Menu

Fodbolden triller næsten normalt igen

image
Administrationen
09. juni 2020 kl. 20:40
Opdaterede corona-regler

 

 

Opdaterede corona-retningslinjer!
Kære FB-medlem.
Så skete der lidt nyt, efter at Kulturministeriet, (Dansk Idræts-Forbund (DIF), Dansk Boldspil-Union (DBU) og Frederiksberg Idræts-Union (FIU) sent mandag eftermiddag den 8. juni, fik udsendt nye retningslinjer i forhold til Fodboldens corona-regler, ovenpå den yderligere genoplukning af det danske samfund, i det man kalder fase 3.
Fodboldens corona-regler, version 5, kan læses her
 
Dog er teksten herunder den absolut vigtigste, så venligst læs det hele grundigt igennem!
Baneplan opdateret:
Forsamlingsforbuddet er nu hævet til 50. Det betyder, at man ikke længere fra dags dato, skal træne i to grupper pr. hold og dermed heller ikke længere skal holde sig med blot 10 spillere inde på én bane. Nu må man træne i en stor/større gruppe.
De nye træningstidspunkter gældende fra tirsdag den 9. juni og frem mod sommerferien, kan ses her
Regler for brug af banerne:
Det er meget vigtigt, at man slutter sin træning præcis til tiden - og gerne 5 minutter før - og derefter straks forlader banen. Det er ligeledes meget vigtigt, at nye hold der skal ind, ikke går ind på anlægget tidligere end 5 minutter før træningsstart. Sker dette, vil forsamlingsforbuddet ikke blive overholdt.
Det er derudover vigtigt at man holder sig på sin egen banehalvdel. Faktisk så skal der være 2-meters afstand mellem hver bane. Så lad være med at træne lige op og ned af hinanden. Benyt eventuelt stadig de opkridtede 5-mands baner så vidt det er muligt, såfremt to hold står til at dele en 7/8-mands bane, for så er man sikker på at overholde 2-meter afstandskravet.
Afspritning af målstolper:
Målstolperne skal ikke længere afsprittes efter træning. 
Omklædningsrum:
Disse må fortsat ikke benyttes, da der kun må være én person for hver 4 m2. Så man skal fortsat klæde om hjemmefra.
Særligt for årg. 2014, 2015 og 2016:
Én forælder pr. barn må (men man skal ikke, hvis barnet selv kan være der uden mor eller far) komme med ind til en podebane, men må kun opholde sig op ad/langs det grønne boldhegn og ikke på området ind mod bane 2.
Øvrige regler:
Derudover er der ingen ændringer i Fodboldens corona-regler.
Det vil sige, at disse øvrige regler fortsætter som hidtil: 

  • Trænere/holdansvarlige møder et kvarter før træningsstart, for at låse bolde og kegler ud (ingen veste), pumpe bolde og modtage spillere (dette sker udenfor FB's matrikel) - Husk at få spredt jer i zoner ude foran klubhuset!

  • Spillere skal stadig mødes med sit hold og sine trænere ude foran indgangen til FB’s klubhus, medbringende egen fyldt drikkedunk - og man skal fortsat følges ind på banerne og ud til sin træningsbane.

  • Man skal stadig afspritte hænder ved de 3 opsatte dispensere eller de øvrige små dunke lige ved indgangen til banerne fra klubhuset

  • Man må ikke medbringe egen bold og spillere må ikke flytte på kegler i løbet af træningen

  • Man må nu gerne benytte overtræksveste, MEN de SKAL være vasket til næste gang. Hvis man ikke gør dette - og det holder vi øje med - så forbydes brug af overtræksveste igen

  • Man skal fortsat forsøge på at begrænse hovedstød og man skal ligeledes stadig forsøge på at begrænse boldkontakt med hænderne, med undtagelse af målmænd, der skal bruge egne handsker, afvasket i vand og sæbe inden træningen

  • Man skal stadig forsøge at tilrettelægge sin træning således at man kun har sporadisk kropskontakt

  • Kun spillere og trænere må være på træningsanlægget (og kun i egen træningstid). Der må stadig ikke være tilskuere. Tilskuere i denne forbindelse er forældre, søskende, venner, øvrige trænere fra andre hold, spillere fra andre hold mv. Disse må altså desværre fortsat ikke være på banerne – hverken før, under eller efter træning. Undtagelsen er dog årg. 2014, 2015 og 2016-forældre, én pr. barn - se afsnit længere oppe

  • Når træningen er slut forlades banerne straks, da nye hold og spillere skal til. OBS! Det er meget vigtigt at man slutter præcis til tiden og gerne 5 minutter før, så man kan komme ud, inden de næste hold kommer ind på banen

  • Trænere/holdansvarlige skal (desværre) fortsat efter endt træning vaske bolde og kegler af (spande, klude, sæbe, svampe mv. står ved FB's klubhus)
Træningskampe:
Man må nu også spille kampe igen. Det betyder at man kan arrangere træningskampe i weekenderne og at man kan booke tider hertil. Der er dog særlige udskiftningszoner som man skal holde sig indenfor og ikke må gå ud af. Derudover kan udehold der gæster os, ikke klæde om hos hverken os eller i Frederiksberg-Hallerne.
Det betyder også, at DBU Københavns "Sommerbold"-turneringer vil blive gennemført (forudsat der er tilmeldinger nok). 
Det er ikke muligt at spille træningskampe på hverdage.
Luk