Menu

Corona Brush-Up og opstramning

image
Administrationen
08. august 2020 kl. 11:22
Opdaterede corona-regler

 

Opdatererede retningslinjer i henhold til Covid-19

 

Fra på mandag er vi igen oppe på noget som minder om normal træning og normalt kampprogram. 

Fodboldens coronaregler

Her følger de opdaterede coronaregler for hvordan vi fortsat har den meget vigtige fokus på at undgå smittespredning af Covid-19 på Jens Jessens Vej.

Vær særlig opmærksom på afsnittene om mulighederne for forældre/publikum til både træning og til kampe. De er desværre ud fra myndighedernes anbefalinger, fortsat meget begrænsede. 

Coronasmitten er desværre stigende igen i det danske samfund - og det kan få katastrofale konsekvenser for fodbolden, hvis ikke samtlige begynder at stramme op. Forlydenderne fra sommerens træninger, går på at mange hold har undladt at spritte hænder og vaske bolde/udstyr. Det er ganske enkelt ikke godt nok og det er ikke tilfredsstillende, så derfor er alle nødsaget til at stramme op NU, såfremt efterårssæsonen skal blive bare nogenlunde normal. 



Reglerne ser således ud pr. den 10. august: 

  • Ingen hverken trænere eller spillere må møde op til træning, hvis de har tegn på sygdom.
  • Man har  alene adgang til anlægget i de præcise tider I i forvejen er tildelt via træningsplanen.
  • Man har ikke adgang før og det forventes at man forlader anlægget ved sluttidspunktet for sin træning.

 

Til træning gælder følgende konkrete begrænsninger:

  • Træningstider er tilrettelagt på en måde, så der på anlægget kun er de hold der har banetid. Nye træningshold har først adgang til anlægget og banerne, når tidligere hold på dagen har forladt anlægget. Præcis som i foråret efter genåbningen.
  • På hver opstregede bane må maksimalt opholde sig den til hver en tid gældende begrænsning i forsamlingsforbuddet (pr. 8. juli er det 100 og det ser ikke ud til at blive lempet i den såkaldte fase 4)
  • Spillerne skal stadig møde direkte ved indgangen til FB's klubhus og præcist til tiden (der er ingen adgang før, og vi må ikke skabe trafikpropper ved indgangen).
  • Ingen spillere møder dermed direkte på banerne! Det skete for ofte før sommerferien!
  • Medlemmer/spillere skal fortsat møde omklædte hjemmefra, da der kun må opholde sig én person pr. 4 m2 i omklædningsrummene, og da vores omklædningsrum alene er 8-10 m2, giver det ikke nogen mening.
  • Inden træningen starter skal træneren fortsat sørge for, at alle spillere/medlemmer, får afsprittet hænderne.
  • Forældre og andre har fortsat ikke adgang til banerne under træning – så ingen må tage ophold mellem eller omkring banerne. 
  • Det er fortsat kun trænere/holdansvarlige har adgang til at hente udstyr i boldrummene og det er fortsat kun trænere/holdansvarlige, som må opstille og indsamle toppe mm. under træningen. Efter træningen SKAL hver træner/holdansvarlig fortsat rengøre sit holds bolde og udstyr, hvortil der stadig er spande, sæbe, klude og svampe ved omklædningsrummene, der skal benyttes. Ingen undlader dette!
  • Benyttes der overtræksveste skal disse fortsat vaskes efter brug!
  • Der må ikke laves øvelser, hvor spillerne læner sig op af hegn eller andre installationer op anlægget.
  • Man må fortsat ikke gå igennem de små huller fra det 'gamle' til det 'nye' anlæg. Man skal gå udenom! 

Det positive nye er, at målstolperne ikke længere skal afsprittes. 



Det er voldsomt vigtigt, at vi stadig tager vare om, at alle myndighedernes anvisninger om at holde afstand, vaske hænder og ikke møde frem, hvis man har symptomer på sygdom efterleves.

Det er 100% vores ansvar, at vi i fællesskab efterlever reglerne herover om begrænset brug af faciliteterne! 



Hvis reglerne ikke efterleves, vil det få den konsekvens, at Frederiksberg Idræts-Union (FIU) igen lukker vores adgang til brug af faciliteterne!
 

Ved kampafvikling:

  • Det er udelukkende tilladt, at have publikum til kampe, hvis der er afmærket et område til publikum, som med toppe i et område på sidelinjen.
  • Der må fortsat ikke gives hånd når man hilser på og afslutter en kamp
  • Forældre/publikum til kampe, skal være siddende. Det er vores ansvar at både hjemme- og udeholdets gør dette.  
  • Det er således ikke tilladt at have publikum/forældre stående eller siddende mellem de opmærkede baner på anlægget, det skal være i et afmærket område på sidelinjen.

 

Luk