-
 

Udlandsrejser / Stævner / Indbetaling / Forsikring



FB's bestyrelse har vedtaget at samtlige hold der rejser både ind- og udlands på træningslejre, til stævner osv. og hvor der indgår egenbetaling fra spillerne - SKAL indbetale via klubbens konto:

Reg. 5026 – Kontonummer: 1147255 (Jyske Bank)

Undtagelse er dog indbetalinger på kr. 200 pr. spiller eller under!

Eksempel: en betroet træner / forældre må gerne indgå en form for stævnekasse, hvis indbetalingen ikke i alt overstiger kr. 200 pr. spiller på holdet.


Ved indbetaling skal påføres navn og holdnavn i afsenderfeltet.

 

Dette sker bl.a. for at undgå episoder hvor en træner eller leder bliver unødvendigt fristet - ligesom nedenstående Idræts-Ulykke-Forsikring ikke er gældende, såfremt det ikke kører via klubben.

Så husk før du rejser:

1. spillerne skal indbetale via klubbens konto
2. udfylde formularen om "kampe mod udenlandske hold" Find den her

3. afsende en deltagerliste og kontaktoplysninger på forældre til administrationen

 

En del FB-ungdomshold tager årligt på ture og mange af dem går udenlands. Idrætsulykkesforsikringen er en forsikring, der dækker en gruppe af eller alle forenings-medlemmer, hvis de kommer ud for en ulykke, mens de dyrker idræt eller under transporten til og fra en idrætsbegivenhed i udlandet.

Et ulykkestilfælde defineres som ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”.

Idrætsulykkesforsikringen er et supplement til de private fritids- eller heltidsulykkes-forsikringer, som mange medlemmer selv har tegnet.  

Idrætsrejse
Forsikringen dækker idrætsudøvere, lønnede og ulønnede trænere og instruktører, andre ansatte, frivillige ledere og dommere under rejser og ophold i udlandet.  

En idrætsrejse er omfattet af den fælles, kollektive idrætsrejseforsikring, hvis f.eks.:  

·  ”Invitation” til arrangementet i udlandet er adresseret til foreningen eller forbund  

·  Tilmelding og betaling er sket igennem forening eller forbund  

·  Forening eller forbund har eventuelt arrangeret rejsen til udlandet  

·  Forening eller forbund har eventuelt betalt eller ydet tilskud til rejsen 


Bemærk!

Rejser til træningsophold mv. i udlandet på idrætsudøverens helt eget (private) initiativ uden udøverens forenings/forbunds involvering – jf. ovenfor – er ikke omfattet af den fælles idrætsrejseforsikring.

Afbestillingsforsikring
Idrættens rejseforsikring indeholder også dækning for udgifter, som en rejsearrangør kan kræve betalt, hvis en idrætsrejse (til udlandet) må aflyses pga. akut sygdom, tilskadekomst, dødsfald eller, hvis en turnering, stævne eller lignende aflyses af arrangøren.

Husk at der skal udfyldes en formular om kampe mod udenlandske hold inden afrejse.

Denne formular om "Kampe mod udenlandske hold" kan hentes her og afsendes elektronisk til DBU. Man kan også rekvirere en formular hos administrationen.