædte hjemmefra. Vi har desværre set en tendens til (og fået klager over), at grupper af spillere klæder om ved klubhuset, enten på tagterrassen på 2. sal, foran omklædningsrummene eller sågar inde i de ellers lukkede omklædningsrum. Vi er nødt til at understrege, at det under ingen omstændigheder er tilladt at klæde om på FB’s matrikel, hverken indendørs eller udendørs! Årsagen til lukkede omklædningsrum skal fortsat ses i lyset af at hver omklædningsrum blot er 8m2, hvilket betyder maksimalt to personer af gangen, kan klæde om
  • Inden træningen skal trænerne/holdansvarlige sørge for, at alle får afsprittet hænderne. Der hænger, som hidtil, fyldte dispensere ved indgangen til klubhuset ved den lille grønne gangbro. Alt for mange springer desværre let og elegant denne lille opgave over, hvorfor der skal strammes op!
  • Man skal fortsat huske på kø-kulturen og ikke klumpe sammen når flere hold skal ind på banerne
  • Forældre og andre har fortsat ikke adgang til banerne under træning – så ingen må tage ophold mellem eller omkring banerne
  • Trænerne skal fortsat hente udstyr i boldrummene og må ikke sende spillere ind efter det. her skal bæres mundbind året ud
  • Efter hver træning skal hver træner fortsat rengøre sin gruppes bolde og udstyr. Alt for mange springer desværre let og elegant denne (lidt større) opgave over, hvorfor der skal strammes op!
  • Spillene skal forlade banerne/anlægget ved udgangen ved hallerne/bane 1
Ved kampafvikling ungdom:
  • Det er udelukkende tilladt, at have publikum/forældre til kampe, hvis der er afmærket et område til publikum/forældre. Dette skal opmærkes tydeligt ved hjælp af kegler
  • Publikum/forældre skal fortsat være siddende
  • Det er 100% hjemmeholdets ansvar, at såvel hjemmehold som udehold følger disse regler på anlægget
  • Vi forventer at publikum/forældre bidrager til dette, da vi ellers må lukke helt ned for adgangen for publikum/forældre
Udendørs på Frederiksberg Stadion:
  • Her afmærkes der ikke. Det betyder at for voksenhold der træner på stadion, skal der ved hjælp af kegler eller lignende, tydeligt markeres et eller to områder på en banehalvdel, hvori der trænes med maksimalt 10 personer
  • Der skal ligeledes for voksenhold være 2 meters afstand fra den ene til den anden banehalvdel, hvorfor der ved hjælp af kegler eller lignende, skal måles 1 meter ud fra sidelinjen på hver side af midterlinjen
  • Der må ikke skiftes i grupperne undervejs i træningen
  • Grupperne må på intet tidspunkt blande sig med hinanden under træningen
Udendørs på skolernes kunstgræsbaner:
  • Her må der ligeledes maksimalt træne 10 i én gruppe. Er man som voksenhold mere end 10, så skal man træne i to grupper med en tydelig markering ved hjælp af kegler eller lignende, og med minimum 2 meters mellemrum
  • Der må ikke skiftes i grupperne undervejs i træningen
  • Grupperne må på intet tidspunkt blande sig med hinanden under træningen
Indendørs i FB’s klubhus:
(OBS! Mundbind)
  • I FB’s klublokaler skal alle fra med torsdag den 29-10-20, bære mundbind, hvis man står op.
  • Dette gælder dermed også trænere/holdansvarlige, når man skal ind for at hente bolde. Derfor er trænere/ledere nødsaget til at medbringe mundbind, da man ellers ikke må gå ind i boldrummene.
  • Der skal fortsat afsprittes hænder inden man går ind. På 1. sal står der håndsprit og ved boldrummet i stueetagen hænger der en dispenser med håndsprit
  • På gangene, i caféen, i mødelokaler mm. gælder forsamlingsforbuddet på 10 personer for alle, så man skal især holde styr på hvor mange mennesker der er på 1. salen af gangen.
Indendørs i skolernes gymnastiksale:
  • For forældre gælder det, at man ikke må være med inde i selve gymnastiksalene (det gør man i forvejen ikke, da der ikke er plads)
  • Forældre må derfor kun opholde sig i omklædningsrummene på skolerne før gymnastiksalene og man må maksimalt opholde sig 10 forældre
  • Såfremt der er flere end 10 forældre, skal de resterende opholde sig udenfor i den fri luft
  • Det er desværre betingelserne for gennemførsel af børnefodbolden for årgang 2015 og 2016
Vi beklager denne lange opremsning, men det er som nævnt den absolut eneste mulighed vi har for fortsat at kunne tilbyde fodbold, såfremt vi formår at efterleve alle disse restriktioner.

Vi ønsker alle god vind året ud - og pas på jer selv

Administrationen og bestyrelsen,
Frederiksberg Boldklub
Luk