Menu

1. HS: Dragør-optakt og interview

image
Webmaster
19. maj 2022 kl. 15:38
Interview med backen

 

Optakt: Interview med den alsidige back 

 

På lørdag spiller FB’s førstehold igen i Københavnsserien. Denne gang er det imod en fødselar, nemlig Dragør Boldklub, der er placeret næstsidst. De runder 115 flotte år præcis på lørdag og tagwer imod FB på deres hjemmebane ved Hollænderhallen i Dragør klokken 12.00.

I den anledning har vi talt lidt med Oscar Clemmensen, vores alsidige back, hvad enten det er til højre eller til venstre, om både det kommende opgør men også så vi alle kan få et nærmere indblik i den 27-årige fynbo.

 

 

Oscar, du er en driftssikker fynsk back der har spillet i FB i en del år. Kan du sætte nogle ord på din fodboldkarriere indtil nu, og hvorfor du er endt i FB?
-Min karriere startede i den lille nordfynske by Morud, hvor jeg spillede indtil et ophold på Oure Idrætefterskole. Dernede udviklede jeg mig en del, så derfor prøvede jeg mig selv af i Næsby BK, men jeg måtte sande, at jeg ikke var god nok. Min seniorkarriere startede derfor med at skifte tilbage til Morud som 16-årig, hvor vi i første sæson rykkede op i Fynsserien og blandede os i den sjove halvdel. Efter nogle år her og endt gymnasietid samt sabbatår, gik turen til København hvor jeg startede et hold op i BK Heimdal med mine venner. Jeg ville dog gerne udfordres mere og valgte derfor FB, da jeg studerede med den altid farlige Alexander Høeg-Petersen (fra 2. Herresenior, red.). Det viste sig at det var et godt valg! 
For os der kender dig, er du altid garant for en solid indsats uanset om du spiller til højre og venstre på backen, men hvor foretrækker du egentlig selv og spille, og hvad ser du som dine forcer i spillet?
-Det er selvfølgelig mere naturligt at spille i højre side, men jeg har faktisk altid vekslet mellem venstre- og højre back. Jeg tror efterhånden ikke jeg foretrækker den ene eller anden side, så længe jeg kan bidrage fremadrettet. Jeg kan godt lide at komme med frem og løbe en masse meter, selvom den gode kaptajn Nis Launtoft, forsøger at holder mig i kort snor.
Som nævnt har du været i FB i flere sæsoner nu, og har derfor også oplevet flere forskellige trupper igennem din FB-tid. Hvordan er stemningen og energien i den nuværende trup, også i forhold til spillet på banen, hvor I jo har haft en ganske fin sæson indtil videre?
-Der er klart en god dynamik i gruppen, hvilket man tydeligt ser i omklædningsrummet, hvor man altid går glad hjem fra. Der er en god fordeling mellem ældre og unge spillere, som efterhånden er blevet godt integreret og giver igen med kommentarerne - det er herligt. Energien frem mod de sidste kampe skal findes i sammenholdet og derfor er jeg sikker på vi laver en lille stime af sejre her til sidst.
Denne sæson har I også haft flere unge spillere på holdkortet, og vi har endda også set flere flotte mål fra de unge knægte. Men er der nogle af de unge der særligt har imponeret dig, og som du kan se have en stor fodboldfremtid?
-Som sagt så synes jeg de unge stepper gevaldigt op. Det være sig både på og udenfor banen. Der bliver taget ansvar og opfyldt de roller som hver har. Jeg synes CC (Carl Christian Olsen, red.) som jeg i øvrigt troede var mindst 25 år gammel, spiller fremragende hvad enten det er som angriber, som kant eller som central midtbanemand. Derudover spiller den helt unge Tobias Bjergmann meget stabilt i en tidlig alder, hvilket er voldsomt imponerende.
Der er efterhånden ikke så mange kampe tilbage af sæsonen, og før man har set sig om, er der en ny sæson på bedding. Kan vi forvente at se dig i en FB-trøjen til næste sæson også?
-Indtil videre har min agent ikke hørt noget fra Jürgen Klopp, men vi må se om de ringer efter CL-finalen. Måske har han brug for en backup til Trent Alexander Arnold. Ellers har jeg det dejligt i FB og regner også med at spille her næste sæson Jeg vil gerne opleve en oprykning igen, og det skal være med nogle jeg har det godt med.
Luk