INTERVIEW
Uge 46:
1. I sluttede sæsonen af med en sejr, et nederlag og en uafgjort. Var det ok?
"Allerød-kampen var godkendt med godt spil, flotte mål og vel egentlig det holdet skulle stå for når vi er 100% på allesammen og spillerne yder det man kan/skal forvente af en DS-spiller. Avedøre-kampen: vi manglende vores til dato mest stabile spiller Nabi Dogan - hviket betød omrokeringer. Vi startede kampen fint og kunne uden nogen indvendinger have været foran både 1-0 og 2-0 før det hele koksede med to Avedøre-mål , udvisning osv. 5-0 er alt for meget at tabe mod et hold vi ville have gået forbi med en sejr, så efterfølgende og som opladning til Frederikssunds-kampen fokuserede vi meget på at slutte ordentlig af og give en hinanden en god afslutning. Det lykkedes nogenlunde med et point, men ærgerligt når man fører 2-0. Endu engang tabte vi point på personlige fejl, samt desværre dårlig adfærd på banen - med endnu en udvisning til følge"
2. I overvintrer på 7. pladsen i DS. Har du og holdet haft et godkendt efterår?
"Jeg havde i mit stille sind regnet med 22-23 point efter de først 6-7 runder hvor vi også lå med helt fremme - så skuffet ja bestemt og jeg mener det er uacceptabelt at sætte så mange point til på grund af personlige fejl, dårlig attitude på banen, hvilket har medført en masse spillere i karantæne hele tiden og ingen rytme i spillet. Vi havde fra kamp 10 til 13, hele 9 ændringer i 14-mands truppen, hvilket ikke er tilfredstillende! Der er mange ting som vil der VIL blive rettet op i pausen - både på og udenfor banen - for de spillere der skal repræsentere FB i 2012 skal være meget mere dedikerede til at spille i den gul-sorte trøje"
3. Tror du I kommer i nedrykningsvanskeligheder, nu hvor I kun er tre point over stregen?
"NEJ ! - dog med den respekt der skal være tilstede overfor alle modstandere"
4. Forventer du en nogenlunde intakt til trup til foråret, eller er der spillere der rejser?
"Jeg har pt. ingen idé om at der er nogle der stopper - og som jeg hele tiden har sagt, har vi en god trup, som der dog skal arbejdes meget med i forhold til seriøsitet, indstilling osv. Jeg forventer at melde en 20-mandstrup ud ultimo november - så i forhold til denne sæson skal der skæres nogle spillere fra, da truppen fremover vil være på 18 + 2 målmænd, foruden at vi har et par spillere til prøve træning, ligesom der er et par 2. holdsspillere der også kunne gøre sig fortjent til at spille med i DS-truppen"
5. Det ligger nu fast at din assistenttræner stopper. Hvordan har jeres samarbejde været?
"Jeppe har været rigtig fin at arbejde sammen med og meget dedikeret til assistenttræner-posten. Jeg ønsker
Jeppe god vind fremover. Det var positivt og nemmere at træde ind i FB med Jeppe's tilgang og kendskab til spillerne og deres niveauer, som gjorde at vi hurtigt kom på plads med truppen"
6. Din første halvsæson er overstået. Hvordan ser du på klubben som helhed?
"Jeg kan sige, at det har været meget positivt at starte i FB. Jeg ser mange dygtige trænere og det ser ud som om at ungdomsspillerne bliver trænet fornuftigt i forhold til DBU's holdninger og handlinger. Der udvises en stor respekt overfor hinanden og ikke mindt fleksibilitet, som 1. holdet har nydt godt af her i den mørke tid og jeg takker alle de trænere og spillere der har fundet plads til os, på deres bane og tider i oktober måned. Også en stor tak til 2. holdstræner Peter Jensen som har været en super samarbejdespartner. Tak også til Timi Holm som ikke kan roses nok for hans indsats. Jimmyi Jacobsen, vores målmandstræner, glæder jeg mig ligeledes til at skulle forsætte samarbejdet med og de sidste roser skal gå til Hr. Busk og eliteansvarlig Casper Christensen, for mange gode og givende snakke og for deres arbejdsindsats omkring 1. holdet. - Jeg håber i 2012, at jeg kan være med til at FB, hæver overliggeren lidt mere for jeg tror på at vi både kan være Danmarks bedste bredde-klub, men også have "Elite"-hold, da jeg ser et godt potentiale på mange at ungdomsholdene. - Tak for et godt år i FB - og med forhåbentlig endnu mere succes i 2012. - Og som jeg plejer at sige: husk sammen kan vi gøre en forskel..."
Uge 42:
1. En hård tid med tre nederlag i træk - hvordan så du kampene mod B1903, Frem og FC Øresund?
"De sidste 3 kampe med nederlag, har været grundet mange personlige fejl og manglende forsvarskommunikation, dvs. det at tage ansvar i en given situation, det har været den største årsag til vores nederlag. Mod B1903, spiller vi vel ikke en dårlig kamp, da vi bestemt har vores chancer set gennem hele kampen. men en meget skidt start på kampen blev udslagsgivende. Frem-kampen starter vi perfekt med god boldomgang - og kommer også foran 1-0 men desværre udligner de hurtigt derefter og vinder velfortjent. FC Øresund: Mærkelig kamp hvor vi spiller ok og brænder vores chancer, mens de får foræret alle deres mål pga. vores personlige fejl. Bestemt en modstander vi kan og skal slå, da vi er et langt bedre spillende fodboldhold. Som konklusion på vores 3 tabte kampe vil jeg sige at vores fysik ikke har været optimal til at vi har kunne spille alle 90 minutter på fuld knald og dårlig fysik er lig med manglende koncentrationsevne - så længere er den ikke. Vi har de sidste 10 dage trænet meget hårdt - hvilket også gav udbytte på Bornholm. - Den dårlige træningstilstand påtager jeg mig selvfølgelig den fulde ansvar for"
2. I har været hårdt ramt af karantæner på det seneste. Er bredden i truppen stærk nok?
"De karantæner - afbud har selvfølgelig også spillet ind samt bredden i truppen - kan jo altid diskuteres, men jeg vil sige at vores trup på 24 spillere er god nok, men spillernes prioritering er nok der hvor jeg vil sætte ind, i forhold til den kommende sæson. Karantæner er givet til spillere med højt tændingsniveau og er svært at komme udenom, når man er en vindertype"
3. I fik oprejsning mod NB Bornholm søndag - er du tilfreds med 3-3 på Solskinsøen?
"På mange måder håber jeg, at kampens resultat vil være med til at bringe os videre, da vi spillemæssigt (specielt i 2. halvleg) var gode og vores fysik var i klar fremgang. Vores styrke var også at udskiftnings-spillerne var med til at vende kampen, så igen mener jeg at truppen er fin nok. Desværre giver igen to mål væk, men trods alt trods alt mange positive ting at tage med ind til de sidste tre kampe"
4. Dennis Thorvardarson har for alvor fået gang i målscoringen. Er du tilfreds med hans første tid i klubben?
"Dennis er en kanon fyr med den helt rette indstilling og bestemt en stor gevinst for FB. Dennis er trådt ind i truppen med et åbent sind, hvilket har gjort det nemt for holdet, at inkludere ham i truppen. Dennis er en stor stærk spiller, som vinder stort set alle sine nærkampe og med sine indtil i dag 6 scoringer så er han vores mest scorende spiller i denne sæson til dato. Jeg ser frem til at kunne beholde Dennis i truppen og gøre ham endnu bedre"
5. Allerød på lørdag - er det lune tre point på kontoen?
"Allerød på lørdag ja. Som jeg tidligere har sagt, er vores ambition altid at vinde den næste kamp. Så derfor er navnet på modstanderen underordnet, det handler kun om os selv, dvs. parathed, indstilling og fysisk tilstand. Hvis dette går op i en højere enhed, vil der være mange point til drengene fremover. HUSK: sammen kan man gøre en forskel"
Uge 38:
1. Du er gået fra at træne ungdom til at træne senior. Beskriv forskellene.
"Træningsmæssigt og indholdsmæssigt er der ingen forskel. - Det at træne Elite Ungdom (fremfor almindelig ungdom) har måske den fordel at alle spillerne kommer hver gang, og ikke har et Tante Agathe-afbud. De sidste mange år har jeg før de 3 år i BSV, altid trænet seniorbold på divisons eller DS-niveau - så det at vende tilbage til senior har indtil videre været positivt, og med mindre forældrearbejde!"
2. Er du enig med folket i at sejren i Skovshoved var tyveri?
"Held eller uheld - skarphed eller mangel på selvsamme osv. - mange klichéer - men hvis man vil vinde og tror på det og hele tiden selv opsøger mulighederne fremfor at se på begrænsningerne, syntes jeg sejren var fortjent når alt kommer til alt. Deres manglende scoringer på eksempelvis straffesparkene, taler for sig selv -når man ikke engang kan ramme målet. Vores gode målmand i kampen Andreas Vigelsø havde faktisk også lov til at tage med hænder, så "folket" må selvom hvilken stillingstagen til kampens afvikling de vil tage."
3. Sejren i BSF så suveræn ud, er du enig i at det var jeres bedste kamp til dato?
"En god kamp, hvor spillet så ganske fornuftigt ud. Vi arbejder meget med at turde have bolden og spille spillet i alle situationer (uden dog at være naive) og denne balance fungerede fint. Den bedste kamp til dato ved jeg ikke, men som efterhånden flere spillere som Lars Hansen og Newroz Dogan er ved at være 100% klar efter deres skader så må vi have nogle forventninger hvor vi sætter overliggeren lidt højre end da vi startede. Jeg synes dog stadig nok at sejren mod Greve i første kamp var mest fantastisk set i forhold til at vi brugte tre spillere uden for truppen (boblere)"
4. I ligger nu på en flot 2. plads. Kommer det bag på dig og kan I blive deroppe?
"Nej egentligt ikke, da jeg har hele tiden har sagt FB har en god trup - og da Jeppe og jeg hele tiden bygger på og hele tiden kun fokuserer på at vinde den næste kamp, så må vi se hvor langt det rækker. - Vi går også en spændende tid i møde med kampe mod bl.a. BK Frem, og så vi se hvor lang tid vi kan være med i toppen, men ambitionen er hele tiden at vinde næste kamp. Et andet spændende punkt er hvordan vi kommer til at træne i oktober når mørket falder på - da vi helst skal undgå at skifte underlag og dermed øge skadesmuligheder."
5. Hvad betyder Mickey Rollings alvorlige skade for jer?
"Mickey har brækket sit skinneben og fået det sat sammen med søm og skruer, efter han i første omgang blev sendt hjem fra skadestuen på Frederiksberg, med besked om at der ikke var sket noget !!! - Mickey's skade var meget ærgerligt både for holdet og selvfølgelig ham selv, da Mickey efter en lang periode med "useriøst" fodbold, stille og roligt var ved at vende tilbage til fordums styrke. Mickey bliver desværre først klar til foråret, hvor jeg forventer han så er 100% klar igen til at forsøge at generobre sin plads, som pt. er overtaget af en meget stærk spillende Malte Meier Carlsen som har grebet chancen efter en overbevisende indsats til træning og ligeså overbevisende indsatser for 2. holdet."
Uge 35:
1. Du er ny træner i klubben. Hvad er dit indtryk af den efter halvanden måned i sædet?
"Vi har haft en kompliceret opstart med mange nye spillere og dertil gamle spillere som jeg skulle lære at kende osv. Men jeg synes selv at opstarten har været tilfredsstillende med stor hjælpe fra Jeppe Brun, min assistent og ikke mindst fantastiske Timi Holm. Spillerne har været nemme at komme til og de har været forandringspararte fra dag 1. Dette fordi jeg ønsker at spille et andet system, samt det at jeg har en anden tilgang til at spille på i forhold til tidligere trænere. Vores team blev endeligt samlet i starten af august med vores massør Nickie Hansen, vores fysiske træner Anders Steensen og vores målmandstræner Jimmi Jacobsen. Så alt er på plads nu og der er ro omkring truppen. Klubbens øvrige trænere og ledelse har været et positivt bekendtskab og det virker til at der er styr på tingene udenfor banen – Dertil skal jeg nævne de gode baner som kommunen har gjort klar til os. Samarbejdet med 2. HS og Peter Jensen fungerer super godt og vi gør brug af hinanden på bedste vis"
2. Er det korrekt antaget at du satser en del på de unge spillere?
"Truppens sammensætning er ikke sat sammen i forhold til til alder, men det er positiv med de unge spillere og ja hvis der er spillere der skal træne med som boblere, er det måske ligeledes naturligt at det er de unge der er med. Fremover skal der arbejdes med at inkludere unge spillere som vil træne mere osv. Men det er IKKE på bekostninger af etablerede spillere, men en naturlig balance. – Jeg forventer at FB i 2012 vil spille med i U21 rækken, dette set i udviklingsøjemed, samt en eventuelt forøgelse af den generelle træningsmængde"
3. Hvordan ser du på denne sæsons DS Pulje 1. Den ser stærk ud?
"Det er en god række med masser af udfordringer, den største er dog overfor os selv, for vi skal være klar hele tiden, hvilket vi desværre ikke har været i specielt seks situationer til dato, hvor vi falder ud og taber koncentrationen - af samme grund har vi kun 4 point og ikke minimum 7. Mine forventninger til holdet er, at vi skal præstere hver gang vi træner og spiller kampe. Hvis man gør det - vinder vi flere kampe end vi taber, og så må vi se hvor mange point det kan blive til i den sidste ende"
4. I har spillet tre kampe. 1 sejr, 1 uafgjort og 1 nederlag. Er du tilfreds?
"Som nævnt ovenfor kommer det hele an på os selv – Jeg er meget tilfreds med meget af spillet og vi gør mange ting rigtigt. Jeg mener dog stadig vi skal hæve overliggeren for hver træning og kamp vi har. Det positive er også at hele truppen er klar, og derved øges konkurrencen til træning osv."
5. FB har fået ny målmand. Prøv at beskriv Ulrik Thomsen som både målmand og person.
"Jeg er rigtig glad for at Jeppe Brun fik overtalt Ulrik Thomsen til at spille for FB. En personlighed, der med sin ro og udstråling giver vores hold en sikkerhed og balance i vores defensiv. Ulrik er en person man ligeledes skal sikre sig til andre funktioner i klubben fremadrettet, så han kan være med til at øse af sin erfaring til klubbens unge målmænd, eventuelt via Camps eller lignende. Jeg håber FB er klar til en langtidssatsning med Ulrik"
Uge 23 - 2011 - JIMMY BRINKSBY - CHEFTRÆNER INDTIL 01.07.11
1. Du har valgt at stoppe i FB hertil sommer. Hvad ligger til grunds for din beslutning?
-Når man skal træffe en sådan beslutning, er der en masse ting, der skal overvejes, og det har været rigtig svært for mig. Jeg blev far igen i november og med to blebørn i Køge, synes jeg efterhånden jeg blev nødt til at melde mig lidt mere ind på hjemmefronten. Når man 3 gange om ugen er hjemme efter aftensmad, oprydning, lektiehjælp til de store, og sengelægning, så er det ikke altid med lige god samvittighed man kommer hjem fra træning. Jeg har derfor valgt at fortsætte min trænerkarriere en hel del tættere på hjemmet.
2. Hvad har været godt og hvad har været skidt rent sportslig i dine 2½ sæsoner?
-Faktisk er det jo 3 sæsoner, da det første halve år var en hel sæson pga. KBU skulle vende turneringsstrukturen. Oprykningen i den sæson var selvfølgelig sjov, men jeg synes faktisk at det er svært at hive sådan enkeltstående tilfælde ud af forløbet. Det har været fantastisk at være med til den udvikling holdet er gået igennem. I vores første halvsæson lukkede vi i snit 2,2 mål ind per kamp. I skrivende stund er vi nede på 0,9 pr. kamp i indeværende halvsæson. Vores 6-2 sejr over Bornholm sidste år skiller sig dog lidt ud, fordi vi virkelig var klar på en meget tæt og dramatisk kamp, som vi er vant til mod bornholmerne. Derfor var det næsten helt surrealistisk at føre 5-0 ved pausen i årets første kamp. - Som alle andre er vi også stødt ind i bump på vejen, men helt generelt synes jeg pilen har været opadgående i alle tre sæsoner. Fremad Amager og Svebølles udlingningsmål dybt inde i overtiden i denne sæson er nok noget af det jeg vil huske tilbage på som store nedture. Avedøres 5-1 nedsabling af os var heller ikke sjov.
3. Hvad har været godt og hvad har været skidt rent klubmæssigt?
-Jeg har været enormt glad for det team jeg har haft omkring mig. Vi har fungeret rigtig godt sammen, og har altid været enige om stort set alt. Jeg tror der er mange der vil være misundelige på at have både assistent-
træner, fysisk træner/skadesbehandler, massør, målmandstræner, sportschef samt holdleder at trække på. Der er helt sikkert også nogle stykker i klubben og i bestyrelsen, der har forsøgt at tale vores sag, og optimere vores betingelser, så meget som muligt. Man føler man bliver lyttet på, også selvom ens ønsker ikke altid kan efter-kommes. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det giver nogle udfordringer at være elitetræner i en erklæret breddeklub. Vi har eksempelvis i 7 måneder haft en halv kunstbane, to gange ugentligt, og det har ikke altid været lige motiverende for spillerne ikke at kunne spille "rigtig" fodbold. Men jeg vil gerne understrege at jeg har været meget glad for at være i klubben, og tingene omkring holdet har fungeret optimalt.
4. Hvordan ser du på fremtiden for FB's bedste mandskab?
-Det er tæt på at være umuligt for mig at svare på. Det kommer helt an på om man formår at holde fast på stammen af spillere, som vi jo har været heldige med igennem lang tid, og ellers få bragt nogle nye dygtige spillere ind. Jeg håber virkelig at kommunen (FGV) kan få gjort noget ved træningsbanerne hen over sommeren, for det er ekstremt demotiverende at træne på noget, der får en savanne til at ligne Camp Nou. Men eftersom man har kunne holde fast i resten af teamet omkring holdet, er jeg overbevist om, at FB igen vil spille med i toppen af DS i kommende sæson.
5. Hvordan er chancerne for at du kan slutte godt af?
-På lørdag møder vi GVI ude, men det bliver uden Jeppe og mig på bænken da vi er til bryllup. Vi har siden januar forsøgt at flytte kampen, men det har desværre ikke været muligt. Vi har revanche til gode, og jeg er sikker på at holdet vil yde alt for at holde GVI nede i dyndet. - Pokalkampen mod Østerbro er en kamp der skal vindes, og det vil være en skuffelse for mig, hvis jeg ikke kan overdrage holdet til René Olsson med FB i bowlen. - Sidste kamp mod Birkerød bliver svær. Især hvis de ikke sikrer sig oprykning på lørdag mod Fremad Amager. Men uanset resultaterne i de næste par uger, vil jeg stadig kunne sætte mig ned og se tilbage på en fantastisk og lærerig tid i Frederiksberg Boldklub.
Uge 20 - 2011
1. I har haft en mindre heldig periode mod bundholdene. I er vel ikke udpræget tilfredse?
"Ja, det må du nok have lov at sige. Jeg synes nu egentlig du rammer hovedet på sømmet, når du selv skriver mindre heldig. I Brøndby kampen skaber vi tonsvis af chancer, men en blanding af uskarphed og U-21 landsholdsmålmand Falkesgaard gjorde, at målet var som forhekset. Samtidig scorer de på deres eneste chance, og jeg må indrømme, at jeg troede det var en enlig svale".
-Samme tanke sad jeg med i Værløse, da vi bringer os på 0-2 midtvejs i 1. halvleg mod Værløse, og har masser af chancer til både et 3. og 4. mål. Men da Værløse reducerer, bliver vi en smule nervøse. Vi får et straffe imod os, og pludselig er stillingen 2-2. Vi presser på livet løs, men bolden vil ikke ind, og i det 5. minuts overtid, scorer de så på et sandt dommedagshug. Gigantisk skuffelse. Vi rejser os så ugen efter mod Tårnby og vinder, men i Jægersborg får vi så igen ikke omsat vores chancer til mål, og må nøjes med uafgjort efter endnu et straffe imod os. Det 3. på 4 kampe! Alt i alt synes jeg vi spiller ok i størstedelen af kampene, men vi har simpelthen ikke været skarpe nok til at få prikket bolden over stregen.
2. Hvad har Lars Hansens skade betydet for resultaterne?
"Lars er en fantastisk dygtig angriber, der altid volder vores modstandere store kvaler, og selv når han går fra banen uden at have scoret, har han altid trukket så meget opmærksomhed til sig, at en af vores andre spillere får mere plads. Et par scoringer fra hans fødder ville unægteligt have gjort at vi havde været med helt i front, men omvendt er det jo svært at sige, om han nu lige ville have strålet i de kampe. Under alle omstændigheder er han savnet, ligesåvel som Rasmus Christensen, Foday Fofanah, Andreas Espersen, Søren Gram Madsen, Peter Madsen og Mike Hansen har været det i de sidste par uger".
3. Alle kender klubbens målsætning for holdet, men hvad var jeres egen interne målsætning?
"Den holder vi internt, som ordet også antyder".
4. På trods af det hele er I fortsat med og kan faktisk stadigvæk komme i spil i toppen. Er I fortrøstningsfulde mhp. de sidste 5 kampe?
"Ja helt sikkert. Vi spiller en rigtig god kamp mod Øresund, og hvis held og uheld skal gå lige op i løbet af en sæson, så har vi virkelig nogle gode uger at se frem til. Vi har det med at spille rigtig godt mod de stærkere hold, så jeg er sikker på at der kommer masser af point på kontoen i de sidste fem kampe".
5. Janus Raun har haft et stærkt forår. Er du enig i det?
"Janus har helt sikkert gjort det ganske glimrende indtil videre. Han er en dygtig dybdeløber, god med bolden, og altid aggressiv og ærgerrig. Han har haft muligheden for at løfte sit niveau, mens han har ligget ved siden af især Rasmus Lucht, men også resten af midtbanen, der virkelig har hjulpet Janus på vej. Der er stadig masser af ting der skal læres på en forholdsvis ny position, og det er vigtigt at han får plads til at fejle for at udvikle sig stille og roligt".
6. Udefra undrer folk sig indimellem over Nicolaj Harms udskiftes så ofte. Er han i dårlig form?
"Nej det ville være synd at sige. Vores spidsangriber og vores kanter er ekstremt belastede i vores sytem, da de hele tiden skal arbejde i et forholdsvis højt tempo, og man vil ofte se os rokere rundt på netop de pladser. Harms er enormt arbejdsvillig og sparer aldrig på kræfterne hverken offensivt, men bestemt heller ikke defensivt. Derfor vælger vi tit at skifte en frisk mand ind i de sidste godt og vel tyve minutter til et forsvar der er godt mørbankede af Harms' stenhårde arbejde".
7. Fr. Amager på søndag. Hvad er dine forventninger til en kamp mod et tophold og 1000 tilskuere?
"Sidst vi var derude vandt vi 0-4, og vi har endnu ikke tabt til Fremad Amager mens jeg har været i klubben. Det bliver utrolig svært, men jeg håber da på det er en statistik der får lov at stå".
Uge 11 - 2011
1. Hvordan er det gået i opstartsfasen?
"Jeg synes at det er gået ganske fornuftigt. Der har naturligvis været nogle udfordringer, men jeg synes vi har formået at løse dem på en ganske fornuftig måde. Der bliver trænet godt, og vi har ingen problemer med at få spillerne i form. Det har været lidt vanskeligt at træne taktisk pga. den manglende plads, samt at få set de nye spillere ordentligt an. Men vi klarer den, som de siger i OK reklamerne"
2. Er det helt bevidst at I vælger at møde ikke færre end tre 2. divisionshold?
"Vi har valgt at møde nogle hold, der på papiret, er noget stærkere end os. Det er naturligvis for at få presset noget tempo ind i vores spil, samt få fokuseret på vores defensiv. Vi har også mødt hold fra lavere rækker, hvor vi har fået trænet vores pres, samt det at skulle åbne op for nogle kompakte forsvar"
3. Det ser ud som I spillere færre testkampe end de øvrige klubber i DS - er der en mening bag det?
"Vi skal spille 13 kampe i forårssæsonen og så vidt jeg ved, er der nogle af vores modstandere der vælger at spille ligeså mange træningskampe som de skal spille turneringskampe. Vi er temmelig opmærksomme på ikke at køre spillerne mentalt trætte, og hvis man spiller 26 kampe plus pokalkampe hen over et halvt år, er der en risiko for at spillerne simpelthen mister gejsten når vi nærmer os sæsonafslutningen. Holdet ved hvilken opgave der ligger foran dem, og det fysiske når vi uden problemer, så vi ser ingen grund til gøre opstarten længere end højst nødvendig"
4. I har netop været på teambuildingtur. Hvad foretog I jer?
"Ja, vi har lige været en weekend på Sjælsmark Kaserne på teambuilding. Vi ville gerne sætte spillerne i nogle situationer de ikke var vant til, for at lære noget om dem selv, og måske give dem nogle redskaber der kan bruges på en fodboldbane. Turen var virkelig vellykket og vi står helt sikkert stærkere som hold end før vi tog afsted"
5. Kan du løfte sløret for den endelige trup?
"Ja det kan jeg. Vi havde egentlig som mål at forsøge at holde fast på truppen fra efteråret i så vid udstrækning som muligt, men vi har desværre måtte sige farvel til en god håndfuld, og derfor også goddag til nogle nye ansigter"
-Vores tidligere anfører og topscorer Kim Helby har grundet arbejde og familieforøgelse valgt at drosle ned for fodbold og er derfor stoppet. Kim har været i klubben i mange år og har bestemt været med til at sikre at klubben i dag kan kalde sig for DS klub med sine 160 optrædender for 1. holdet.
-Også Jonas Lundquist har valgt at skrue ned for bolden og arbejdet. Jonas kom til klubben for et år siden og har været et godt bekendtskab i truppen.
-Brian Skov Henriksen har fået nyt job og står ligesom Helby foran en familieforøgelse, så København er blevet skiftet ud med hjemstavnen på Falster. Brian har også været i klubben over en årrække, og bødekasseformand Lasse Glenstrup må se sig om efter en ny makker.
-Mickey Heitmann har efter 1 år som andetvalg på målmandsposten valgt at holde en lille fodboldpause, men vi håber da at han vil overveje FB, hvis lysten skulle komme tilbage. Og som om det ikke var nok at miste én målmand, har også 1. keeper Morten Tarris valgt at lægge støvlerne i skabet for en tid. Tarris udtrykte at han havde været ekstremt glad for at være i klubben, og når han igen skal tørne ud, bliver det for FB.
-Jesper Thoruis har, efter han blev hevet op fra 2. holdet i sommer, været plaget af en masse småskader, og vi har derfor aftalt at han skal tilbage på 2'eren og finde formen igen.
-Vores kollegaer fra Ringsteds DS pulje 2 har overtalt Morten Dahl til at skifte den tigerstribede trøje ud med deres blå. Dahl er en fighter af Guds nåde der tager sin fodbold seriøst og går man forbi Jens Jessens Vej vil man kunne høre at noget er anderledes.
-Carsten Norup har valgt at følge sin gode kammerat Lars Frederiksen til Hørsholm, hvor FC Øresunds DS mandskab holder til. Carsten har næsten 50 førsteholdskampe på CV'et og vil også blive savnet på banen og i omklædningsrummet. hvor han altid sørgede for god stemning.
-Det er jo en ordentlig omgang afgang, så derfor har der også været en del tilgang. Kaspar Christiansen og Rasmus Christensen er kommet hjem fra Australien. Andreas Vigelsø er vendt tilbage efter 1 års fravær og Lasse Krogh er kommet til fra Hvidovre. De skal sammen med Thomas Nielsen sørge for at vogte buret igennem foråret. -Anders Theilgaard er efter en kort fodboldpause blevet indlemmet i truppen. Han har senest spillet i HIK. Fra Birkerød er kommet Fosu Boateng og fra BGA Peter Madsen. Niclas Tüchsen fra Hvidovre lukker det sidste hul og færdiggør dermed truppen.
-Det er jo en ordentlig omgang afgang, så derfor har der også været en del tilgang. Kaspar Christiansen og Rasmus Christensen er kommet hjem fra Australien. Andreas Vigelsø er vendt tilbage efter 1 års fravær og Lasse Krogh er kommet til fra Hvidovre. De skal sammen med Thomas Nielsen sørge for at vogte buret igennem foråret. -Anders Theilgaard er efter en kort fodboldpause blevet indlemmet i truppen. Han har senest spillet i HIK. Fra Birkerød er kommet Fosu Boateng og fra BGA Peter Madsen. Niclas Tüchsen fra Hvidovre lukker det sidste hul og færdiggør dermed truppen.
Uge 47
1. Jeres sidste 3 kampe endte med kun en sejr. Derfor overvintrer I som nummer 5 - er du tilfreds?
"Ja, bestemt da! Vi ville selvfølgelig gerne have haft lidt flere point i de sidste kampe, men vi har fået en masse gode sejre og udgangspunktet til forårssæsonen er rigtig godt. Der bliver stadig længere og længere imellem vores udfald, og jeg synes at vi som hold er blevet bedre som sæsonen er skredet frem. Jeg tror man kan se frem til et FB hold, der kan endnu mere end hidtil"
2. Tror du der er belæg for at opfylde klubbens målsætning om en top 6 placering?
"Det er utrolig svært at svare på. Man kan allerede nu fornemme at der er flere af vores konkurrenter, der har hevet den store tegnebog frem, og gør klar til at hente nogle forstærkninger hjem henover pausen. Jeg er ikke i tvivl om at vi vil vokse som hold, men der er selvfølgelig også nogle områder hvor vi ikke kan konkurrere med mange af de andre DS hold"
3. I taber hjemme til GVI - en kamp I vel ikke bør tabe, så hvad gik galt?
"De virkede en tand mere opsatte end vi gjorde og det krydret med en højere udnyttelsesprocent af chancerne, gav GVI en fuld fortjent sejr. Lidt ærgerligt at være så tæt på ikke at lide nederlag på hjemmebane i denne sæson og så ikke få gjort arbejdet færdigt"
4. I tabte ligeledes sæsonens sidste kamp i Birkerød - et fortjent nederlag?
"Jeg synes egentlig det var en ganske lige kamp, som vi ligeså godt kunne have vundet. Vi kommer flot tilbage efter at være kommet bagud midtvejs i første halvleg, og efter efter udligningsmålet kommer vores spil til at flyde ganske godt uden at blive prangende. Det endte så med at blive en tilfældighed der afgjorde tingene, og vi skal ikke stå og tude over nederlaget, selvom tingene ligesåvel kunne være tippet den anden vej"
5. Kan du fortælle lidt om hvordan I griber opstarten an i det nye år?
"Som altid er det primære fokuspunkt i opstarten at blive klar rent fysisk. Vi er blevet meget stærkere i vores organisation, på standardsituationer i begge ender, samt i omstillingerne. De næste ting vi vil arbejde med er vores presspil og opspillet. Men først skal vi have folk i omdrejninger samt få sat en slagkraftig og homogen trup sammen"
6. Regner du med at truppen forbliver uændret eller vil man se ændringer og nye ansigter?
Det ville overraske mig grusomt, hvis der ikke dukkede en enkelt eller to nye spillere op i løbet af de næste måneder. Vi ved at Brian Skov Henriksen kommer tilbage fra sin skade, og at Kaspar Christiansen og Rasmus Christensen vender retur fra Australien i deres livs form. De vil alle tre forsøge at gøre krav på en plads i truppen, men hvad der ellers dukker op venter vi med at koncentrere os alt for meget om, indtil vi ved lidt mere"
7. Hvilke modstandere møder I i jeres testkampe?
"Det er en blandet landhandel. Vi har alt fra Serie 2-hold til tophold i 2. division"
8. Tror du at toppen ser ligesådan ud, når foråret er færdigspillet?
"Hvis ikke Fremad Amager sætter sig på den ene oprykningsplads med den trup de har, så er der gået noget grueligt galt i Sundby. Jeg tror også at Svebølle vil finde sig selv og komme op og bide skeer med de øvrige tophold. Ellers tror jeg ikke der kommer til at ske voldsomme forandringer i stillingen. Men det er jo umuligt at spå om inden man kender de andre holds trupsammensætninger"
Uge 42
1. I blev efter sejren over Jægersborg, beskyldt for bevidst at nedsave en spiller fra JB og dermed skade ham. Hvad er dit syn på en sådan udlægning?
"Det er en omgang ævl af rang. Jeg opfordrer altid spillerne til at gå til den, men jeg kunne aldrig finde på at bede dem om at nedsave en mand bevidst. Jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket da jeg læste det inde på deres hjemmeside, uden at have hørt noget som helst under og efter kampen. Jeg synes det var unødvendigt, og når man de så samtidig har tabt 5-2, så runger sådan nogle beskyldninger en smule hult".
2. Mod FC Øresund vandt I for 6. kamp i træk. Du var vel en smule stolt af den længste sejrsrække i FB's historie?
"Det er altid fedt at ride på sådan en bølge. Jeg mener nu at FB vandt 7 kampe i træk i DS i 2003, så rekordholdere kan vi nok ikke tillade os at kalde os. I øvrigt i en sæson hvor man var få point fra at rykke ned, på trods af sådan en stime. Det håber jeg vi kan bruge til at forblive ydmyge, og, cliché I know, tage én kamp af gangen".
3. Beskriv følelsen i kroppen da Fremad Amager udlignede næsten 5 minutter inde i overtiden.
"Vi havde nok gerne solgt den for 1 point før kampstart, men det gjorde rigtig, rigtig ondt. Der er ingen tvivl om at Fremad Amager havde bolden mest, men jeg synes virkelig vi havde opskriften på at slå dem, så det er da utrolig bittert".
4. Hvordan var det for både jer i trænerteamet og spillerne at spille for næsten 500 tilskuere? Smagte det af divisionstilstande?
"Det var helt sikkert en god oplevelse for både os og spillerne. Vi ville selvfølgelig hellere have haft at de heppede på FB, men det er da rart med noget stemning på tribunerne. Det kan være at "Stiften" (FB's lille fanklub, red.) får samlet 500 mand til vores sidste hjemmekamp mod GVI, og så garanterer jeg en sejr".
5. Svebølle stoppede jeres langvarige pointhøst. Var de bare bedre på dagen, eller rammer I nu en nedgang?
"Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at de var bedre på dagen. En helt fortjent sejr på en dag hvor vi slet ikke kan få tingene til at hænge sammen. Stor ros til Svebølle som helt sikkert ender højere i tabellen end de ligger nu. Om der er tale om en nedgangsperiode er svært at sige efter kun ét nederlag. Spillerne virker enormt sultne før kampen i morgen, og jeg er overbevist om, at vi rent spillemæssigt får rejst os".
6. Er spiller nummer 16 til 22 langt væk fra de 14? Eller vil I fortsat få brug for alle den resterende del af efteråret?
"Nej tværtimod! Vi har en rigtig stærk trup, hvis største problem har været, at vi simpelthen har været "for" gode. Vi har ikke villet ændre for meget på et hold, der gik fra sejr til sejr. Dem der endnu ikke har været i kamp for 1. holdet, har gjort det glimrende for 2eren, og vi har haft voldsomme luksusproblemer. I morgen giver vi debut til Andreas Espersen og Jonas Lundquist, der gennem længere tid har presset sig på. Vi er på et tidspunkt i sæsonen, hvor alle hold er ramt af skader og karantæner, og det er nu det skal vise sig om truppene er stærke nok. Det er jeg overbevist om at vores er".
7. Næste opgave er Ledøje-Smørum på lørdag. Et oprykkerhold som I bør kunne slå, eller?
"Man kan vel godt vælge at sætte det op sådan sort/hvidt. Men faktum er at de kun har tabt én kamp på hjemmebane, og spillet uafgjort med både Avedøre og Birkerød, så der er bestemt ikke noget der er givet på forhånd. Vi er favoritter, men fik en lektion i sidste uge, hvor vi forhåbentlig lærte, at man kun vinder i DS, hvis man er 100% motiveret og klar".
Uge 39
1. Med sejren ude over AB Tårnby, strøg I til tops i Danmarksserien. I har vel nydt ugen på 1. pladsen?
"Jamen det har da været sjovt at kigge på tabellen den sidste uges tid, men så heller ikke mere end det. Stemningen til træning har selvfølgelig været god, men om vi ligger nummer et eller fire gør nu ikke den helt store forskel. Jeg vil langt hellere ligge nummer et når sæsonen er slut".
2. I har altid spillet lige kampe mod AB Tårnby. Overraskede det dig at I kunne vinde forholdsvist nemt?
"Ja lidt. Det er godt nok et helt nyt hold de er ved at spille sammen, men jeg troede faktisk de var længere fremme i udviklingen end tilfældet var. Jeg tror de går et svært efterår i møde, men er overbevist om at de vender stærkt tilbage efter vinterpausen".
3. Lørdag udbyggede I føringen med en sejr over Jægersborg - kan I bevare fokus og ikke allerede begynde at tænke for meget i oprykning?
"Det håber jeg da. Jeg må indrømme at jeg bliver noget overrasket, hvis det viser sig at vi har spillere i truppen, der er så blanke, at de tror turneringen er afgjort efter syv kampe og inden vi har spillet mod hold som FC Øresund, Fremad Amager og Svebølle. Vores mål frem mod vinterpausen er at få lagt så meget afstand til nedrykningen som overhovedet muligt og så må vi jo se på hvad vi har at spille om til foråret".
4. Du har trods sejr i de sidste to kampe ikke været helt tilfreds. Vil du forklare hvorfor?
"Nej det ville være synd at sige. Jeg er ekstremt tilfreds med at vi har scoret ni mål i de sidste to kampe, og dermed har sørget for at kampene aldrig er blevet rigtig spændende, men for hulen hvor er det dog frustrerende at vi mister koncentrationen i sådan en grad, at vi lukker fire ind i de samme to kampe. Vi har arbejdet rigtig meget med vores blok og organisation, og derfor er det helt håbløst at vi sjusker fire mål væk. Der bliver brudt helt klare aftaler, og jeg håber vi lærer at det koster".
5. 3 oprykkere fra forårssæsonen 2009 i de tre DS-rækker ligger på en 1. plads. Tror du det er helt tilfældigt?
"Jeg tror ikke man skal lægge alt for meget i placeringerne efter syv kampe, og jeg vil ikke gøre mig klog på de andre rækker. Jeg synes vores række er ekstremt stærk i år, og "bundholdene" har allerede nu bevist, at de kan tage point fra alle. Jeg tror at grunden til vores gode stime skal findes forskellige steder. Vi har fået tilgang af nogle enormt dygtige spillere det sidste års tid, og har nu også vænnet os tempoet i DS, samtidig med vi har haft tid til at blive sammenspillet og få styr på vores koncept. Om det så er nok til at forblive i toppen, det må tiden vise"
6. Prøv at forklar lidt om den betydning jeres midterakse med Rasmus Lucht, Peter Bærenholdt og Newroz Dogan har for jeres spil.
"Der er ingen tvivl om at de tre har været vigtige for os ind til videre. De er alle tre nogle rutinerede herrer på et ellers meget ungt hold ( 22,5 år i gennemsnit i lørdags, hvis de tre ikke var med), og set over en hel sæson er de svære at erstatte. Når tingene spidser til er de gode til at bevare roen og det smitter af på resten af holdet. At de alle tre så samtidig er dygtige pasningsspillere og går ind i tingene med et fighterhjerte, gør dem jo bare endnu bedre".
7. FC Øresund er oprykkere, men ser ud til at klare sig rigtig godt. En yderst svær opgave venter i Hørsholm?
"Ja, det må man sige. De er ekstremt aggressive og løbevillige og vil helt sikkert prøve at presse os fra kampens start. Det er vigtigt at vi er langt mere koncentrerede end vi har været i de foregående kampe, og udnytter de få chancer vi nok får"
Uge 37
1. I tabte pokalkampen til Svendborg, men nedlagde efterfølgende protest. Hvad er din mening om DBU's afgørelse?
"Den var desværre enormt forudsigelig. Jeg undrer mig virkelig over, at det ikke har større konsekvenser at omgås DBU's love i en sådan grad. Det var en kamp, der balancerede til det sidste og blev afgjort af marginaler, så jeg synes det var en stor fordel for dem at have 18 mand at vælge imellem. Vi ender med at blive straffet for at udvise fair play, da vi i pausen informerer dommertrioen om, at de har for mange mand med. Havde vi ladet som ingenting og blot nedlagt protesten efter kampen, så havde vi måske fået en skrivebordssejr. Sådan lød det i hvert fald på DBU's forklaring".
2. I tabte stort i Avedøre - hvad gik specifik galt i denne kamp?
"Murphys lov. Alt der kan gå galt, vil gå galt. Kampen behøver egentlig ikke den store analyse. Vi var ikke klar, og de var ekstremt opsatte og simpelthen bare bedre på dagen. Længere er den sådan set ikke".
3. Siden Avedøre-nederlaget, har I vundet 3 i træk. Du er vel igen en tilfreds mand?
"Alt andet ville være mystisk. Tre sejre og tre clean sheets i træk kan vel få enhver træner til at trække på smilebåndet".
4. Er det korrekt antaget, at selvom I pt. vinder kampene, så sker det ikke med flot poleret fodbold?
"Umiddelbart synes jeg det virker som vi er et fodboldhold, der ikke bare skraber point sammen, men som også gør det overbevisende. Det synes jeg også jeg læser på hjemmesidens referater. Hvis poleret fodbold er en vovet defensiv, hælafleveringer og saksespark, så nej, så spiller vi ikke poleret fodbold. Men vi har spilovertag, overvægt i chancer, spiller flot pasningsspil og giver meget få chancer væk. Der er perioder i fodboldkampe, hvor tingene ikke kører optimalt, og derfor er det vigtig at have et helt klart koncept og en stærk organisation. I synkronsvømning, tårnspring og lignende sportsgrene får man point for udførelse. I fodbold handler det om at score flere mål end modstanderne og det har vi gjort 3 kampe i træk og om vi så havde gjort det på én chance pr. kamp i en omstilling og ellers havde parkeret spillerbussen foran eget mål og losset bolden væk, så ville vi stadig have ni point. Det kan godt være det ikke er poleret, men så længe det giver resultater, så fortsætter vi ufortrødent med at arbejde på vores koncept.
5. I har fået mere fremgang i fremmødet til træning, kan det ses i jeres spil?
"Det er jo utrolig svært at måle på, men der er ingen tvivl om, at det øger kvaliteten i træningen, og det burde jo alt andet lige gøre os bedre. Efter vi har indført bonus for stort træningsfremmøde, er der sket en fremgang, men vi kan jo ikke vide os 100% sikre på, at det er derfor. Og vi har stadig ikke oplevet den helt store krise, så det bliver spændende at se, om det fortsætter, hvis pointene ikke kommer i samme hast som de gør nu. Vi trænere er i hvert fald glade for ordningen, og vi håber på at det fortsætter..."
6. I møder AB Tårnby på lørdag. En svær modstander som I plejer at spille tætte kampe med?
"Ja det må man sige. Vi spillede uafgjort med dem i de to dyster vi havde sidste sæson, men der er sket en hel del ude på Amager hen over sommeren. Ny træner og mange nye spillere, som så småt er ved at være spillet sammen. Det bliver en ordentlig mundfuld, men vi håber da på at få et point med hjem fra Taarnby. Eller tre..."
Uge 33
1. I er startet helt suverænt i efteråret. Hvordan så du pokalkampen mod Skjold?
"Jeg tror sjældent at jeg har uddelt så mange roser til mit hold, som jeg gjorde efter kampen i onsdags. De var gennemdisciplinerede og arbejdede stenhårdt i samtlige 90 minutter. Vi var stærke på bolden, og næsten endnu stærkere uden bold. Vi kunne sagtens fornemme at Skjold var vant til at spille en smule hurtigere i 2. division, men jeg synes helt ærligt at vi var klart bedre end dem. Ud over deres mål har de stort set ikke en målchance, mens vi har flere muligheder for at udbygge føringen."
2. Søndag vandt I hele 6-2 i sæsonpremieren i DS. Dejligt med en sejr over de "kære" bornholmere?
"Ja, vi har jo fulgtes ad de sidste par år, og har haft nogle ekstremt intense opgør mod dem, hvor temperamenterne nogle gange har kogt en smule over. Der er nok nogle der husker bornholmernes spillende træner, Lasse Holmgaards fejring af 0-1 målet, da vi mødte dem i foråret, hvor han spurtede en halv bane, for at komme helt hen til vores bænk, mens han skrålede "CHAMPEN, CHAMPEN!" Så det var da meget rart, at få lov at sige "tak for kampen, champ", efter de 90 minutter var gået i søndags. Bornholmerne spiller som regel ud fra et forholdsvist defensivt udgangspunkt, og vi har nogle gange overvejet hvilken plan de har, hvis de skulle komme hurtigt bagud. Umiddelbart ser det ikke ud som om der er en plan b, for de så noget rystede ud efter vores tidlige føringsmål. I første halvleg lignede det nogle gange fri leg, og jeg må indrømme at jeg er på grænsen til at være chokeret over hvor frit spil vi fik. Jeg tør godt at vædde med, at der venter os et halt andet hold på Bornholm til foråret."
3. Hvordan er jeres opstart siden den 15/7 forløbet?
"Vi har haft travlt med både at få implementeret spillestil hos de nye, samt at få spillerne op i gear rent fysisk. Sidstnævnte har Anders (Steensen, fysisk træner, red.) på fantastisk vis sørget for, og der er ingen tvivl om, at vi er rigtig godt rustet i forhold til mange af vores modstandere. Vi har også brugt en del tid på vores organisation samt standardsituationer, hvor vi nu er oppe på 5 kampe i træk med mål efter hjørnespark."
4. Hvordan vil du beskrive de 7 nye i truppen?
"Det har været skønt at få nogle friske pust i truppen, og alle mand virker som om de er gledet ind i både jargonen og måden at spille på lynhurtigt."
-"Andreas Espersen er en ung, gammel FB'er, hvis man kan sige det sådan, som efter en del år i HIK er kommet tilbage. Han arbejder benhårdt på hele midtbanen og har et rigtig godt blik for spillet og en super indstilling."
-"Fra HIK er også ankommet Morten Tarris. En høj, men reaktionsstærk ung målmand, der har gjort et fantastisk godt indtryk i de første kampe. Ham får vi forhåbentlig glæde af mange år endnu i FB."
-"Lars Hansen fuldender trioen fra HIK. En nærmere præsentation er vel overflødig, da alle i og omkring FB ved hvad det betyder at have fået ham hjem."
"-Men det er ikke kun fra HIK, der er ankommet nye ansigter. Fra Vejle BK er ankommet Amin Fallah, der, ligesom Andreas, dækker hele midtbanen. Amin er en dygtig tekniker og er udstyret med et godt snakketøj, så man aldrig er i tvivl om hvad han ønsker fra sine medspillere. Ud over at have spillet 1. divisionsbold i Vejle og Fredericia, har Amin for nogle år siden været inde omkring U/17 landsholdet."
-"I Foday Fofanah har vi fået en helt anden type angriber end vi er vant til. Foday er hurtig og bomstærk og har virket enormt skarp foran mål i vores træningskampe. Han er enormt svær at have med at gøre for et forsvar."
-"Jonas Lundqvist er blevet rykket op fra 2. senior efter at have imponeret i opstarten. Jonas har tidligere spillet divisionsbold i Glostrup og Vanløse og er med sine 31 år holdets ældste. Vi håber han kan bidrage med noget erfaring fra sin position på venstreback, hvor han er nærkampsstærk og hurtig på fødderne."
-"Sidst, men ikke mindst har Nicolaj Harms flyttet træningsbanen et par hundrede meter fra FA2000 til FB. Jeg har selv haft Harms da jeg trænede U19 liga i Hvidovre, hvor han tidligt fik debut på 1. divisionsholdet og har spillet en hel del kampe der. Han er stor og stærk, men sin styrke til trods, rigtig god med bolden. Og så er han næsten uhyggelig sikker i sine afslutninger."
-"Alt i alt føler vi os en hel del stærkere end i foråret."
5. Kan I bevare fokus og slå Avedøre også i næste kamp?
"Det håber jeg da bestemt. Avedøre er et rigtig velspillende fodboldhold, som jeg kender en hel del til, da der huserer nogle stykker fra mit tidligere Hvidovre hold rundt på holdet. De er dog ikke fejlfri og jeg håber at vi er dygtige nok til at udnytte deres mangler."
Uge 26
1. Hvordan synes du personligt dit første halve år som cheftræner i FB har været?
"Det første ord der falder mig ind er: indholdsrigt. Der har været en forholdsvis stor udskiftning i truppen, Jeppe er kommet til som ny assistenttræner og vi har brugt en del tid på at tilpasse spilkonceptet, så det passer til os. Et arbejde der langt fra er færdigt! Så har Anders (Steensen, red.) været syg i nogle måneder, hvor Jeppe og jeg på bedste vis har forsøgt, at stå før den fysiske del af træningen på Anders' ordrer. Men selvom der har været rigeligt at se til, så synes jeg det har været en rigtig god halvsæson og vi glæder os til at tage hul på en ny her den 15."
2. Hvordan ser du på samarbejdet og setup'et i klubben?
"Jeg tror ikke man kan ønske sig det meget bedre ud fra de økonomiske forudsætninger klubben har. Vi er 4 trænere omkring holdet (assistent-, målmands- og fysisk træner samt mig selv) hvilket naturligvis er med til at højne niveauet af træningen. Bestyrelsen har også valgt at ansætte en sportschef, hvilket letter en masse både for os trænere bl.a. med kampobservationer og praktisk arbejde, samt værende en god sparringspartner, samtidig med det også letter noget i administrationen, så vi ikke ringer til Martin Busk i tide og utide for at forhøre os om træningsmaterialer, busser, fortæring, fællesarrangementer og meget mere. Ydermere har vi jo fået Nickie tilknyttet som massør, hvilket vi har været enormt glade for, og jeg er sikker på, at der er væsentligt kortere skadesperioder end der ellers ville have været. Og sidst men ikke mindst, har vi jo verdens bedste holdleder i Timi."
3. Er du tilfreds med forløbet af forårssæsonen?
"På de fleste punkter er jeg, men der er bestemt plads til forbedring. Vi må jo sige at vi har haft en rigtig flot første sæson i DS, men man kan da ikke lade være med at ærgre sig en smule over at være én plads fra oprykning. Defensivt har der været kæmpe fremgang at spore, men vi må jo se i øjnene, at vi ikke har scoret de mål, som vores spilovertag i mange af kampene ellers lagde op til. Men jeg er ganske sikker på, at vi får scoret en masse mål i den kommende sæson!"
4. Hvornår starter I den nye sæson?
"Vi starter træning igen den 15/7"
5. Skal I gribe tingene an på samme måde, eller skal I ændre nogle steder?
"I forsøget på at gøre tingene så gode for spillerne som muligt, er der nogle småting vi vil ændre på. Vi har været hårdt ramt af skader og andre afbud til træning, samtidig med vi har trænet på en usandsynlig ringe bane, hvilket har resulteret i en manglende intensitet. Det håber vi på at kunne rette op på med en del træningspas på kunst, samt bedre vejledning i genoptræningen efter skader. Anders (Steensen, red.) er tilbage på fuld damp, og vil skræddersy programmer til skadede spillere, således at de kan deltage i træningen på deres præmisser og komme sig hurtigere. Det er nu engang nemmere og sjovere at genoptræne sammen med holdkammeraterne end alene hjemme på stuegulvet. Vi har så valgt at give spillerne en bonus ud fra træningsdeltagelsen, for at få de allersidste lidt "nemme" afbud minimeret. Det er jo i alles interesse at træningen bliver så god som muligt."
6. Ser vi ændringer i truppen?
"Vi ved at Kaspar Christiansen og Rasmus Christensen skal et halvt år til Australien, men vi har ikke hørt om andre, der har i sinde at forlade os. Der kommer altid nye ansigter i pauserne, og det vil så være vores job at sammensætte den trup vi mener har størst mulighed for at klare sig godt i Danmarksserien."
7. I mister årets spiller, Kaspar Christiansen. Stort tab?
"Tabet af både Rasmus og Kaspar er store. Rasmus har, indtil sin skade, spillet et stort forår og han så ud til at fortsætte den gode udvikling. Kaspar har været helt forrygende nede bagi, hvor han med store lederevner har styret forsvaret fantastisk. Når det så er sagt, så tror jeg bestemt at vi har folk i truppen, der kan gå ind og lukke hullerne."
8. Hvilke forventninger har du til dn kommende sæson i DS?
"Jeppe og jeg plejer at sige, at vores målsætning er at vinde den næste kamp, og hvis det bliver ved med at lykkes, så bliver vi jo nok et tophold. Men det er svært at sige inden man kender modstanden. Men umiddelbart håber vi da på at blive et tophold!"
Uge 24
1. Fire nederlag i træk. Er det meget stolpe ud for tiden?
"Ja det må du nok have lov at sige. Jeg synes faktisk ikke at kampene ligner hinanden, men fælles for dem alle, har bestemt været at vi har haft marginalerne imod os. Imod 3'erne styrer vi og har vi bolden langt størstedelen af kampen, men spiller måske lidt før langsomt og kender ikke vores besøgstid. Mod Lyngby spiller vi noget hurtigere og holder dem helt væk fra vores sidste tredjedel, men nogle gevaldige koncentrationssvigt kostede dyrt. GVI kampen var klart den kamp der var værst. Vi manglede gejst og kom aldrig op i det gear vi kan spille i. Det gjorde vi til gengæld i lørdags, hvor 21 i store dele af kampen var rene statister i vores pasningsspil. Jeg er normalt ikke typen der udtaler mig om dommerne, men det vi oplevede på Falster var den rene farce. Vi får annuleret et mål, får straffe imod os, og de scorer kort før tid på en ren foræring. Når det så bliver krydret med et hav af yderst mistænkelige kendelser imod os, og linjedommeren åbenlyst ærgrer sig i en situation, hvor 21 brænder en chance, så er det en smule svært ikke at blive påvirket af det. Men man siger jo at held og uheld opvejer hinanden i løbet af en sæson, så jeg glæder mig utrolig meget til på lørdag, hvor det er vores tur til at have stolpe ind."
2. I nederlagene til både GVI og B 1921 afgører de det kort før tid. Er det ellers ikke normalt FB's styrke?
"Det er der rigtig mange årsager til. Vi har været hårdt ramt af skader og det lagt sammen med en del arbejds- og skolerelaterede afbud, samt en ikke eminent træningsbane, har gjort at det har været svært at bevare den høje intensitet i træningen, det kræver at holde spillerne 100% fit for fight. Men det skal nok vende igen..."
3. Hvordan har du håndteret Oliver Lunds røde kort mod Lyngby?
"Det har vi klaret internt i truppen."
4. Målsætningen om overlevelse i DS er opfyldt. Du er vel fuldt ud tilfreds?
"Ja helt bestemt da. Især fordi vi, på trods af nederlag, har spillet fornuftigt med en ny trup og rokeringer på trænerposterne. Så vi går den nye sæson i møde med stor optimisme og tro på at vi kan blive endnu bedre."
5. I slutter af hjemme mod Værløse. Går I målrettet efter en plads i top 5-6?
"Ja bestemt da. Alt andet ville da være tosset. Vi har mødt dem 3 gange det seneste år, og vundet alle tre gange. Det er et hold der ligger rigtig godt til os, og vi håber på at vi endnu engang kan styre begivenhederne mod dem. Der er så småt ved at være flere spillere til rådighed, så vi har lidt flere strenge at spille på".
Uge 21:
1. Sejr over Frem efter to nederlag - du var vel selvsagt tilfreds?
"Med resultatet, ja bestemt. Men spillemæssigt lod det lidt tilbage at ønske. Jeg synes at vi i store dele af kampen overlader alt for meget initiativ til Frem'erne, og især i første halvleg var vores pasningsspil langt fra på det niveau, som vi plejer. Men det var selvfølgelig rart at få nogle point igen."
2. Nederlag efterfølgende til B 1903 - beskriv kampens forløb.
"Det er jo så lidt den omvendte verden. Vi taber 2-1 mod et hold der faktisk kun har én chance i kampen. Vi har vel bolden i mere end 70 % af kampen, spiller den fornuftigt og tålmodigt rundt på en ekstremt svær bane, og kommer frem til en hel del afslutninger. Desværre formår vi ikke at omsætte chance- og spilleovertaget til mål, og inkasserer så kort før tid et meget uheldigt selvmål. Det var et virkelig surt nederlag, men som træner hæfter jeg mig ved det gode spil, og håber på vi kan tage noget af det med til på lørdag."
3. I har ikke fået fuldt udbytte af Newroz Dogan på det sidste pga. skade, hvilken betydning har det for holdet?
"Der er ingen tvivl om at Newroz i topform er vigtig for holdet. Men selv om han er en super dygtig spiller, så bør han ikke være uundværlig og sidste weekends sejr mod Frem, var også uden Newroz. Vi håber på at han når at blive klar til lørdagens kamp mod Lyngby."
4. Kan du opremse skadessituationen i truppen?
"Ja, vi er lidt hårdt ramt i disse uger. Carsten (Norup, red.) har været ude hele foråret efter en operation i knæet, Janus (Raun, red.) døjer med sit baglår, Kim (Helby, red.) har fået en fiber i sit baglår, Newroz (Dogan, red.) lyske driller, Rassers (Rasmus Christensen, red.) lyske er helt umulig og Mickey (Heitmann, red.) har brækket fingeren.
Så det er nok meget heldigt at vi er 22 mand i truppen."
5. Hvordan ser du på muligheden for helt at sikre sig mod nedrykning, op til weekendens kamp mod Lyngby BK?
"Nu er jeg jo langt fra matematiklærer, men der skal gå meget galt for at vi melder os ind i nedrykningskampen. Der er efterhånden for få point at spille om, og for mange hold under os, der møder hinanden indbyrdes. Så med en enkelt sejr i de sidste 4 kampe, kan vi godt lade champagnepropperne springe og glæde os over endnu et år i DS. Den kunne jo meget passende komme i weekenden mod Lyngby, selvom det bliver en enormt svær kamp. Lyngby har haft et super forår, og har til næsten hver runde kunne sende en masse 1. divisionsspillere ned og hjælpe til. Vi må jo nok se i øjenene, at hvis de kommer med 7-8 divisionsspillere så får vi en svær kamp, men vi vil spille vores chance, og den måde de spiller på, ligger ganske fornuftigt til os. Så vi håber at folk kommer på stadion og giver al den støtte de kan. Og "Stiften" må gerne holde en polterabend mere, så vi kan få lidt liv på tribunerne."
Uge 19:
1. Surt nederlag til NB Bornholm. Burde I ikke ha' trukket jer tilbage og spillet på uafgjort, da I udlignede?
"Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, så jo, selvfølgelig. Men blev jeg sat i den præcis samme situation én gang til, ville jeg igen vælge som vi gjorde. Nu kan en 4-4-2 opstilling vel heller ikke kaldes for en højrisikabel, gung-ho opstilling, men vi valgte ikke at pakke os, da vi følte at skulle kampen have en vinder, så ville det blive os. Bornholmerne havde længe ikke været i nærheden af vores mål, og det boost et mål giver et hold, burde bare have gjort stormløbet mod deres mål endnu mere udtalt. Da de så scorer er det jo heller ikke fordi de kommer alene igennem med tre mod en, og vi burde vel ret beset også have været i stand til at redde kastanjerne ud af ilden".
2. Stor lussing i Helsingør. Hvad er forklaringen?
"Den umiddelbare forklaring er ganske simpel. De er langt bedre end os. Når de så samtidig scorer efter et minut, er det ikke just styrkende for selvtilliden. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt at vi går sådan i opløsning, som vi gør i 1. halvleg, og det håber jeg da at der går meget lang tid, før vi skal opleve igen. Vi spiller en fin omgang fodbold, på en billig baggrund i 2. halvleg, men det er det spil vi skal tage med os ind i de næste kampe".
3. I har nu tabt to kampe i træk. Hvordan er stemningen i truppen?
"Stemningen er super som den altid er. Der skal mere end et par nederlag til at slå de gutter ud af kurs".
4. I ligger fortsat godt til, men feltet er ekstremt lige. Hvem ser du som favorit til at tage oprykningen?
"Det er vist det man kalder et no-win spørgsmål. På den ene side ligner jeg en lallende idiot, hvis jeg udråber os selv til favorit lige efter vi har fået en undervisning i hvad 2. division er. På den anden side klinger det også en smule hult, hvis jeg taler Bornholm, AB Tårnby eller GVI til oprykning. Der er ingen tvivl om at det bliver tæt, men efter et par pointfattige weekender, bliver jeg igen nødt til at minde om, at der er 7 point ned til KS, og stadig 18 at spille om. De næste to weekender skal der høstes!"
5. I skal rejse jer på lørdag hjemme mod Frem. Er det muligt?
"Ja det er det. Vi slog Frem i foråret, men til gengæld slog de os 3-0 i en træningskamp i år, så det bliver en enormt lige affære. Da Frem jo er et 2. hold, er det altid utrolig svært at vide, hvad de stiller op med. Vi håber der kommer masser af folk på stadion og støtter os, og så lover jeg, at vi kommer med alt hvad vi har. For vi VIL vinde!"
Uge 17:
1. I vinder igen og denne gang på udebane mod en svær modstander?
"Ja, det var en rigtig god sejr mod en af de absolutte nedrykningskandidater. Det er altid svært at spille nede på Lolland, og nogle nærmest skandaløse baneforhold, gjorde kun opgaven endnu sværere. Vi havde før kampen talt en del om, at det nok ville blive svært at spille det småspil, som vi ellers synes vi er så gode til, og at vi skulle satse hårdt på både skud udefra samt standardsitutioner. Derfor var det også en fornøjelse for os at 1-1 målet blev braget ind fra mere end 25 meter og føringsmålet kom efter et hjørnespark. Selve sejren kan der vel ret beset ikke pilles ved. Bortset fra de første 20 minutters tid, hvor Dølle også kommer foran, så sidder vi tungt på kampen og skaber også de klart største chancer".
2. Foråret er startet med 10 point i 5 kampe. Er det tilfredsstillende for jer?
"Helt sikkert. Når vi kigger tilbage på kampene, er der da en del ting der irriterer os, men vi er gået fra at have 4 point til nedrykning til nu at have et hul på 9 point. Nu er det jo ingen umulighed at hente 9 point, hvilket Randers pt. beviser i Superligaen, men med nogle gode resultater mod dem der truer os mest, så er der gode muligheder for at booke endnu et år i Danmarksserien og dermed opfylde vores målsætning".
3. Forsvaret ser væsentligt bedre ud. I efteråret indkasserede I 31 mål og hidtil nu kun 3 mål - hvad er der sket?
"På nuværende tidspunkt i efteråret havde vi lukket 12 mål ind, og det er en præstation af rang at vi nu kun har lukket 3 ind. Vi har arbejdet meget hårdt med at få styr på vores defensive organisation, og det ser ud som om at vi har gjort noget rigtigt. Alle spillerne er meget bevidste om at der ikke er plads til luksusspillere på vores hold, og samtlige arbejder benhårdt i det defensive".
4. For hver runde der spilles kommer nedrykningen længere væk. Er du begyndt at tænke på oprykning?
"Som jeg tidligere har sagt, så er oprykning slet ikke et tema, og vi er slet ikke klar til at spille i 2. division endnu. Der er altså kun 9 point til nedrykning og stadig 24 point at spille om. I de næste to kampe har vi NB Bornholm, der er gået ubesejret gennem 2010 og kampen efter er ude mod Elite3000, der gav os en 0-4 lussing i egen hule. De
point vi har fået i foråret har været mod AB Tårnby (1 sejr i 2010), Skovlunde (1 sejr i 2010), HB Køge II (0 sejre i 2010) og DMI (0 sejre i 2010). Altså mod hold hvor vi "skulle" vinde. De næste kampe skal vi virkelig ud og vise hvilket stof vi er gjort af".
5. Går der "AGF-snak" i den i spillertruppen, nu hvor 3. pladsen og dermed oprykningen er indenfor rækkevidde?
"Det håber vi virkelig ikke, at der gør. Spillerne har joket lidt med 2. division her i de første måneder, men jeg håber inderligt ikke, at man er ved at miste hovederne. AGF er et klasseeksempel på, hvad der kan ske, når man mister fokus på opgaven. Og vores opgave er 100% klar: Undgå nedrykning til Københavnsserien".
Uge 14:
1. I vinder 2-0 i Skovlunde. Umiddelbart en overbevisende sejr?
"Ja, det kan man vel egentlig godt sige at det var. Selvom vi "kun" var foran med 1-0 igennem hele 1. halvleg, følte vi os ikke specielt truede, og med undtagelse af et par standardsituationer, var Skovlunde ganske harmløse. Jeg har læst at vi har fået skudt i skoene at vi var meget defensive. Men hvis man forventer at et oprykkerhold mod et nedrykkerhold på udebane i en sæsonpremiere, skal ud og styre begivenhederne og spille "Messi'sk" angrebsfodbold, så synes jeg ærlig talt at man er en smule naiv. Når vi så oven i købet kommer så hurtigt foran, ville det jo være idioti at blæse til hovedløst angreb. Vi spillede afventende og vandt en, synes jeg, fortjent sejr".
2. I får uafgjort hjemme mod AB Tårnby. Var det i orden?
"Ja, det er ok. Det var ærgerligt at vi ikke fik alle 3 point, da det var os der havde de klart største chancer, men for en gangs skyld, var vi ikke så skarpe som vi plejer. Vi var igen nærmest uhyggeligt gode rent defensivt, og vi har bevist at det er rigtig svært at score imod os (i 2010, red.) Og så længe man ikke lukker nogle mål ind, er det som bekendt sjældent man taber".
3. I spillede på FCK's GrassMaster bane. Hvordan var spillernes reaktion på den?
"Spillerne var, ligesom resten af teamet omkring 1. holdet, yderst begejstrede for at få lov at spille på en bane, der årstiden taget i betragtning må siges at være fantastisk. Selvfølgelig er det ikke helt det samme, som en almindelig græsbane, men jeg har personligt ikke prøvet et lignende alternativ".
4. Det virker lidt som om at der mangler angribere i truppen, kan du forklare konceptet?
"Eftersom vi som udgangspunkt kun spiller med én decideret angriber, ville det være tosset at have fire spillere i truppen, der kun kan bruges på toppen. Vores spidsangriber må meget gerne lave mål, men det er ikke det, vi lægger mest vægt på. Han skal være en spilstation, og angrebene skal så bygges op omkring ham. De fleste mål kommer så fra vores kanter og offensive midt, hvilket da også har været tilfældet ved de fleste af de mål vi har scoret i 2010. I snit har vi lavet knap 3 mål pr. kamp, så det er bestemt ikke umuligt at lave mange mål, selvom man kun har én spidsangriber. Brian Henriksen er startet på top i de to første kampe, men spillere som Kim Helby, Oliver Lund, Jesper Liu og Newroz Dogan kan også sagtens spille som ene angriber".
5. Hvad er dine forventninger til kampen mod Frederikssund på lørdag?
"Det bliver utvivlsomt en rigtig svær kamp. Frederikssund ligger lunt på den ene oprykningsplads, og kan med en sejr over os på lørdag, lægge sig meget fornuftigt til, så de kommer helt sikkert med alt hvad de har. Omvendt er det deres første kamp i år grundet aflysninger, og det kan måske gå hen og være en lille fordel for os. Det er et rigtig stærkt mandskab de har og vi må nok være ærlige og sige, at det vil være en lille overraskelse, hvis vi kommer hjem til Frederikssund med 3 point. Også selvom vi slog dem på eget græs".
Uge 10:
1. Der er nu mindre end en måned til turneringsstart, hvordan ser formen ud?
"Formen ser da bestemt bedre ud end den har gjort. Men når det så er sagt, så er der da stadig et lille stykke vej, før vi rammer en decideret topform. Det har været en lang og hård proces, at få sat truppen sammen, men nu har vi de 22 mand på plads og kan arbejde meget mere målrettet frem mod turneringsstart. Vi er begyndt at have væsentligt mere fokus på den taktiske og tekniske del, og jeg må indrømme, at jeg synes det ser lovende ud".
2. Lars Hansen er smuttet - hvad er ellers ude og inde?
"Ja, Lars er nu i HIK, og herfra skal lyde et stort held og lykke. Der er bestemt ikke blevet smækket med nogle døre, så det er da ikke usandsynligt, at vi igen en dag ser Lars i den gul-sorte trøje. Ud over Lars er Mikkel Iversen og Andreas Vigelsø stoppet. Lars Frederiksen og Dennis Madsen har døjet en del med skader. Lars skal finde formen på 2. holdet, sammen med Henrik Jørgensen, der ikke har fået den spilletid han havde håbet på efter hans skifte fra Fremad Valby i sommer og Dennis kommer nok først rigtig i gang efter sommerferien. Endvidere flytter Jacob Nielsen (målmand red.) hjem til Fyn, men han træner med, indtil han flytter".
"Det er en del spillere, så svingdøren har buldret derudaf hen over vinteren, og vi kan stolt præsentere følgende spillere i vores 1. holdstrup: Jakob Snebjørn Kristensen er målmand og er kommet til fra Stenløse. Jakob har tidligere været i FB, og vender nu "hjem" efter at have samlet divisionserfaring i bl.a. Stenløse og Greve. Han har efterladt et super 1. håndsindtryk, selvom han efter en lille fodboldpause er lidt "rusten", som han selv udtrykker det. Han er stærk med fødderne, er reaktionsstærk og dominerer sit felt".
"Mickey Heitmann er ligeledes keeper. Han er 1. års senior og kommer fra BK Frem. Mickey er ung og har stadig meget at lære, men han er god på stregen og sikker i sine indgreb og jeg tror han vil udvikle sig meget de kommende år".
"Mike Hansen er back og kan også skrive BK Frem på CV'et. Her fik han allerede som 19 årig debut for deres 1. divisionshold, men har spillet det meste af sin karriere i KB/FCK II, hvor han har spillet i ungdomsårene, samt i 2. division som senior. Mike har ligget stille det sidste halve år, og mangler lidt for at være helt oppe i gear igen. Han er meget stærk defensivt, og vil også gerne frem ad banen. Han er rimelig hurtig på fødderne og deltager gerne i spillet".
"Søren Gram Madsen er også back og kommer fra Fremad Valby, hvor han har spillet det sidste halve år. Som ungdomsspiller var han Brøndbydreng, og som ung senior har han været med omkring Hvidovres 1. divisionshold. Søren er, ligesom Mike, stærk defensivt og glad for at være med offensivt. Han er hurtig og løbestærk, og er i øvrigt en skudtrussel fra distancen".
"Nabi Dogan er en ung gut, der er kommet til fra Jægersborg. Han har tidligere optrådt for bl.a. B93. Han er stor og stærk, læser spillet godt og får bestemt ikke stress af at have bolden ved fødderne".
"Newroz Dogan er storebror til Nabi og kommer ligeledes fra Jægersborg. Med over 300 1. divisionskampe, samt Superliga, Cup Winners-cup og ungdomslandskampe i bagagen, bør Newroz kunne forstærke et Danmarksseriehold. Newroz er meget boldsikker og har blik for de afgørende pasninger. Han er samtidig ikke bange for at arbejde hårdt defensivt, og forsøger hele tiden at hjælpe sine medspillere, ved at dirigere ekstremt meget".
"Rasmus Lucht har vi fået fra Vanløses 2. divisionshold. "Ralle" blev i 2008 kåret som årets spiller i Vanløse, og har, på trods af han kun er i midten af tyverne, masser af erfaring at byde ind med. Han er virkelig pasningssikker og god til at skabe spillet".
"Patrick Böiken er kommet til fra Skjolds divisionshold. Böiken er en ung, væver kantspiller, der er hurtig på fødderne og chanceskabende. Dette til trods er han ikke bange for at tage arbejdshandskerne på, og hjælpe i det defensive".
3. Hvor optimistisk er du ift. til forårets turneringskampe, efter mere end halvdelen af vinteropstarten?
"Hvis vejrguderne ellers ville tillade gode baner at spille på, så ville jeg bestemt ikke være nervøs. Men desværre ser det ud som om, at den første håndfuld kampe, bliver rene knoldesparker dueller, så meget ligger i fru Fortunas hænder. Vi håber på, at som tiden går, får vi mulighed for at komme i Kastegården og få lidt "græs" under fødderne, og så ellers få styr på vores aftaler. Med så mange nye spillere er det klart at der er nogle af de ting, som Morten Olsen ville kalde for automatismer, som ikke sidder helt i skabet. Det skal der arbejdes hårdt på".
4. Med den nye struktur vedtaget i lørdags, så ligger I pt. til oprykning. Ser vi jer i 2. division efter sommerpausen?
"Det ville være skønt at kunne svare: "Uden tvivl". Men sandheden er, at det er vi slet ikke klar til på nuværende tidspunkt. Det er altså kun godt 6 måneder siden vi spillede KS, og der er i øvrigt ikke mere end 4 point ned til, at vi spiller der igen efter sommerferien. Så jeg håber at folk vil slå koldt vand i blodet, og koncentrere sig om at opnå det mål, der hedder overlevelse i Danmarksserien".
5. Hvordan fungerer det nye trænerteam?
"Her er ét ord nok. Upåklageligt. Anders har været syg i nogle uger, men har hjulpet os via mail og telefon, så vi har kunne bruge hans ekspertiser, selvom han ikke har været til stede fysisk. Og så synes jeg, at Jeppe er gledet let og elegant ind omkring holdet. Spillerne har taget godt imod ham, og han har hurtigt fået vist, at han bestemt ikke er en kegleflytter. Vi har et kanon godt samarbejde, hvor vi får vendt og drejet tingene på en god og konstruktiv måde. Der vil jo altid være småting man er uenige om, men når nu vi er så meget på bølgelængde når det handler om hvordan man skal spille fodbold, hvordan man træner osv. osv., så bliver tingene nu engang nemmere. Jeg synes, vi har haft en god start på et spændende år".
Uge 6:
1. I har nu trænet siden 18. januar. Begynder der at tegne sig et billede af truppen?
"Ja, det begynder så småt at ligne noget, men der er lang vej endnu. Vi har fået rigtig mange nye spændende spillere til prøvetræning, og vi står med et gevaldigt luksusproblem, når truppen skal skæres ned til 22. Der har været over 40 navne inde omkring, og vi mangler stadig at sortere cirka 10 fra. Der er både kommet folk vi kendte i forvejen, navnkundige spillere, uskrevne blade, som har overrasket positivt, samt dem der gjorde sig mest bemærket på 2. HS i sidste sæson. Uanset hvordan vi vælger at sætte truppen sammen, glæder vi i trænerteamet os til at præsentere dem, og få dem integreret i truppen både socialt og spillemæssigt"
2. I har spillet den første træningskamp mod FC Øresund, hvordan forløb den?
"På nuværende tidspunkt skulle vi faktisk have spillet to kampe, men den første, mod Ledøje Smørum, blev aflyst på grund af sne. Derfor havde vi valgt at stille med 21 mand til opgøret mod FCØ, hvoraf begge "hold" bestod af en blanding af nye og gamle ansigter. Og kampen bar også meget præg af, at folk ikke kendte hinanden og holdets aftaler. Vi tabte 6-4 i en ekstremt rodet affære, hvor vi dog kan tage med os, at vi skabte en masse chancer og scorede 4 mål, samt at vi fik set rigtig mange i kamp"
3. I har fået ødelagt en del træningspas pga. snevejret. Kommer I meget bagud på den baggrund?
"Helt sikkert! Vi har misset 3 træningspas, samt én kamp, som skulle have været brugt til at få sorteret så meget i truppen, at vi så småt kunne begynde at arbejde mere koncentreret frem mod sæsonstart. Det betyder delvist at vi bliver nødt til at sige farvel til spillere, uden at have set dem ordentligt an, og delvist at vi mangler en del træning med bold"
4. Anders Steensen er i fuld gang med at bygge spillernes form op, hvordan ser det ud?
"Det ser hårdt ud... Ud over at bygge formen op, får spillerne også en masse bevægeligheds-, stabilitets-, koordinations- og skadesforebyggende træning, så den manglende kunstgræsbane har ikke kun været til vores ulempe. I sidste sæson fik vi rigtig mange point på kontoen i kampenes døende minutter, og man kan tydeligt mærke på spillerne, at de tager den fysiske træning endnu mere seriøst, da de er blevet bevidste om hvad det betyder at have den lille fordel"
Ligabold.com har i uge 3 lavet arbejdet for FB, ved at telefon-interviewe FBs nye cheftræner, Jimmy Brinksby - i forbindelse med træningsopstarten for 1. herresenior, tirsdag den 19. januar.
Hør hele interviewet her:
http://www.ligabold.com/news/23981
Læs ligeledes de seneste nyheder fra 1. HS her:
http://www.ligabold.com/news/23958
og
http://www.ligabold.com/news/23971
Her præsenterer vi nu første interview med Jimmy Brinksby.
1. Tillykke med udnævnelsen som ny cheftræner i FB. Du er vel en både glad og stolt mand?
"Ja helt bestemt. Alt andet ville vel også være mærkeligt. Det er jo forskelligt fra ansættelse til ansættelse, hvad klubberne vægter højest, så derfor er det da et skulderklap, at blive "forfremmet" efter et år som assistent. Det må jo alt andet lige betyde, at man har gjort noget rigtigt."
2. Nu står det jo så til dig. Hvordan kommer de næste 2 sæsoner til at forløbe?
"Som udgangspunkt vil de komme til at ligne den sæson, der netop er overstået. Sidste år startede vi med en masse nye spillere, der skulle spilles sammen i foråret, og i efteråret skulle vi vænne os til at spille i DS. Jeg overtager en trup, der er rimelig spillet sammen, og som har gjort sig erfaringer i DS, så mit job bliver så at bygge oven på det, vi har gang i. Det første halve år af 2010 kigger vi med ydmyghed nedad i tabellen, men det kunne da være sjovt at kigge opad i næste sæson".
3. Overordnet set tænker har dig og JP jo den samme filosofi omkring fodbold- men hvor tror du vi kommer til at se forskellene ift. 2009-sæsonen?
"Set udefra tror jeg ikke der vil være de store forskelle. Det er de samme spillere, der danner grundstammen i truppen og spillemæssigt vil vi stadig leve på de dyder, vi har haft succes med i 2009. De største forskelle, omend de stadig er små, vil være i den daglige træning. JP og jeg har nogenlunde de samme indgangsvinkler til hvordan man træner, men der er selvfølgelig forskel på os rent personlighedsmæssigt".
4. Er du tilfreds med det trænerteam du får omkring dig?
"Tilfredsstillende er i mit skolelærer-univers kun en smule bedre end middelmådig, så nej jeg er ikke bare tilfreds. Jeg vil i bedste Etta Cameron stil give "en maget stor femtal" til det team jeg har omkring mig. Anders Steensen har jeg jo arbejdet sammen med det sidste års tid, og hans ekspertise inden for den fysiske træning har været ekseptionel. Hans militære baggrund parret med hans fodbolderfaring har været en super cocktail, som har givet os rigtig mange point i de døende minutter af kampene, fordi vi har været i kanonform".
" Timi Holm må være verdens bedste holdleder. Når spillerne gang på gang bryder ud i: "We love you Timi, we do," så er det ikke bare fis og ballade. Der er altid styr på det hele, og de få gange hvor Timi har været forhindret, har vi virkelig kunne mærke, hvor stort et arbejde han yder".
"JP er jo stadig tilknyttet klubben i sin nye rolle som elitesportschef, så hans ekspertise vil heller ikke være tabt for os omkring holdet."
"Vi har så fået et par nye ansigter ind omkring holdet i sportsmassør Nickie Hansen og assistenttræner Jeppe Brun Svensson. Jeg kender ikke så meget til Nickie endnu, andet end at hendes baggrund med idræts- og sportsernæringsstudier bestemt ikke trækker i den negative retning. Jeg tror hun bliver vigtig for holdet, og sammen med Anders håber jeg, at de to vil sørge for at holde skadesomfanget minimalt".
"Med Jeppe som assistent har jeg fået mit største ønske opfyldt. Jeppe er knalddygtig, engageret og spreder en god stemning omkring sig. Jeg har kendt Jeppe i mere end 10 år og netop det indgående kendskab til hinanden, er jeg sikker på vil være en kæmpe fordel, i og med vi ikke behøver at bruge tid på en masse småting, men kan koncentrere os om det fodboldfaglige".
"Så nej, jeg er ikke bare tilfreds. Jeg er spændt, glad og forventningsfuld".
5. I har planlagt en teambuildingtur til marts. Hvordan kommer den til at forløbe?
"Vores teambuildingtur har været et ønske i trænerteamet længe, så da bestyrelsen gravede penge frem til turen, var der stor tilfredshed at spore, både hos os, men så sandelig også blandt spillerne. Vi har valgt at tage afsted i slutningen af marts, så vi er stensikre på at truppen er præcis som vi vil have den. Vi vil helst ikke løfte sløret for hvad turen kommer til at indeholde, andet end at det kommer til at foregå i Køge og omegn, og formålet med turen vil, som navnet antyder, være at ryste spillerne sammen, samt sætte dem i nogle situationer, hvor de forhåbentlig vil lære noget om dem selv og deres holdkammerater".
6. Hvordan kommer de første sure vintermåneder til at se ud?
"Vi starter den 18/1 med et fysisk træningspas, hvor vi som udgangspunkt kun vil være dem der var i truppen sidste år. Fra tirsdag den 19. åbner vi så for prøvetræningerne, hvor spillere udefra får chancen for at spille sig i truppen. Så den første måned bliver en blanding af fysisk træning og masser af bold, så vi kan få set de nye an. Når der så er ved at være sorteret i spillerne, kigger vi nærmere på spilkonceptet og skruer op for det fysiske. Vi skulle jo meget nødig toppe i slutningen af marts. Alt i alt er det nogle spændende måneder vi går i møde og jeg er sikker på vi kommer styrket ud af denne her omstrukturering".
Ugens Interview med cheftræner Jens Peter Olsen

Uge 48:
1. I slutter godt af med endnu en kneben sejr oppe i Værløse. Klassiker-spørgsmålet; var det fortjent?
"Ifølge Værløses hjemmeside var det nærmest tyveri i samme størrelsesorden som det store togrøveri i England, i sin tid (hvis der er nogen, der kan huske den historie), men jeg vil tillade mig at påstå, at deres beskrivelse af kampen er en anelse unuanceret. Der er slet ikke tvivl om, at Værløse er det hold, der spiller bedst og har bolden mest i 1. halvleg. Og hvis vi tæller chancer og kvalificerede afslutninger har de nok også et par mere end vi har, men de scorer ikke på nogen af de muligheder de har – det gør vi heller ikke så stillingen ved pausen er 0-0. I 2. halvleg udvikler kampen sig næsten som vores pokalkamp mod dem, tidligere på efteråret. Vores spillere er i en fysisk form, der gør dem i stand til at holde det samme høje tempo, fra før pausen, mens luften ligeså stille begynder at sive ud af Værløses bedste spillere. Langsomt, men sikkert får vi mere og mere fat i bolden, Værløses spillere bliver spredt mere og mere, så vi får god plads at spille på. Vi kom til flere og flere gode muligheder, og selvom vi først scorer med 10 minutter tilbage, så havde det lugtet lidt af mål til FB i det sidste kvarter før scoringen. I øvrigt et mål scoret af Mikkel Iversen, som var kommet på banen i løbet af 2. halvleg. Så man kan vel sige, at vi havde en halvleg hver, men vi scorer et mål, og Værløse scorer nul, og sådan som jeg betragter fodbold betyder det, at sejren var fortjent"
2. Du fik ret i din påstand om at top 5 var realistisk ved vinterpausen. Men det holdt hårdt?
"Da jeg sagde at top 5 var realistisk havde vi 5 kampe tilbage. Og når jeg kiggede på de hold vi manglede, mente jeg at 9-11 point var realistisk. I de to næste kampe fik vi så sammenlagt 0 point, og så var vi lige pludselig afhængige af andre resultater også i de sidste 3 kampe, såfremt top 5 skulle nås. Vi hentede så selv 7 point, i de kampe, og de øvrige resultater flaskede sig, så det kom til at holde stik alligevel".
3. Hvordan vil du beskrive sæsonen som helhed? Det er vel succes over hele linien?
"Overordnet har sæsonen 2009 helt bestemt været en succes, men ubetinget succes over hele linjen synes jeg ikke vi kan tillade os at sige. Jeg synes ikke vi kan kalde det en succes, at vi lukker 31 mål ind i 13 kampe i efteråret. Vi har tabt 5 kampe i DS i efteråret, og det synes jeg ikke vi kan beklage os over, men vi har lukket alt for mange mål ind, både når vi tabte og når vi vandt.
Vi har i 2009 spillet 13 kampe i KS, 13 kampe i DS, 2 oprykningskampe og 6 pokalkampe, som i alt bliver til 34 kampe. Heraf blev de 10 tabt, 2 spillet uafgjort og 22 kampe blev vundet, så jeg synes godt vi kan tillade os at kalde 2009 for en godkendt sæson".
4. Kan du sætte ord på hvordan det er at være træner i FB?
"Jeg har været glad for mit første år i FB. Jeg har oplevet en stor interesse om klubbens 1. hold, når man har mødt folk i klubben, både efter de gode kampe, men også i de perioder, hvor vi ikke fik så mange point – men det er da dejligt, at folk med tilknytning til klubben, er engagerede i (og ytrer sig) om klubbens højest rangerede hold. I forhold til klubber jeg har været i tidligere, så er FB en klub med en velfungerende og kompetent bestyrelse. Der er selvfølgelig altid mange meninger om bestyrelsen i en klub, men jeg synes det er meget positivt, at man i FB ikke bare melder ud, at vi har den og den strategi for fremtiden, og vores holdninger til træning af børn og unge er sådan og sådan – men at man rent faktisk gør en indsats for, at tingene bliver efterlevet også i hverdagen. Og i de tilfælde, hvor tingene ikke bliver efterlevet, er man som bestyrelse klar til at agere – og man gør det også ! Det tror jeg mange klubber kunne lære af".
"Jeg har også været glad for det samarbejde, der har været med trænerne for 2. senior. Jeg må, med skam, erkende at jeg ikke har haft mulighed for at se 2. senior ret meget i kamp, og der er formentlig spillere på holdet, som vil påstå, at det er for dårligt, at de ikke har fået muligheden på 1. holdet i løbet af året. Men den problematik vil altid være til stede, om jeg så var ude at se holdet hver uge. Vi har gjort, hvad vi kunne i løbet af året, for at have en fornuftig dialog, trænerne 1. og 2. senior imellem, og jeg har været glad for den opbakning vi har fået fra både Anders Høj (i foråret) og fra Peter Jensen (efterår)".
"Hvis jeg skal beklage mig (og det skal man vel altid lidt), så er det dybt utilfredsstillende, at vi kun har en hel 11 mandsbane til rådighed til en ud af tre træninger pr. uge. Jeg ved, at det ikke er noget klubben alene kan ændre på, men jeg kan simpelthen ikke forstå at de folk, der sidder i det udvalg, som fordeler banetider, kun vil frigive bane 1 til kampe!!!"
5. Hvornår starter I op igen og hvad forventer du af spillerne i foråret?
"Vi starter op omkring 16.-20. januar. Jeg er sikker på, at spillerne vil være opsat på, at holdet skal fortsætte den positive stime i 2010. Jeg har et stort håb om, at spillerne i højere grad vil være modtagelige for funktionel træning (holdtaktisk og tekninsk) end de har været i 2009. I trænerteamet skal vi bestemt ikke beklage os over den generelle lyst til at træne. Men spillerne taler meget om ting, der ikke altid lykkes rent taktisk, de er meget positive overfor, at vi i trænerteamet har talt om og forsøgt at implementere en form for spilkoncept – og det lyder på spillerne som om, de også meget gerne vil have det til at fungere i højere grad, end det gør nu. Desværre er min oplevelse, at det (indtil videre) har været den gamle historie om at ”alle vil gerne i himmerige, men der er ingen der vil dø”. Forstået på den måde, at de synes det er en rigtig god idé, med nogle klare aftaler omkring både forsvarsspil og angrebsspil, men når det kommer til at træne det funktionelt, bliver det kedeligt. Ingen tvivl om, at jeg har en del af ansvaret for, hvis det har virket kedeligt – den slags træning skal doseres meget omhyggeligt, og det er det nok ikke altid blevet i tilstrækkelig grad. Men jeg må sige, at jeg også synes, at funktionel træning ofte er blevet mødt af en flok spillere med paraderne oppe".
"I trænerteamet, har vi i efteråret, fået en både saglig og konstruktiv feedback fra spillerne, om hvordan de syntes tingene fungerede – det betragter vi som et godt værktøj for sæsonen 2010. Vores melding til spillerne gik så meget på ovennævnte, og det håber jeg naturligvis, at de tager til efterretning. Og hvis ikke de gør må vi jo skære deres løn med et par hundrede tusind om året J
Uge 48:
1. I vandt over bundholdet B 1921 efter en sen scoring. Folk syntes det var en kedelig og chancefattig kamp - er du enig?
"Det er jeg meget enig i. Det var tydeligt at se, at begge hold fokuserede på at lukke godt af bagude. Vores udgangspunkt for kampen var at spille afventende med forsvaret tilbage på egen halvdel, når 1921 havde bolden. Det gjorde vi af flg. 2 grunde – vi har lukket alt for mange mål ind hidtil, så det havde høj prioritet at holde dem fra scoringer så vi ikke behøvede at lave 4-5 mål for at vinde, og fordi vi var forberedt på, at de ville spille forsigtigt og vente på blottelser fra vores side. Omkring angrebsspillet var vores overskrifter, at vi skulle praktisere den verdensberømte ”kontrollerede offensiv”, forstået således at der skulle udvises tålmodighed, så vi ikke solgte hele butikken i iver efter at afgøre kampen i starten. Desværre blev vores angrebsspil for langsomt og omstændigt, især i 1. halvleg, og det var en af årsagerne til at vi producerede så få chancer. Defensivt mener jeg udgangspunktet var rigtigt, for det var tydeligt (synes jeg) at 1921 holdt fast i bolden for at vente på at vi blottede os bagude – i 1. halvleg var de meget længe om at spille bolden fremad, og da vi så blev tilbage ja, så kunne det kun blive kedeligt. Men bortset fra at ikke alt lykkedes som planlagt, så blev forløbet i store træk som forventet – og vores plan holdt. Vi holdt dem fra scoringer, vi viste stor tålmodighed og vi vandt kampen".
2. Nu er I igen nummer 5 i tabellen, som du hele tiden har sagt er realistisk. Hvordan ser du udviklingen i Pulje 1?
"Efter de første 4-5 kampe synes jeg det virkede som om, at rækken ville knække over omkring 6. 7. pladsen, men her i den sidste halvdel af efteråret er flere hold rykket fra bundregionen og op i øverste tredjedel, og pointmæssigt er det rimelig tæt fra 4. til 12. pladsen. Der kan ske mange ting i løbet af foråret tror jeg, selvom det umiddelbart ser ud til at Elite 3000 og Frederikssund er ved at skille sig ud i toppen. Og i bunden tror jeg ikke en gang at Ove Christensen vil kunne redde B 1921".
3. Rygterne går på at topscorer Lars Hansen forsvinder i vinterpausen. Det er vel noget du vil begræde?
"Hvis Lars Hansen vælger at skifte klub er det da ærgerligt, men så må vi jo satse på at andre tager over. Vi har jo en del målfarlige spillere i truppen. Kim Helby er en farlig herre, Mikkel Iversen lavede en del mål i foråret, Erling El Labban scorede også mange mål i foråret og har faktisk scoret i de to seneste kampe. Brian Skov Henriksen ved også godt, hvor målet står. Han har godt nok ikke scoret meget i efteråret, men lavede flere mål før sommerferien – og i træningskampene var som regel sådan, at hvis han fik bolden og kunne se et mål, så scorede han. Så vi har folk nok, der kan tage over – de skal måske bare spilles på end anden måde end Lars, og så skal de lige have den medgang i afslutningerne de har manglet på det seneste".
4. Hvordan træner I lige i øjeblikket? - Hvad har I fokus på under træningen?
"Indtil vores sidste turneringskamp (på lørdag den 7.11. red.) holder vi fast i at træne 3 gange om ugen. Om mandagen træner vi i Kastegården, og tirsdag og torsdag på kunstgræsset. Jeg er af den overbevisning, at selvom de baner vi spiller kampe på er tunge på denne tid af året, så vil det aldrig være en ulempe at træne på et ordentligt underlag – og Kastegården bliver aldrig min livret. Spil til 2 mål bliver prioriteret højt i træningen nu – ikke for meget formel træning, da det ikke rykker ved noget så sent på sæsonen, og det er også en lidt kedelig form for træning".
5. Værløse BK som er årets sidste modstander, slog I i pokalen. Kan I gentage sejren?
"Pokalkampen var både lige og spændende, og det ror jeg også kampen på lørdag bliver. Værløse vil formentlig slås det blå ned fra himlen for at slutte med en sejr, og måske kravle en plads eller to op inden pausen. Så det bliver ikke nogen let kamp, men hvis vi er snu, dygtige nok og lidt heldige, så mener jeg Værløse er et hold vi kan besejre. Rent moralsk bør vi være lidt foran.
Uge 44:
1. I tabte hele 6-0 i Lyngby forrige lørdag. Var I slet ikke klar til den kamp?
"Jeg synes det virkede som om spillerne var klar til kampen mod Lyngby. Alle virkede sat op til at vi skulle have revanche efter nederlaget, ugen før, til B 1903. Men på banen var der alt for meget, der ikke hang sammen. Ingen tvivl om, at Lyngby var et bedre hold end os, og på dagen en hel del bedre og ikke mindst skarpere. Men jeg synes faktisk, at det handlede ligeså meget om, at vi var alt for langt fra det niveau vi har haft tidligere. Et hold som Lyngby mener jeg vi bør vinde over minimum 5 ud af 10 kampe, og normalt skal der altså et noget stærkere hold til for at slå os så stort".
2. I fik lidt oprejsning i lørdags med 4-4 i GVI. I burde vel have vundet?
"Vi førte 3-1 ved pausen, og set i det lys burde vi vel have vundet. Nu formede anden halvleg sig lidt anderledes end planlagt, og med det forløb, som bl.a. omfatter Lars Hansens udligning i det 92. minut, synes jeg vi skal være glade for at komme på tavlen igen efter 2 nederlag. Og så synes jeg det er positivt, at alle arbejdede stenhårdt hele kampen, samt at holdet havde moral til at komme tilbage efter GVI var kommet foran 4-3. Og endda så god moral, at det lykkedes at udligne selvom vi var 10 mod 11, efter Oliver Lunds røde kort".
3. Hele 31 mål er gået ind i de første 11 runder. Flest i hele Pulje 1. Dårligt forsvar?
"Vi har i hvertfald ikke været gode nok til at forsvare i efteråret. Nu er det jo ikke kun målmanden og de 4 forsvarsspillere, der bærer ansvaret for de mål vi lukker ind. Når modstanderholdet har bolden er det naturligvis alle 11 spillere, der sammen skal forhindre, at der scores mod os. Helt præcist, hvad det er vi ikke har været god nok til, har jeg grublet meget over, og det ville være rigtig dejligt at have haft vores kampe på video. En stor del af de mål vi lukkede ind i de første 8-9 kampe, blev scoret efter alt for lette boldtab, hvor vores modstandere slog hurtig kontra. Så vil nogen påstå, at vi er for dårlige i omstillingerne når vi mister bolden, og det kan der selvfølgelig være noget om… - Men er det ikke i ligeså høj grad for dårligt, at vi forærer modstanderne bolden i så mange situationer som vi har gjort ? Når vi har bolden, skal vi tænke og agere fremad, for at få mulighed for at score mål. Og så, mener jeg, at det er lidt urimeligt at skyde på de bageste spillere, fordi de ikke når at organisere sig, når bolden ”foræres” væk længere fremme på banen. Et endegyldigt svar på årsagerne til de mange mål får vi nok ikke, men det er helt sikkert noget vi skal have rettet op på til forårets kampe".
4. Oliver Lunds udvisning i GVI var den 4. i efteråret - er der problemer med disciplinen?
"Jeg synes ikke der er problemer med disciplinen, og jeg synes heller ikke vi er et hårdt spillende hold. Både Kim Helby og Kaspar Christiansen får deres røde kort efter 2 gule, og så vidt jeg husker ikke voldsomme gule kort. Rasmus Christensen fik et rødt kort for en nødbremse, og jeg tror samtlige spillere i rækken havde gjort som Rasmus, hvis de havde været i situationen. Oliver Lund får rødt kort for en temmelig personlig bemærkning til dommeren, på et tidspunkt, hvor vi er i strid modvind, og lige er kommet bagud. Men uanset hvad, så er sådan en personlig bemærkning til dommeren naturligvis ikke i orden, og det ved Oliver også godt – og derfor beklagede han efter kampen sin handling både overfor dommeren og holdkammeraterne. Jeg mener seriøst ikke, at vi har problemer med disciplin eller voldsomt spil. Og jeg tror heller ikke vi bliver opfattet sådan af dommerne. Men klart at røde kort ikke pynter, og de hjælper heller ikke ligefrem et hold, der forsøger at komme tilbage".
5. I har 2 kampe tilbage i efteråret. Er holdet ved at være udbrændt efter en lang sæson?
"Udbrændt er et voldsomt ord. Men vi har spillet mange kampe i år. Vi skulle spille 2 oprykningskampe efter forårsturneringen var afsluttet, vi er nået langt i pokalen også, og når man kigger i kalenderen har vi altså set hinanden rigtig mange gange siden vi startede op i januar. Silken er måske ved at være slidt. Vores fysiske træner Anders Steensen sagde faktisk de rigtige ord efter kampen mod Lyngby, nemlig at spillerne i foråret var motiveret af den gulerod, der hed oprykning. I starten af efteråret var de meget motiverede af at skulle spille mod nye modstandere i en højere række og vise at vi er gode nok til DS. Nu har vi efterhånden spillet en del DS kampe, og det er ligesom blevet hverdag, og det betyder, at de skal finde motivationen hos dem selv, og det er altid lidt sværere, end når andre vifter en gulerod foran en. Og nederlag, efterårsvejr osv. gør det bestemt ikke lettere. Men feltet er altså stadig så tæt, at med sejr i de 2 sidste kampe kan vi (afhængig af de øvrige resultater) måske avancer 3-4 pladser, så det er trods alt ikke så slemt endda".
Uge 41:
1. I vandt i Valby mod Frem. Foruden resultatet, var det så en god kamp?
"Kampen mod Frem blev spillet under vanskelige forhold, da det som bekendt blev efterår i den forløbne weekend. Der var en strid blæst som gjorde det meget svært at spille pænt fodbold, og det betragter jeg som en af grundene til, at det aldrig blev nogen rigtig seværdig kamp. Men det var solidt udført arbejde af vores hold, og trods den smalle føring blev det aldrig nogen gyser, ej heller i slutfasen – dertil var Frem ærlig talt for tandløse. Retfærdigvis skal det nævnes at de sluttede med 10 spillere, pga en skade efter de havde brugt deres indskiftninger".
2. I er nu placeret som nummer 4 i DS. Er det gået over det forventede?
"Pointmæssigt er det gået nogenlunde som forventet. Placeringen skal vi ikke klage over, men nu er det jo stadig rimelig tæt – vi er trods alt kun 3 point foran Værløse på 10. pladsen. Der resterer nu 5 kampe i efteråret, og når vi ser på de hold vi skal møde, tror jeg det er realistisk med en plads i top 5, når vi går på vinterferie".
3. Hvordan ser du integrationen af en ny spiller som Kaspar Christiansen, der kom fra FCK i sommerpausen?
"Kaspar er en af 3 nye i forhold til foråret, men han er den eneste nye, som ikke tidligere har spillet i klubben. Kaspar er faldet rigtig godt til med holdkammeraterne, og blev hurtigt en del af den naturlige mandehørm, der hersker i omklædningsrummet. Men det kommer ikke bag på mig, for Kaspar er (som resten af truppen) en intelligent ung fyr, utrolig sympatisk og så har han humor, så han har de ting der skal til for at begå sig socialt. Samtidig har han fra første færd markeret sig rigtig stærkt på banen. Han har helt sikkert været en gevinst".
4. Din anfører Kim Helby Jensen sad ude med karantæne for 2. gang i efteråret. Kan du ikke kontrollere ham?
"Nu er det jo ikke mig (eller nogen andre), der skal styre Kim Helby. Han er, så vidt jeg er orienteret, myndig så den opgave overlader jeg trygt til Kim selv. Allerede i vinter hørte jeg fra flere sider, at Kim Helby nok skulle volde problemer i løbet af sæsonen med et hav af kort og dårlig opførsel. Jeg må sige, at jeg ikke kan genkende den beskrivelse. Kim er en hamrende dygtig fodboldspiller, han er holdspiller og individualist på samme tid, og så er han målfarlig. Nogen siger han har et voldsomt temperament, det er der også mange, der siger om mig – jeg vælger at kalde det engagement. Jeg har ikke, hos nogen af vores modstandere, mødt en højrekant som jeg ville bytte med Kim Helby".
5. I møder B 1903 på lørdag. En ubehagelig kamp mod et bundhold?
"Det bliver helt sikkert en svær kamp, som skal tages meget seriøst, hvis vi skal have 3 point. En af de ting vi skal fokusere på er at komme de personlige, uprovokerede fejl til livs – typisk fejlafleveringer, når vi er i opspil. Det har været kostbart det sidste stykke tid. Det er en kamp spillerne er meget opsatte på at vinde, dels er der flere tidligere FBére på 1903s hold og dels vil vi gerne have revanche for de 3 hjemmebanenederlag vi har måtte indkassere indenfor den seneste måned, efter vi havde vundet samtlige hjemmekampe hidtil i 2009".
Uge 40:
I denne uge er det FBs assistenttræner, Jimmy Brinksby der har været en tur ved tasterne

1. I taber til Vejle i pokalen i midtugen. Men I havde vel stor ære af kampen?
"Om vi ligefrem havde decideret stor ære af kampen, er måske lidt i overkanten. Men ja, vi spiller faktisk en ganske glimrende kamp, og vi burde vel ret beset også have scoret et mål eller to. Der var
nok ikke mange der havde regnet med at vi kunne sende Vejle ud i pokalmørket, og man kunne også sagtens mærke forskel på 1. division og DS. De var lynhurtige i deres omstillinger, og ekstremt boldfaste. Jeg er overbevist om at vores spillere lærte en masse, og selvom 0-4 lyder slemt, så var der næsten sejrsstemning i omklædningsrummet efter kampen".
2. Efter FB-standard er over 500 tilskuere mange. Hvordan mærkede teamet opbakningen?
"Der er sandsynligvis ikke en eneste træner, spiller eller holdleder der ikke drømmer om fyldte stadions og god stemning til deres kampe. Det er intet mindre end fantastisk med en stærk 12 mand og man kunne fornemme kuldegysningerne, der løb ned af spillernes rygge, da de skulle til at løbe ind på stadion. At slutte vores flotte pokalstime i sådan en kulisse, var alt hvad vi havde håbet på og drømt om, og vi håber da at flere mennesker har fået lyst til at komme og se vores kampe i DS".
3. I tabte hele 0-4 til Elite 3000 - hvad var galt?
"Murphys lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt... Jeg var sikker på at Elite 3000, efter deres smalle 2-1 nederlag til FCK, ville komme lidt i motivationsproblemer, men der tog jeg grumt fejl. Det var et stærkt
hold vi mødte, og når vi så samtidig kommer 2 meter for sent til alt, så bliver det altså virkelig svært at spille mod sådan et hold. 1. halvleg var noget nær det værste jeg har set et FB hold præstere i
2009, og 0-3 ved pausen kunne have været endnu værre. 2. halvleg var ikke god, men trods alt noget bedre".
4. En lang sæson nærmer sig med små skridt sin afslutning. Er gassen ved at sive ud af ballonen?
"Det tror jeg bestemt ikke nej. Vi har haft 3 kampe på 6 dage inklusiv en tur til Bornholm, så der er vel ikke noget at sige til, at nogle af gutterne måske var lidt trætte i hovedet. Skulle man finde tid til at
komme en tur til Valby søndag formiddag, så skal de nok se et FB mandskab med den gamle vildskab tilbage".
5. I møder Frem på søndag. Hvordan skal træningsugen forløbe?
"Der skal ikke revolutioneres noget i ugens løb. Der skal selvfølgelig samles op på ugen der gik, og vi kommer til at arbejde lidt med vores presspil. Men bortset fra nogle småting, så fortsætter vi bare med det vi er i gang med. Kampen mod Frem er rigtig svær at spå om, da de jo som bekendt er divisionsreserver, og kan stille med hvad som helst. Men en ting er helt sikkert: Vi kommer med et ekstremt sultent hold".
Ugens Interview med cheftræner Jens Peter Olsen

Interview forud for pokalkampen mod Vejle BK:
-I møder Vejle Boldklub fra Viasat-divisionen. Kan I overraske?
· Der er jo overraskelser, i pokalturneringen, hvert år – endda et godt stykke hen i turneringen. Og denne rundes overraskelse kan vel ligeså godt komme fra Frederiksberg Stadion som fra en af de andre kampe. Vi vil da gøre hvad vi kan, men Vejle er naturligvis tårnhøj favorit i sådan en kamp.
-VB er tophold i Viasat-divisionen. Hvad kender du til dem?
· Jeg må indrømme, at det efterhånden er nogen år siden jeg har set Vejle i kamp, bortset fra i fjernsynet, så jeg kan ikke påstå, at kendskabet til det nuværende hold er supergodt. Men selvfølgelig kender jeg, og hele holdet, noget til Vejle Boldklubs hold – og vi ved godt, at når/hvis vi kommer op mod folk som bl.a Allan Gaarde, Brian Nielsen, Brian Priske og Jimmy Nielsen så er det noget andet end at spille mod Keld, Anders og Mathias fra GVI og Frederikssund. Og selvfølgelig må jeg ikke glemme Martin Borre fra Vejles hold, såfremt han spiller – ham har jeg selv trænet da han var ynglingespiller, så måske jeg selv skulle træde ind og markere ham ud af kampen J
-VB er en traditionsklub i Dansk fodbold. Kan du nævne deres største navne gennem tiderne?
· Jamen der har jo været rigtig mange af Danmarks store fodboldnavne igennem Vejle Boldklub. Først og fremmest Allan Simonsen, som var mit helt store idol da jeg var dreng… Mange plakater med ham har prydet væggen på mit værelse op gennem 70’erne. Andre navne fra dengang, som spillerne på vores DS hold sikkert aldrig har hørt om er f.eks Ulrik Lefevre, Johnny Hansen og Steen Tychosen – og så er der selvfølgelig Thomas Gravesen for lige at komme tilbage til dette årtusind.
-Såfremt I skaber overraskelsen - hvem foretrækker du så i 1/8 finalen?
· Brøndby har som bekendt før haft kvaler med hold fra det nordlige Danmark i pokalturneringen, og Blokhus er da et hold jeg tror vi har en fair chance for at slå. Men selvfølgelig kunne det være sjovt at møde et af de store hold som Brøndby, OB eller allerhelst vores nabo og venskabsklub FCK.
-Hvor stor er denne kamp for dig personligt i din trænerkarriere?
· Med fare for at blive misforstået, så betragter jeg det ikke som en stor kamp for mig på den måde. Det bliver helt sikkert spændende at møde et professionelt hold, og vi tager det alle som en stor udfordring og glæder os til at se i hvor høj grad vi kan matche dem. Hvis vi overrasker alle og går videre, vil det selvfølgelig være en kamp som min familie og mine venner vil høre om mange år frem i tiden, men hvis Vejle lever op til favoritværdigheden vil det være en kamp som jeg vil huske som en udfordring og forhåbentlig en god oplevelse. Men selvom min ”trænerkarriere” aldrig har været på topniveau, så har der været kampe som jeg i højere grad betragter som store f.eks vores oprykningsfinale mod Solrød i juni, pokalfinalen i 2001 med Hvidovres junior hvor vi slog Frem efter forlænget spilletid, eller oprykningskamp med Albertslunds ynglinge i 1996, hvor vi vandt efter omkamp og straffespark – en kamp Martin Borre i øvrigt deltog i og scorede to mål i ordinær spilletid + et i straffesparkskonkurrencen.
Uge 37:
I denne uge er det FBs assistenttræner, Jimmy Brinksby der har været en tur ved tasterne

1. I løber ind i sæsonens første nederlag i Køge. Ond skæbne når de scorer kort før tid - var det fortjent?
"Fortjent eller ikke fortjent... Det er egentlig ikke rigtig noget jeg spekulerer så meget over. Jeg kan konstatere at vi mangler noget kynisme i begge felter, men bortset fra resultatet var jeg egenlig
godt tilfreds. Man må jo også kigge lidt på de to klubbers forudsætninger og tage dem med i betragtning. Vi træner 3 gange om ugen og er glade amatører. Vores modstandere træner 6 gange om ugen, og bliver allesammen betalt for at spille fodbold. Ikke at man bliver en bedre fodboldspiller af at få penge for det, men det betyder alt andet lige, at de kommer friske og veludhvilede til kamp, mens vores spillere kommer direkte fra skole og arbejde".
"Vi havde før kampen talt meget om, at vi ville forsøge at udnytte, at deres bagkæde meget gerne ville føre bolden op, men at de ikke rigtig er i stand til det, og vi havde da også nogle gode chancer efter
erobringer højt oppe på deres banehalvdel. Udover det har vi brugt en del tid på standardsitutioner, og det synes jeg også var tydeligt. Men jo, det er da en ond skæbne når de scorer så sent på et afrettet skud, af en spiller (Mads Laudrup, red.) vi ellers havde holdt godt ude af kampen".
2. I er kommet resultatmæssigt rigtig flot fra land i denne sæson - hvad skyldes det, tror du?
"Jeg tror det skyldes flere forskellige ting, men først og fremmest det faktum at vi har en knalddygtig og meget homogen trup. Vi har flere gange rejst os efter at have været bagud, og troen på at det nok skal
gå vores vej før eller siden er meget stor. Og så har vi, i følge de fleste af vores modstandere, været svineheldige...!"
3. Hvordan ser du Danmarksseriens Pulje 1 - hvem spiller med om oprykning, hvem bliver midterhold, hvem spiller om nedrykning?
"Det er måske lige tidligt nok, at begynde at lege spåmand. Jeg håber da ikke vi bliver en af dem der ligger og roder rundt i nedrykingsspillet, men ikke desto mindre er man ikke i tvivl om, at vi
møder langt bedre hold end i Københavnsserien. DMI, B1921 og til dels frem, er kommet meget skidt fra start, så det bliver spændende at se om de kan rejse sig. Og i den anden ende virker Elite 3000 ret stærke, mens HB Køges 2. hold helt sikkert også vil være at finde i toppen".
4. Forsvaret har lukket 8 mål ind i de første 4 kampe - fungerer bagkæden ikke helt optimalt endnu?
"Jeg tror at de mange mål imod os, primært skal findes i nogle grove personlige fejl. Vi lukker to mål ind i fredags, på trods af vores forsvar spiller intet mindre end en pragtkamp! HB Køge har ikke en
eneste afslutning inden for målrammen efter et organiseret opspil eller efter en standardsituation. Det vidner om en defensiv, der hænger godt sammen. De personlige fejl er svære at gardere sig imod og
jeg håber da vi har opbrugt vores kvote af blundere".
5. I møder DMI på lørdag - er det oplagte 3 point?
"Ja, det ville være dejlig nemt at kunne sige. Sådan hænger det desværre bare ikke altid sammen, men statistikken er da på vores side. Vi har vundet samtlige hjemmekampe i 2009 og har samtidig på intet
tidspunkt tabt to kampe i træk. Så vi håber da at folk vil komme og bakke os op, og vi efter næste runde stadig kan kalde Frederiksberg Stadion for vores uindtagelige fort".
Uge 36:
1. Uafgjort ude i Tårnby - var det tilfredsstillende?
"Jeg synes ikke vi kan tillade os at være utilfredse med 2-2 mod AB Tårnby, sådan som kampen forløb. Vi må være ærlige og tilstå, at de var bedre end os i 1. halvleg, som de vinder 2-1. Peter Bærenholdts reducering må da i øvrigt være kandidat til årets mål på Tårnby Stadion…"
"Til gengæld synes jeg vores spillere kommer flot tilbage i 2. halvleg, hvor jeg synes vi var mere dominerende og farlige end Tårnby var i de første 45 minutter. Så med en halvleg til hver og Brian Skov Henriksens udligning til 2-2 med 10 minutter tilbage, synes jeg godt vi kan være tilfredse. Selvfølgelig var det ærgerligt, at vi ikke fik scoret i de sidste 6-7 minutter, hvor deres målmand var skadet, så de måtte have en markspiller på mål og kun var 10 på banen. Lidt mere tålmodighed, så havde vi måske tilspillet os den rigtige chance, der kunne have givet os sejren".
2. I spillede pokalkamp i Værløse onsdag - var det fortjent at I gik videre til 3. runde?
"Ja folkene fra Værløse syntes bestemt ikke det var fortjent. Ligesom i Tårnby, havde vi vel en halvleg hver i ordinær spilletid, med os som de bedste i 2. halvleg – og så mener jeg også vi var bedst og farligst i omkampen. Om der var straffe til Rasmus Christensen 6 minutter før omkampen var slut kan jeg ikke sige med 100 % sikkerhed, men jeg synes dommeren var meget godt placeret – og han fløjtede i hvert fald. Og Lars Hansens mål til 3-1 var ren klasse".
3. Endnu en sejr i lørdags i Danmarksserien. 3-2 over Frederikssund - hvordan så du den kamp?
"Jamen den kamp så jeg skiftevis stående og siddende i udskiftningsboksen J Og fra min plads synes jeg, at den kamp lignede de foregående, ved at vi spillede en skidt 1. halvleg, men til gengæld kom flot igen og leverer en stærk 2. halvleg. Det var som om der lige manglede 10 % engagement og kvalitet i tingene i de første 45 minutter, men det blev der da bestemt rettet op på efter pausen. Og som så ofte før synes jeg, at vores indskiftningsspillere styrker holdet og tilfører noget dynamik, når de kommer ind. Især Lasse Glenstrup leverede flot spil, og får tilkæmpet sig et straffespark. Ligesom vi kunne være tilfredse i Tårnby, som kampen forløb, så synes jeg egentlig også vores sejr over Frederikssund er fortjent nok, set over hele kampen".
4. En del af modstanderne mener FB har for meget dommertække og er heldige med resulataterne. Du er vel ikke enig?
"Det er jeg absolut ikke enig i. Nogle gange har man kendelserne med sig andre gange imod sig… sådan er det også for os. Og jeg er overbevist om, at når tingene gøres op efter sidste kamp, er der nogenlunde balance på den konto. I kampen mod Tårnby blev der begået et klart straffe mod Lars Hansen, som ikke blev dømt, men det betyder da ikke, at dommeren er skyld i at vi kun får uafgjort. I sådan en situation, synes jeg at man som træner og spiller må kigge indad og se om ikke der, i løbet af kampen, var andre muligheder for at have afgjort tingene til egen fordel – jeg kunne i hvert fald ikke drømme om at stille mig op og fortælle gud og hver mand at det var dommerens skyld. Men det er der vel (forhåbentlig) ikke trænere på det her niveau, der gør…?"
5. I har trukket Vejle Boldklub fra 1. divison i pokalen - det er vel en ren "A walk in the Park"?
"Vejle kan godt koncentrere sig om 1. division, for pokalen vinder de ikke J Det bliver da en sjov udfordring, og vi vil da absolut kæmpe vores chance. Jeg håber da de har Allan Simonsen med som supporter. Han var mit store fodboldidol, da jeg var dreng, så måske jeg kan få opfyldt drengedrømmen om et billede af os sammen, og et håndtryk".
6. HB Køge på fredag. Ubehagelig modstander, da man jo ikke ved hvad de stiller med?
"Ja, det er jo det med de 2. hold… Det kan både være en pige og en dreng. Jimmy Brinksby har set dem i kamp, og har derfor et billede af nogen ting, men om det holder på fredag også ved vi jo først, når vi ser deres hold på banen. Men som vi spiller for tiden, så skal de være stærke for at slå os. Og de skal minimum score 2 gange for at vinde, for de kan ikke holde vores offensive spillere fra scoring – ikke som det kører for tiden".
Uge 34:
1. I har fået 4 nye spillere ind i i truppen siden foråret. Kan du prøve at beskrive dem?
"Vores trup er i efteråret på 22 spillere mod 20 i foråret. Christian Wood og Michael Birch meddelte før sommerferien, at de ikke ville være disponible for 1. holdet fra efterårets start, og vi har så fået 4 nye i truppen.
Lars Frederiksen, som tidligere har spillet på FBs 1. hold. Lars fik en alvorlig knæskade i en træningskamp i 2008 og var væk det meste af et år. Han har spillet på 2. senior i dette forår. Lars er en dygtig venstrebensspiller, som kan spille både venstre back og på venstrekanten. Han er en dygtig pasningsspiller og ligeledes gennembrudsstærk.
Jesper Liu er også en gammel FB-kending, som er kommet tilbage efter et forår i Fremad Valby. En tekninsk meget dygtig offensiv spiller, som kan spille både centralt og på begge kanter. Han har nogle farlige dybdeløb, kan sparke med begge ben, og så er han målfarlig.
Kaspar Christiansen er en meget dygtig ung forsvarsspiller. Han har senest spillet på KBs hold i 2. division. Kaspars styrker er, at han er en meget forudseende forsvarsspiller, med en rigtig god placeringsevne. Han er utrolig stærk 1 mod 1 defensivt, en spillende forsvarsspiller (som de øvrige vi har) og så er han iskold og ikke til at stresse. På det punkt ligner han vores uforlignelige Fredrikshavner Tommy Christiansen, der med garanti aldrig vil komme til at lide af stress.
Sidste nye mand i truppen er Henrik Jørgensen, som sør’me også har spillet i FB tidligere. Henrik er en arbejdsbi, nærkampstærk og så er han anvendelig på flere pladser både i forsvaret og den midterste kæde"
2. Der var mange nye til træning ifm. opstarten - var det svært at vælge?
"Der har været rigtig mange nye ansigter forbi Jens Jessens Vej i opstartsperioden. Mere end 20 nye spillere har prøvet lykken. På grund af ferie med familien var jeg ikke til stede ved træningen den første halvanden uges tid, så det var Jimmy Brinksby, der vurderede de nye i den første tid, hvor der var flest. Og han sorterede, som vi havde aftalt, med rimelig hård hånd. Vores kriterier for nye spillere var nøjagtig de samme som i vinters – nemlig at der skulle være tale om spillere med et højt niveau, som også socialt byder ind med noget og sidst men ikke mindst skal de være i besiddelse af en fornuftig portion intelligens, så vi ved, at de har noget forståelse for, hvordan tingene fungerer, når man er en del af et hold, som igen er en del af en større klub. Og med de kriterier er der selvfølgelig eksempler på spillere, der kan sorteres fra rimelig hurtigt, men der har da bestemt været en del dygtige og intelligente spillere imellem dem vi har set. Men vi føler os ret sikre på, at de 4 nye vi har valgt, er nogle gode valg".
3. Hvilke fokuspunkter har I haft rent træningsmæssigt her i opstarten?
"Vi har naturligvis haft en del fokus på den fysiske træning. Anders Steensen, vores fysiske træner, har lavet nogle forskellige tests af spillerne, som (så vidt det er muligt) vil blive forsøgt brugt i planlægningen af den fysiske træning fremadrettet. Og derudover har Anders også lavet en del generel fysisk træning med spillerne.
På grund af de mange nye ansigter, og spillernes ferier lidt forskudt af hinanden, har det været så som så med den mere formelle taktiske træning, men vi har lavet en hel del træning, der gerne skulle tilgodese vores angrebsspil. Resultatet af denne træning slog dog ikke rigtig igennem i træningskampene, hvor vi kun scorede et enkelt mål i 3 kampe, til trods for mange målchancer. Men jeg synes vi er kommet efter det med 3 mål i pokalkampen mod Virum og 4 mål i første turneringskamp mod Skovlunde".
4. Drømmestart på sæsonen. Avancement i Pokalen samt sejr i DS over Skovlundes 2. divisions nedrykkere. Går der Århus-eufori i den nu?
"Ingen tvivl om, at vi har fået en drømmestart. Sejren i pokalkampen var vigtig fordi den første kamp i sæsonen altid er rar at vinde – men også fordi vi da gerne vil nå så langt som muligt i pokalturneringen. Jo længere vi når i den turnering jo flere sejre kan vi sætte ind på kontoen, og vi vil gerne vinde så mange kampe som muligt.
Og det var da helt suverænt, at vi kunne følge op lørdag med at vinde over Skovlunde, som vel på forhånd må regnes blandt favoritterne til en oprykning. Jeg læste i øvrigt på Skovlundes hjemmeside, at de mener vi er et middelmådigt hold…. Hvis det virkelig forholder sig sådan, så må det da være ude på banen, men kampene afgøres jo i de to felter, og her vil jeg tillade mig at sige, at vi var klasser over Skovlunde, i begge ender. En fuld fortjent sejr – kæmpe indsats af alle 14 spillere".
5. Næste modstander er AB Tårnby. Hvad kender I til dem?
"For at være helt ærlig, så har vi ikke noget kendskab til AB Tårnby. Men vi har før vundet over hold vi ikke vidste noget om i forvejen, og det vil vi da bestemt forsøge igen på lørdag".
_________________________________________________________________________
SIDSTE FORÅRSINTERVIEW:
Uge 27:
1. Tillykke med oprykningen. I vinder 7-3 over et tamt Solrød FC-mandskab. Det kan du vel kun være tilfreds med?
"Tusind tak. Jeg havde også været tilfreds, hvis vi havde vundet 1-0 på et mål scoret i overtiden, som i turneringskampen mod Fremad Valby. Men det er klart, at det er rart når tingene bliver sat relativt hurtigt og eftertrykkeligt på plads i en knald eller fald kamp".
2. I spillede pokalkamp i Værløse onsdag - var det fortjent at I gik videre til 3. runde?
"Ja folkene fra Værløse syntes bestemt ikke det var fortjent. Ligesom i Tårnby, havde vi vel en halvleg hver i ordinær spilletid, med os som de bedste i 2. halvleg – og så mener jeg også vi var bedst og farligst i omkampen. Om der var straffe til Rasmus Christensen 6 minutter før omkampen var slut kan jeg ikke sige med 100 % sikkerhed, men jeg synes dommeren var meget godt placeret – og han fløjtede i hvert fald. Og Lars Hansens mål til 3-1 var ren klasse".
3. Endnu en sejr i lørdags i Danmarksserien. 3-2 over Frederikssund - hvordan så du den kamp?
"Jamen den kamp så jeg skiftevis stående og siddende i udskiftningsboksen J Og fra min plads synes jeg, at den kamp lignede de foregående, ved at vi spillede en skidt 1. halvleg, men til gengæld kom flot igen og leverer en stærk 2. halvleg. Det var som om der lige manglede 10 % engagement og kvalitet i tingene i de første 45 minutter, men det blev der da bestemt rettet op på efter pausen. Og som så ofte før synes jeg, at vores indskiftningsspillere styrker holdet og tilfører noget dynamik, når de kommer ind. Især Lasse Glenstrup leverede flot spil, og får tilkæmpet sig et straffespark. Ligesom vi kunne være tilfredse i Tårnby, som kampen forløb, så synes jeg egentlig også vores sejr over Frederikssund er fortjent nok, set over hele kampen".
4. En del af modstanderne mener FB har for meget dommertække og er heldige med resulataterne. Du er vel ikke enig?
"Det er jeg absolut ikke enig i. Nogle gange har man kendelserne med sig andre gange imod sig… sådan er det også for os. Og jeg er overbevist om, at når tingene gøres op efter sidste kamp, er der nogenlunde balance på den konto. I kampen mod Tårnby blev der begået et klart straffe mod Lars Hansen, som ikke blev dømt, men det betyder da ikke, at dommeren er skyld i at vi kun får uafgjort. I sådan en situation, synes jeg at man som træner og spiller må kigge indad og se om ikke der, i løbet af kampen, var andre muligheder for at have afgjort tingene til egen fordel – jeg kunne i hvert fald ikke drømme om at stille mig op og fortælle gud og hver mand at det var dommerens skyld. Men det er der vel (forhåbentlig) ikke trænere på det her niveau, der gør…?"
5. I har trukket Vejle Boldklub fra 1. divison i pokalen - det er vel en ren "A walk in the Park"?
"Vejle kan godt koncentrere sig om 1. division, for pokalen vinder de ikke J Det bliver da en sjov udfordring, og vi vil da absolut kæmpe vores chance. Jeg håber da de har Allan Simonsen med som supporter. Han var mit store fodboldidol, da jeg var dreng, så måske jeg kan få opfyldt drengedrømmen om et billede af os sammen, og et håndtryk".
"Ja, det er jo det med de 2. hold… Det kan både være en pige og en dreng. Jimmy Brinksby har set dem i kamp, og har derfor et billede af nogen ting, men om det holder på fredag også ved vi jo først, når vi ser deres hold på banen. Men som vi spiller for tiden, så skal de være stærke for at slå os. Og de skal minimum score 2 gange for at vinde, for de kan ikke holde vores offensive spillere fra scoring – ikke som det kører for tiden".
Uge 34:
1. I har fået 4 nye spillere ind i i truppen siden foråret. Kan du prøve at beskrive dem?
"Vores trup er i efteråret på 22 spillere mod 20 i foråret. Christian Wood og Michael Birch meddelte før sommerferien, at de ikke ville være disponible for 1. holdet fra efterårets start, og vi har så fået 4 nye i truppen.
2. Der var mange nye til træning ifm. opstarten - var det svært at vælge?
"Der har været rigtig mange nye ansigter forbi Jens Jessens Vej i opstartsperioden. Mere end 20 nye spillere har prøvet lykken. På grund af ferie med familien var jeg ikke til stede ved træningen den første halvanden uges tid, så det var Jimmy Brinksby, der vurderede de nye i den første tid, hvor der var flest. Og han sorterede, som vi havde aftalt, med rimelig hård hånd. Vores kriterier for nye spillere var nøjagtig de samme som i vinters – nemlig at der skulle være tale om spillere med et højt niveau, som også socialt byder ind med noget og sidst men ikke mindst skal de være i besiddelse af en fornuftig portion intelligens, så vi ved, at de har noget forståelse for, hvordan tingene fungerer, når man er en del af et hold, som igen er en del af en større klub. Og med de kriterier er der selvfølgelig eksempler på spillere, der kan sorteres fra rimelig hurtigt, men der har da bestemt været en del dygtige og intelligente spillere imellem dem vi har set. Men vi føler os ret sikre på, at de 4 nye vi har valgt, er nogle gode valg".
3. Hvilke fokuspunkter har I haft rent træningsmæssigt her i opstarten?
"Vi har naturligvis haft en del fokus på den fysiske træning. Anders Steensen, vores fysiske træner, har lavet nogle forskellige tests af spillerne, som (så vidt det er muligt) vil blive forsøgt brugt i planlægningen af den fysiske træning fremadrettet. Og derudover har Anders også lavet en del generel fysisk træning med spillerne.
4. Drømmestart på sæsonen. Avancement i Pokalen samt sejr i DS over Skovlundes 2. divisions nedrykkere. Går der Århus-eufori i den nu?
"Ingen tvivl om, at vi har fået en drømmestart. Sejren i pokalkampen var vigtig fordi den første kamp i sæsonen altid er rar at vinde – men også fordi vi da gerne vil nå så langt som muligt i pokalturneringen. Jo længere vi når i den turnering jo flere sejre kan vi sætte ind på kontoen, og vi vil gerne vinde så mange kampe som muligt.
5. Næste modstander er AB Tårnby. Hvad kender I til dem?
"For at være helt ærlig, så har vi ikke noget kendskab til AB Tårnby. Men vi har før vundet over hold vi ikke vidste noget om i forvejen, og det vil vi da bestemt forsøge igen på lørdag".
_________________________________________________________________________
SIDSTE FORÅRSINTERVIEW:
1. Tillykke med oprykningen. I vinder 7-3 over et tamt Solrød FC-mandskab. Det kan du vel kun være tilfreds med?
"Tusind tak. Jeg havde også været tilfreds, hvis vi havde vundet 1-0 på et mål scoret i overtiden, som i turneringskampen mod Fremad Valby. Men det er klart, at det er rart når tingene bliver sat relativt hurtigt og eftertrykkeligt på plads i en knald eller fald kamp".
2. Hvordan ser du kampen som helhed, hvad er afgørende for resultatet?
"Som i den første oprykningskamp mod Marienlyst synes jeg vi skal bruge lidt tid i kampens start til at få styr på nerverne og spillet. Men da det først er sket mener jeg, at vi i resten af kampen er fuldstændig dominerende. - Jeg ved ikke om der er enkelte ting, der er afgørende for kampen. Naturligvis er det et godt tidspunkt Solrød får gult kort på, ved stillingen 0-0. Den 10 minutters udvisning udnytter vi jo meget belejligt til at score 3 mål. Men jeg føler mig nu ret overbevist om, at selvom de ikke havde fået gult kort der, ja så var det alligevel et spørgsmål om tid før vi var kommet foran. - At Solrød så falder sammen som de gør herefter, hænger muligvis sammen med, at spillerne tænker ”åh nej, nu igen” efter onsdagens øretæve på 6-1 i deres første oprykningskamp. Som sagt synes jeg ikke det er en enkelt eller to ting, der gør at vi vinder kampen. Jeg mener ganske enkelt, at der var tale om klasseforskel".
3. Nu er I rykket op i DS. På trods af at målsætningen ikke var oprykning, er du vel en stolt mand?
"Målsætningen hed jo oprykning sommeren 2010, så det er da en fed fornemmelse, at vi rykker op allerede nu. Klart at jeg både er glad og stolt over det vi har præsteret sammen".
4. Hvad tror du skyldes at I allerede rykker op efter kun et halvt år i trænersædet?
"Der kan ikke være to meninger om, hvem der har den største ære for denne oprykning…. Og hvis nogen er i tvivl om, hvem jeg mener, skal de blot spørge nogen, som kender mig godt" J
5. Nu kommer der jo nok en del spillere til udefra. Hvad er dit syn på tilgang og har I overhovedet brug for det?
"Jamen såfremt der dukker spillere op, som vil prøve at tilkæmpe sig en plads i truppen, må vi se på hvilke typer det er og naturligvis deres niveau. I trænerteamet vil vores udgangspunkt være nøjagtig det samme som i vinter – nemlig at de spillere vi har i truppen skal være både dygtige fodboldspillere, men de skal også have ”noget under håret” så de også tilfører noget til truppen på det menneskelige og sociale plan. Vi ved at Michael Birch stopper på 1. holdet og at Christian Wood tager et år til USA, så umiddelbart vil vi da gerne have en stærk defensiv og en stærk offensiv spiller som erstatning for dem. Men de skal, som sagt, tilføre noget både med deres fodboldspil og deres personlighed. Vi fylder ikke op blot for at fylde op, så fortsætter vi hellere med 18 spillere i truppen".
6. Vil I gøre noget anderledes i den kommende sæson, mhp. overlevelse i DS?
"Jeg tror ikke det bliver en sæson, hvor vi kommer til at slås for overlevelse – jeg tror på, at vi kan blande os i den midterste tredjedel. Og vi vil ikke ændre markant på vores måde at gribe tingene an, for vi synes det har vist sig at fungere godt ift. de spillere vi har – i hvert fald indtil videre. Men selvfølgelig kan tingenes tilstand, i løbet af sæsonen, tvinge os til at ændre på noget. Men helt grundlæggende mener jeg, at man bør holde sig på den sti man har valgt frem mod målet. Jeg tror ikke det nytter noget at ændre på metoderne fra uge til uge/måned til måned afhængig af resultaterne. Så der kommer ikke nogen revolutioner fra os i trænerstaben".
7. Hvilke spillere vil du særligt fremhæve efter denne forårssæson?
"Det er ikke kun nogle enkelte spillere, som har været afgørende for vores oprykning. Alle 20 spillere i truppen har bidraget – klart at nogen har fået mere spilletid end andre, og nogen har været mere fremtrædende end andre, men jeg synes at vores helt store styrke har været det høje bundniveau i vores trup. Nøjagtig som vi regnede med, inden turneringsstarten, så har vi haft brug for at skifte ud på holdet undervejs, og som vi forventede, kunne vi gøre det uden at svække holdet".
"Hvis jeg alligevel skal nævne et par stykker ligger det til højrebenet at nævne Kim Helby. Han har simpelthen spillet intet mindre end fremragende fra vores første træningskamp og til og med kampen i lørdags mod Solrød… Han er en fremragende fodboldspiller, en stor fighter og så er han målfarlig. Lars Hansen kan også nævnes – han blev holdets topscorer, og har i nogle kampe vist hvor dygtig en dribler han er, og han har med sin hurtighed og målnæse været en gevinst… MEN han har potentiale til meget mere end det han viser, og det ved Lars godt, at jeg synes. Han sjusker alt for meget med tingene, når han træner, og derfor er han slet ikke på det niveau i kampene hans talent berettiger til. Og det er en af årsagerne til, at han ikke har scoret 20 mål og også til at hans niveau har været for svingende…"
"Oliver Lund kom til klubben i vinter, og jeg tror det har overrasket mange at denne rolige, meget tilbagelænede fyr er så stærk en central forsvarsspiller som han er. Og så er der selvfølgelig vores allesammens Erling El-Labban. En humørspreder af rang, og en dygtig fodboldspiller – Lad mig citere Fyens Stifttidende efter kampen mod Marienlyst ”altid opportunistiske Erling El-Labban, som selv med polstrede sideben er en evig trussel”…"
"Jeg kunne nævne flere, for rigtig mange har spillet med et konstant højt niveau, og hele truppen har ydet en fantastisk indsats".


