Menu

Nyt fra pigeafdelingen

image
Administrationen
05. juni 2021 kl. 11:01
Liga 1, træningslejr og ungsenior

 

 

Nyt fra ungdommens pigeafdeling 

 

U12 pigerne er havnet i U13 Liga 1
Vi har for første gang fået et pigehold med i de øverste fællesrækker, hvilket betyder eliten under DBU København og DBU Sjællands rækker, der enten hedder Liga eller Øst, alt efter U-betegnelse.
Vores dygtige pigehold fra årgang 2009, der træner tre gange om ugen, har nemlig klaret cuttet med en placering i den kommende U13 Liga 1, 8M-række efter sommerpausen og skal nu ud at måle sig med andre store pigeklubber som blandt andet Allerød FK, B93, Brøndby IF, BSF, FA2000, Farum BK, Greve Fodbold, HB Køge HIK og Sundby BK.
U13 pigerne på træningsophold på Malta 
Endelig kom dagen hvor disse 12 piger på billedet her, fra vores U13 pige 08-hold flyver til Malta på træningsophold. Det skulle oprindeligt være sket allerede i maj måned sidste år, men en verdensomspændende pandemi, lukkede desværre den mulighed. Turen blev så flyttet til maj i år, men også den mulighed blev lukket ned grundet Coronaen.
Nu er der dog åbnet så meget op, at spillerne og trænertemaet lørdag eftermiddag den 5. juni, kan sætte sig på flyet og nyde fantastiske Malta den næste uges tid, hvor holdet dagligt skal træne og muligvis også spille et par kampe, hvis de lokale restriktioner lempes dernede i forhold til kontaktsport.
På billedet ses øverst fra venstre, Nickoline, Laura, Sara, Josefine, Joge, Lea og Julie. Nederst fra venstre er det Ellen, Heide, Caro, Kaya og Sally.
Trænerteamet består af Knud Martens, Walid Bader, Simon Vöge Hansen og Jane Bassøe.
I anledning af turen har vi udstyret deltagerne med flotte FB-mundbind mens Saras far Per, har sponseret dette flotte nye træningssæt til pigerne, der naturligvis er gennemtestet og alle clearet i forhold til indrejse på Ø-staten i Middelhavet.
Flere spændende projekter og pigespillere
I det hele taget blæser der lysere vinde over pigefodbolden. Årgang 2014, 2013, 2012, 2011 og 2010 fungerer alle rigtig godt, flere og flere piger starter op på holdene.
Der er også igangsat et allerede veletableret holdsamarbejde med Boldklubben Hellas på U13, der efter sommerferien på U14 skal spille 11M-fodbold sammen.
Derudover er vi stærkt på vej med et kombineret U18/Ungsenior-hold (billedet), der søger nye spillere mellem 16 og 22 år - og som med tiden kan blive til et nyt åbent 2. Damesenior-hold.
Luk