Menu

Tid til halvårskontingent

image
Administrationen
25. juli 2022 kl. 08:28
Perioden 1/8-22 til 28/2-23

 

Kontingentbetaling efterår 2022

Kontingentbetaling sker mandag den 1. august 2022.
Se også vores spørgsmål og svar-sektion i bunden
Kære medlem.
Mandag den 1.august er det atter tid til den halvårlige betaling af kontingent. Det er for perioden den 1. august 2022 til den 28. februar 2023. 
Vi vil jo selvfølgelig gerne have at du eller dit barn forbliver i vores klub, da vi er oprigtig glade for at du eller dit barn spiller i FB, men i tilfælde af at du eller dit barn er stoppet og dermed ikke skal spille længere, så bedes du - ikke mindst for din egen skyld - sørge for, at foretage en skriftlig udmeldelse via vores udmeldelsesformular.
Samtlige medlemmer er tilmeldt med sit betalingskort, således at hver gang der er betaling af kontingent, så trækkes det automatisk på ens tilmeldte kort.
Pr. definition ved vi, at der kommer nogle udmeldelser, når det går op for spillere og forældre til spillere, at det er tid til kontingentbetaling. Typisk er årsagen den, at man allerede er stoppet med at gå til fodbold.
 
Mandag den 25. juli, altså en uge før selve trækningen af kontingent sker, udsendes en notifikations e-mail med en besked om, at vi trækker beløbet mandag den 1. august.
I denne notifikations e-mail har der indsneget sig en lille fejl, da der står “kontingent forår 2022 (1/3-22 til 31/7-22)”, men der er retteligt tale om “kontingent efterår 2022 (1/8-22 til 28/2-23)”.
I selvsamme notifikations e-mail, er der også et direkte link til vores udmeldelsesformular. 
OBS! Denne notifikation kan godt finde på at gemme sig ovre i ens spamfilter/uønsket post. Husk i den forbindelse, at man selv er forpligtet til at være opmærksom på det. Dengang du meldte dig eller dit barn ind i FB, stod det ligeledes anført, at autogenereret post kan lægge sig i ens spamfilter og at man bedes holde øje i forbindelse med opkrævning af kontingent. 

Det er desværre oplevelse at nogle tror, at man bare kan stoppe med at gå til fodbold, helt uden at foretage sig noget, eller højest meddele sit stop til for eksempel træneren eller den holdansvarlige. Det er dog ikke tilfældet. Man skal, jf. vores vedtægter, opsige sit medlemskab skriftligt i vores formular, før end opsigelsen er registreret.
Der er også lukkede seniorhold der stopper eller går i opløsning, hvor spillere tror, at man så derfor ikke opkræves kontingent. Et medlemskab er - naturligvis - individuelt og ikke afhængigt af hvilket hold man spiller på eller har spillet på. Lukker et hold ned, så er man fortsat selv ansvarlig for at foretage sin egen skriftlige udmeldelse i vores udmeldelsesformular.
Et medlemskab i Frederiksberg Boldklub, svarer til et hvilket som helst andet abonnement, for eksempel hos en tv-udbyder, et telefonselskab eller et fitnesscenter. De steder skal man også opsige sit medlemskab eller sit abonnement. Gør man ikke det, så trækkes man automatisk også i betaling for den næste periode eller modtager en faktura til betaling.
Vores frist for opsigelse via vores udmeldelsesformular af medlemskab, er senest ved udgangen af søndag den 31. juli 2022. Det betyder, at såfremt du ikke længere skal spille fodbold i FB og dermed ikke ønsker, at betale for den kommende halvsæson, så skal du inden midnat den 31. juli 2022, have udfyldt og afsendt formularen. Fra mandag den 1. august, er det helt og aldeles uigenkaldeligt for sent og vi tilbagebetaler ikke beløbet - der i givet fald - så er blevet trukket.
Såfremt det ikke lykkes for vores betalingssystem, at trække beløbet på det tilmeldte betalingskort - så kommer man i en restance med det skyldige kontingent, når/hvis man ikke har udmeldt sig eller sit barn i vores formular senest den 31. juli. Det vil få den betydning, at såfremt man skal skifte klub, så kan man ikke få overflyttet sit eller sit barns spillercertifikat til den nye klub, før end man har betalt det skyldige kontingent, altså restancen som man er havnet i. 
Ovenstående oplever vi - til tider - en manglende forståelse for, fordi spillere eller forældre til spillere, tror at det er anderledes i en fodboldklub. Det er dog ikke tilfældet. Det er alene et medlems eget ansvar, at sørge for at overholde de af klubben fastsatte abonnementsbetingelser og i øvrigt noget man ligeledes er blevet gjort opmærksom på i forbindelse med den online-indmeldelse man har foretaget sig tidligere.
Dermed kan du risikere, såfremt du ikke overholder gældende ovenstående regler, at skulle betale for en kontingentperiode, selvom du eller dit barn ikke skal spille i klubben længere. Man kan ikke bare undlade at betale sit kontingent og så bare fortsætte med at spille den dag man er tilbage fra en skade/rejse mv., da man i mellemtiden vil blive spærret for brug på holdkort, fordi man er kommet i betalingsrestance, såfremt man ikke har kontaktet os.
I tilfælde af, at det ikke er muligt for vores betalingspartner, at trække kontingentet på dit betalingskort, så sendes der i stedet en e-mail indeholdende et betalingslink, der skal åbnes. Herfra skal du så betale og samtidig tilmelde dine nye kortoplysninger. Tjek, som også nævnt længere oppe, eventuelt dit spamfilter/uønsket post, da den godt kan havne der.
Typiske årsager til at systemet ikke kan trække beløbet er:
  • Udløbet kort
  • Mistet/tabt kort
  • Stjålet kort
  • Manglende dækning på kort
  • Frameldt kort (dog kun i få tilfælde, at man selv - helt bevidst - har frameldt sig ordningen via sin DBU-profil)
Uanset årsag, så sendes der i stedet en betalingsmail med et betalingslink i. Husk at tjekke spamfilter/uønsket post.
Uanset årsag, så har vi adgang til at se disse årsager, således vi kan forklare dig hvorfor.
Når betalingsfristen overskrides, så spærres man automatisk også for brug på holdkort - og man modtager en rykker/betalingspåmindelse via e-mail.
Vores udmeldelsesformular samt regler herfor, finder man her
Vores kontingenttakster for 2022 finder man her
Yderligere spørgsmål? Se vores spørgsmål & svar-sektion lige herunder
Du kan også rette henvendelse til vores administration på fb@frederiksberg-boldklub.dk
BestyrelsenFrederiksberg Boldklub
Luk