Menu

Positiv Covid19-tilfælde på et seniorhold

image
Bestyrelsen
18. september 2020 kl. 13:24
Aktivitet på holdet er indstillet

 

 

Information om (endnu en) positiv Covid-19 test i FB

 

Hertil middag er vi blevet meddelt, at en seniorspiller på et af vores lukkede 11-mands seniorhold, er blevet testet positiv med coronasmitte.

Det er den tredje smittede FB'er, efter en U16-spiller samt en aktiv M+50-spiller, der dog ikke har været i kontakt med nogen (hvorfor det ikke er meddelt til alle vores medlemmer).
Den pågældende spiller har symptomer, men har det efter omstændighederne ganske godt. Spilleren afventer nu at blive symptomfri og være det i 48 timer. 
Spilleren blev i går testet, da denne udviste symptomer og en pårørende samtidig var blevet testet positiv for COVID-19. 
Spilleren har været til fodboldtræning på seniorholdet onsdag aften i denne uge.
Samtlige spillere der var til træning, har modtaget direkte og særskilt information om corona-tilfældet og de er nu blevet bedt om at gå i isolation, samt at bestille tid til at selv at blive testet hhv. 4 og 6 dage efter mulig smitte, altså hhv. søndag og tirsdag. 
Dermed er al aktivitet på holdet også indstillet midlertidigt. Det betyder at der ikke afvikles en planlagt turneringskamp på søndag. 
Spilleren har ikke været i nær kontakt med øvrige medlemmer, medarbejdere m.fl. i klubben.
Vi opfordrer dog til, som en sikkerhedsforanstaltning, at alle medlemmer er opmærksomme på eventuelle symptomer.
Har man ikke symptomer, men mistænker smitte, skal man som medlem selv booke tid til en COVID-19-prøve på https://www.coronaprover.dk
Holdets øvrige spillere udviser for nærværende ingen symptomer, men afventer som nævnt, at blive testet.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil modtage en liste med kontaktoplysninger på de berørte medlemmer, der har haft den nære kontakt med den pågældende spiller. En medarbejder fra Coronaopsporing, som er en enhed under Styrelsen for Patientsikkerhed, kontakter spilleren pr. telefon og gennemgår retningslinjerne, ligesom vi som fodboldklub allerede er blevet grundigt orienteret om processerne.
Eventuelle spørgsmål omkring ovenstående, kan stilles til administrerende leder Martin Busk på mb@frederiksberg-boldklub.dk eller på telefon 20580898.
Læs mere om de aktuelt gældende coronaregler her i artiklen.
/ Bestyrelsen
Frederiksberg Boldklub
Nyttige links og telefonnumre:

Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sst.dk/da/corona

Den myndighedsfælles Corona-hotline:
+4570200233
Hvis man ikke kan finde svar på sine spørgsmål på https://www.coronasmitte.dk eller på https://www.sst.dk, kan man ringe til den myndighedsfælles Corona-hotline. Den kan også hjælpe med opsporing og rådgivning af nære kontakter på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed. 
Se også Sundhedsstyrelsens vejledning her om coronasmitte, som man bør følge.
Luk