Menu

Forlængelse frem til og med 28/2

image
Bestyrelsen
28. januar 2021 kl. 18:35
Nedlukning forlænget

 

Forlængelse af restriktioner i yderligere tre uger

 

Kære medlemmer.
Med et stort suk og desværre for fodbolden, har Regeringen og sundhedsmyndighederne endnu engang forlænget de aktuelle gældende restriktioner i henhold til Covid-19, der ellers stod til at udløbe efter søndag den 7. februar.
Det medfører desværre, at der nu tidligst åbnes for fodboldtræningen igen fra mandag den 1. marts 2021.
Forlængelserne betyder nemlig, at forbuddet mod forsamlinger, fortsat vil lyde på maksimalt 5 personer.
På trods af ellers faldende smittetal, så er det tilsyneladende frygten for den britiske virusvariant B117, der får regeringen og myndighederne til at forlænge de nuværende restriktioner. Denne mutation, som er mere smitsom end andre varianter, er for tiden på stærk fremmarch i samfundet og forventes at tager over i midten af næste måned.
Derudover anbefales det og opfordres der stadigvæk til ikke at se andre uden for sin egen husstand i det omfang det er muligt - og at man bør begrænse sin sociale omgangskreds, befinder sig i små bobler og stadig aflyser alle sociale aftaler, hvorfor fodboldtræning derfor stadig er umuliggjort.
Hos FB - hvor lidt vi end har lyst - følger vi naturligvis både restriktioner og anbefalinger, hvilket medfører at vi ikke kan åbne op for træning før tidligst mandag den 1. marts 2021. 
Det er til gengæld en dato vi tillader os at være meget optimistiske omkring, når vi taler om en genåbning. Regeringens ekspertgruppe peger nemlig på at udendørsidrætten ligger på
middel til lav risiko, i forhold til en genåbning og Folketinget ser ud til at være enige om rammen af genåbningen ud fra ekspertgrupppens anbefalinger.
Eneste undtagelse for ovenstående, er vores kvindehold i 1. division, da de hører under ‘professionel idræt’ og derfor må træne som normalt og i større grupper samt på fuld bane, dog under en meget skærpet corona-protokol.
Klubhuset, herunder både omklædningsrum og mødelokaler, er også lukket helt ned for alle og vores ansatte medarbejdere arbejde hjemmefra i den gældende periode.
Så snart forsamlingsforbuddet igen hæves til minimum 10 personer, så lover vi jer alle for, at både vi og vores trænere er enormt parate til at genoptage fodbolden. Vi har udfærdiget en nødplan for træning hvis forbuddet blot er på 10 personer, hvor alle vores hold er sikret minimum én ugentlig træningstid og i de fleste holds tilfælde, også to ugentlige træningspas.
I tilfælde af spørgsmål, så kontakt administrerende leder Martin Busk på e-mail: mb@frederiksberg-boldklub.dk eller mobil: 20580898 (dagligt ml. 12-13)
/ Bestyrelsen
Frederiksberg Boldklub
Luk