Menu

En ildsjæl er gået bort

image
Redaktionen
20. december 2021 kl. 20:49
Dødsfald

 

En nabo-ildsjæl er ikke længere iblandt os
Jan Busk, der er tidligere formand og medstifter af vores naboklub FA2000, er afgået ved døden i en alder af 62 år, efter længere tids kamp med kræften, der desværre var vendt tilbage.
Jan Busk, der var formand for FA fra den spæde start tilbage i år 2000 og helt frem til midten af 2020, har tidligere i en længere årrække slået sine folder i FB, inden han senere blev til en del af Frederiksbergkammeraternes Idrætsforening (FKIF), der er en de tre moderklubber bag sammenslutningen FA2000.
Jan var på alle måder en forenings- og klubmand. En legende i FA2000. Vi har kun anerkendende ord tilovers for en af de største ildsjæle i dansk fodbold. Det utrættelige og ukuelige arbejde han har leveret, er uden sidestykke og vi kommer til at savne hans altid glade væsen som vi mødte, når vi stødte på ham enten ude foran Frederiksberghallerne eller ovre på Frederiksberg Stadion.
Vores tanker går til Jans familie og til alle berørte i FA2000.
Æret være hans minde. 
Luk