Menu

Nyt trænerteam til HS2

image
Webmaster
19. januar 2023 kl. 13:00
2. Herresenior

 

 

Nyt trænerteam på plads til 2. Herresenior
Vores 2. Herresenior, der overvintrer på en utrolig flot fjerdeplads i Serie 1, efter oprykning fra Serie 2 i foråret sidste år, møder ind til til et nyt trænerteam i forbindelse med opstarten på den nye forårssæson, i næste uge.
Holdets hidtidige cheftræner Morten Sigaard er trådt et skridt op og er blevet ny assistenttræner for cheftræner Olcay Senoglu på 1. Herresenior.
Efter et par måneders intensiv afsøgning, er den rette nye løsning nu fundet og det har været højt prioriteret at finde både en cheftræner og en assistenttræner, i bestræbelserne på at fortsætte holdets positive og flotte udvikling.
Ny cheftræner bliver den 39-årige Henrik Due Jørgensen, der for nogen måske er et bekendt navn. Henrik Due Jørgensen, eller Due, som han blot kaldes, har blandt andet selv spillet fodbold i en årrække i Husum Boldklub. Han stammer fra Amager og er nu bosiddende i Vanløse.
Due har tidligere været med i trænerteamet omkring Husums førstehold, ligesom han også har været assistenttræner i Københavnsserien hos FC Udfordringen. Senest kommer han fra en stilling som cheftræner i B1908 på deres 2. hold i samme Serie 1-række som FB’s. Han kender derfor til præmisserne for at træne et 2. hold, hvilket vil være og er en stor fordel.
Med sig ved sin side som ny assistenttræner får han sig den 27-årige Vangelis Lolas. Vangelis Lolas stammer fra Grækenland og taler primært engelsk, Vangelis er en dygtig og meget analytisk ‘fodboldnørd’ der ved siden af fodbolden studerer data på DTU i Lyngby. Han bor ligeledes i Vanløse, sammen med sin kæreste, som er årsagen til at han flyttede til Danmark for 4 år siden. Han har spillet ungdomsfodbold på et højt niveau i Grækenland og har siden sin ankomst til Danmark, været træner på U17 i Hillerød Fodbold samt været cheftræner for Olympiakos København i Serie 3, ligesom han i starten af 2022 i et par måneder, var assistenttræner på vores daværende 1. Dameseniorhold, inden det desværre måtte nedlægges.
Det nye trænerteam har haft ‘overdragelsesmøde’ med Morten Sigaard og De glæder sig begge til at komme i gang i den kommende uge, hvor både 1. og 2. Herresenior starter op igen efter vinterpausen.
Begge bydes et stort velkommen til FB.
Luk