Menu

HS2 er rykket op i Serie 1

image
Webmaster
20. juni 2022 kl. 12:11
Fantastisk forårssæson

 

FB’s 2. Herresenior med oprykning til Serie 1
Fra august måned har vi atter et hold i Serie 1, hvor vores 2. Herresenior skal husere fremover.
Det faktum har egentlig været en realitet i en god rum tid, men drengene gjorde arbejdet helt færdigt i tirsdags ude i Valby Idrætspark, hvor Fremad Valbys KS-reserver blev besejret med stensikre 3-1.
Dermed blev status for foråret hele 10 sejre ud af 11 mulige, samt en enkelt uafgjort og med en målscorer på 42-12, hvor HB i 5-5 kampen for nylig, formåede at score næsten halvdelen af de mål som HS2 lukkede ind.
Hvis man medregner efterårets Serie 2-kampe, så har holdet ikke tabt en fodboldkamp siden den 5. september 2021, hvor det blev til et nederlag mod HIK’s divisionsreserver.
Dermed et mandskabet ubesejret i 20 kampe i træk.
Det er en voldsom imponerende bedrift af cheftræner Morten Sigaard og assistenttræner Morten Skovs drenge, som vi ønsker stort tillykke med oprykningen til det næsthøjeste niveau i København.
Luk