Denne artikel er udelukkende bloggerens egen mening og er ikke nødvendigvis den samme mening som klubbens mening. Alle udtalelser står med andre ord for bloggerens egen regning. Bloggen skal ses hen i nærheden af et ugebrev, på hvad der rører sig i Frederiksberg Boldklub samt generelt i dansk og international fodbold.
Fredag den 5. marts 2010 kl. 09.30
I denne uge fik Rajko Lekic debut på det danske fodboldlandshold. Dermed var der også debut til en spiller af anden etnisk herkomst end dansk. Vi skulle helt hen i år 2010 for at finde den første 2. generationsindvandrer, der fik en fodboldkamp på det danske A-landshold. Det er vel nærmest uhyggeligt?
I Sverige har man haft andre etniske minoriteter i flere år, bedst symboliseret ved Zlatan Ibrahimovic men også spillere som bosniske Denni Avdic (ex-Brøndby), Syriens Louay Chanko (AaB) og tyrkiske Kennedy Bakircioglü har spillet landskampe i nyere tid for Sverige. Nabolandet er åbenbart bedre til at fostre minoriteterne end vi er i Danmark.
Når man ser på vores ungdomslandshold, U 16 til U 19, så er der faktisk en hel del spillere med anden etnisk herkomst - mens man sjældent oplever nogen på U 20 og U 21 landsholdene.
Hvad går galt? Og går der noget galt? Ja, hvis man spørger mig. I Danmark skal man kunne indordne sig. Man skal kunne "tage en for holdet", man skal være rollemodel og man skal kæmpe til sidste dommerfløjt. Gør man ikke det, indgår man ikke i kollektivet og så er der ikke plads til en spiller. Dette på trods af, at vi i dansk elitefodbold råber og skriger på typer som eksempelvis Zlatan, der kan afgøre fodboldkampe og dermed spille point i hus.
Unge fodboldspillere med anden etnisk baggrund bliver pålagt en hel masse, som de som udgangspunkt ikke hverken kan eller har lyst til. Jeg har selv trænet dem og selv oplevet hvordan de udskiller sig fra den øvrige mængde af elitefodboldspillere. De er ultra-tekniske fodboldspillere som har en boldbehandling som danske unge sjældent opnår. Desværre så har vi i mange år haft en tendens til at bremse udviklingen hos minoriteterne, fordi de adskiller sig fra de andre spillere vi træner. De har en anden indgang til legen med den lille runde. De er vilde med at drible og hvem har ikke oplevet danske spillere eller for den sags skyld forældre på sidelinien, stå og råbe "så aflever dog i stedet for altid at drible selv". Min påstand er, at får de ikke lov til at udfolde sig med det talent de besidder, så bliver de heller aldrig til noget. Selvfølgelig skal de kunne indordne sig kollektivt, men derfor behøver man ikke tage deres glæde med bolden fra dem, fordi de fx. skal kunne forsvare før midterlinien, hvis de er udprægede angribere med næse for at score mål og afgøre fodboldkampe.
Spillere med anden etnisk baggrund kan godt li' at det de gør på banen "ser godt ud". Dvs. de kan finde på at tage bolden med sig i løb med ydersiden fremfor indersiden, alene fordi det ser bedre ud. Hvorfor så forbyde dem at gøre det, bare fordi det er mere risikobetonet? Livrem og seler er et begreb som rigtig mange danske elitetrænere spiller med, men samtidig så vil man så gerne have fokus på udvikling og resultaterne skal først tages seriøse når de når seniorstadiet. Hvordan hænger det sammen, når de selvsamme elitetrænere er med til at forbyde udviklingen, fordi der er fare for at miste bolden og dermed blive scoret mod en?
Holdet er vigtigere end individet. Den hører man ofte. Spørgsmålet er bare om holdet nu er så vigtigt? Må man ikke være egoistisk? Må man ikke være selvcentreret? Hvorfor må de ikke have lov til at "flashe" sig selv, hvis de er dygtige nok til det og besidder talentet, der kan afgøre fodboldkampe i sidste ende? - Min påstand er, at de mister lysten og falder fra, såfremt de ikke får lov. Og det er derfor det danske A-landshold kun har mønstret Rajko Lekic til dags dato. Vi skulle også sørge for at Preben Elkjær og Mark Strudal i tidernes morgen kunne indordne sig og spille for holdet, på trods af at de begge var målslugere. Vi skal i dag sørge for at Nicklas Bendtner lærer hvordan man opfører sig - hvorfor i alverden giver man til en vis grænse ikke bare lov, for så er det at de måske befinder sig bedst og dermed i sidste ende yder bedst.
Hvis man isoleret set, ser på Rajko Lekic - så er har han været igennem en masse hug og ballade i de klubber han har været i. Måske er det ikke kun Rajkos skyld, at der har været al den virak om ham. Måske er det også de pågældende træneres skyld, som har arbejdet med ham. For i alle klubber har han kunne finde vej til netmaskerne og lavet masser af mål, altså været med til at afgøre fodboldkampe. - Se på Onyszko. Han er også en særling. En egoist og et mærkeligt individ. Man kan mene meget om ham og om den kultur han kommer fra, men det er hævet over enhver tvivl, at han er en dygtig målmand, der i sidste ende kan redde 12-15 point hjem pr. sæson. Han har heller ikke fået lov (ok, han har også virkelig dummet sig indimellem, specielt udenfor banen) på trods af hans uomtvistelige talent.
Jeg tror at en trænertype som Troels Bech i Silkeborg, der arbejder med Rajko Lekic i hverdagen, er en af få elitetrænere, der har indset hvordan man får det bedste ud af den slags typer, nemlig ved ikke at låse dem med livrem og seler. Han er vel om nogen manden der har kickstartet den udvikling der hedder at etniske spillere skal have lov, så vi undgår den omtalte særlige danske "kultur", der i mange år har gennemsyret vores nationalsport.
Hvorfor kommer denne svada mod dansk fodbold så fra en erklæret bredde-mand som jeg? Det gør det først og fremmest fordi jeg floves over den manglende danske forståelse som gør at vi har så få elitefodboldspillere med anden etnisk baggrund der for alvor slår igennem, men også fordi, de tendenser jeg netop har omtalt, ikke kun opleves med elite- og topspillere. Det opleves også i breddefodbold, bl.a. også i FB. Men heldigvis har vi her en hel flok af dygtige trænere, der efterhånden har fået værktøjer og indsigt nok, til at kapere disse typer - og som derfor får lov til at udfolde sig som de allerhelst vil.
Onsdag den 17. februar 2010 kl. 07.49
Hvad sker der med vejret? Det er dog den mest utrolige vinter jeg kan huske i mands minde. Øv hvor er det koldt og hvor er det bare ikke særlig sjovt at bevæge sig ud i denne tid. Det føles som evigheder siden man sidst har mærket varme og fundet glæde over en lille solstråle. Det er bare hvidt, hvidt og atter hvidt samtidig med at minusgraderne bare er konstante. Lige som man tror, at nu sker der et omskift, så slår det bare tilbage og der er desværre ingen udsigt til forandringer i vejret foreløbig.
Vejret har forårsaget, at både januar og indtil videre også i dele af februar, har været en sløj lang periode for vores fodboldhold, lige fra 1. herresenior til 00-rød, fordi de ikke har kunne træne på vores kunstgræsbane. Frosten er kommet bag på alle instanser i Danmark og her er Frederiksberg Kommune ikke anderledes, så mod slutningen af januar løb man tør for salt, hvilket betød efter et kraftigt snefald, at kunstgræsset stod dækket af sne og Frederiksberg Gartner- og Vejservice havde ikke mulighed for at rydde banerne.
Ugens hyldest går dog alligevel til FGV, da man må give Kim Wolfram & Co. fra FGV, at er der noget de sørger for, eller har i sinde at forsøge, så er det at give de Frederiksbergske fodboldspillere så gode forhold som overhovedet muligt. Uge efter uge i sommerhalvåret, ser vi vel ret beset de bedste græsbaner i Københavnsområdet på anlægget på Jens Jessens Vej - og i denne kolde vinterperiode, synes jeg de skal roses for ikke at gå på kompromis med naturen og ikke bare for enhver pris, at sætte vores kunstgræsbaner i unødvendig fare ved at mishandle dem og dermed på sigt ødelægge dem, bare fordi der er fodboldhold der skal træne. Så hellere lade spillerne hvile i en rum tid, mens eksperterne har vurderet hvordan banerne bedst behandles. Selvfølgelig er det frustrerende at man ikke kan gennemføre træning og kamp, som det har været tilfældet indtil i slutningen af sidste uge, men til gengæld så vi så også resultatet af tålmodigheden, da kunstgræsset stod flot og grønt, pga. en hel uges intenst arbejde med snerydning, saltning og pleje, på den rigtige måde. Godt nok er banen i øjeblikket ujævn at spille på, men det skyldes ene og alene den frost der er i jorden og det vil udbedres i det øjeblik vi igen får plusgrader. Til stadighed kan man imponeres over det arbejde de lægger for dagen, når de fra tidlig morgen til sen eftermiddag kører løs på banerne med en duft at kærlighed til underlaget. Tak for det!
Apropos plusgrader, så var det en personlig befrielse, at komme til London her i starten af februar. Der var op mod 10 graders varme derovre og jeg tog mig selv i på et tidspunkt, at gå med jakken lynet ned og bare nyde de solstråler der tittede frem. London-turen var arbejdsrelateret, da den foregik med KBU's formandsgruppe, altså et netværk af de københavnske klubbers formænd, bestyrelsesmedlemmer eller konsulenter/ledere. Vores egen formand Lars Nordahl deltog ligeledes på turen, som på trods af et meget lidt imponerende program, alligevel gav en del inspiration. Den største inspiration fandt jeg personligt i netværket af øvrige klubmænd. Under snakke og samtaler med disse, finder man næsten altid inspiration som man kan tage med hjem og bruge i sin egen klub. Eksempelvis er det yderst interessant at høre hvordan andre klubber i københavnsområdet har indført nul-tolerance omkring kontingentrestancer, om hvordan man tvinges til at tilmelde sig til betalingsservice når man oprettes som medlem og jeg hørte sågar om klubber der går hele vejen og sender sin medlemmer til inkasso og måske endda videre i RKI, såfremt de ikke betaler deres kontingent. FB er omkring kontingentrestancer desværre ingen undtagelse. Vi døjer også med dårlige betalere, eller rettere "gratister" som jeg kalder dem. Interessant, at klubber har succes med nye tiltag hvor man gør op med fortidens dyder og spiller hårdt mod hårdt!
Fredag besøgte vi League One klubben, Brentford FC - som har hjemmebane på Griffin Park. Her tog hele ledelsen imod os og viste os rundt på stadion og direktionsgangene. De var oprigtig meget beærede over at The Danish Football Association ville besøge dem og høre om deres store succes, som de har haft gennem de sidste 7-8 år, hvor de hele 4 gange er blevet kåret til The Community Club of the year i London. De har rigtig mange projekter kørende med programmer hvor byen unge mennesker har en skolegang i klubregi, samtidig med at de passer deres fodboldtræning. En klub der virkelig gør meget for at holde de unge væk fra gadehjørnerne. Man kan så diskuttere om det er en fodboldklubs problem, eller om det er politikernes problem. I dette tilfælde blev det til Brentfords problem, eller rettere udfordring - fordi kommunen kaster enormt mange penge og ressourcer afsted til klubben, således at de kan tage sig af det. Befriende at opleve velvillige politikere når det drejer sig om økonomi, men samtidg også beskæmmende hvordan man kaster ansvaret væk fra sig. - Det samme så vi i Arsenal om søndagen, hvor Arsenal FC i samarbejde med kommunen, havde en masse projekter omkring andre sportsgrene kørende, fordi man er af den overbevisning, at slår man ikke til som fodboldspiller, så kan det være man slår til i anden sportsgren, som fx. badminton - så pludselig bliver en klub flerstrenget, fordi kommunen kaster penge efter projekter. I Arsenals tilfælde skal man dog ikke tage fejl, det handler udelukkende om at brande Arsenals logo ud i Londons befolkning, sikkert med henblik på at kunne sælger endnu dyrere Fabregas-trøjer i fremtiden (såfremt manden altså bliver på Emirates, fremfor et skifte hjem til Barcelona som rygterne siger).
Det blev også til et besøg på Stamford Bridge med guidet rundtur, både på selve stadion og Chelsea FC's museum. Det er tydeligt at Chelsea er en nyrig klub, for stolte traditioner og fyldte pokalskabe er der ikke meget af, i det hele taget var rundvisningen en skuffelse og det mest interessante på deres museum, var den vimpel som Liverpool forærede dem, forud for deres møde i CL-semifinalen tilbage i maj 2005.
Mandag gik turen til en streetsoccer organisation kaldet Street League London, hvor en tidligere indsat fortalte om hele konceptet med street fodbold. Interessant og igen handlede temaet om at få de unge i sving, fremfor at lade dem stå på gadehjørnerne. Vi overvejer selv at spille en rolle i streetsoccer herhjemme i København, men det vil kræve at lokalpolitikerne spiller med og åbner op for økonomiske ressoucer til et sådan formål.
Ellers indeholdt turen til London en masse motion, forstået på den måde, at Lars og jeg fik trasket byen tyndt med lange gåture, i al den overskydende tid som vi havde. Med kun én ting dagligt som fælles aktivitet med turens øvrige 36 deltagere, så var der masser af tid til at se på seværdigheder, shoppe og se både fodbold og rugby på de engelske pubber.
Og herhjemme igen, handler alt i klubben pt. om den kommende generalforsamling, som jo afholdes i klubhuset næste torsdag, den 25. februar kl. 19. I er naturligvis alle som medlem af FB mere end velkomne til at dukke op til denne begivenhed. - Mange ting gør sig gældende som forberedelse til en sådan generalforsamling. Der skal laves regnskab som tjekkes efter i sømmene af både interne og eksterne revisorer. Der skal skrives en årsberetning fra de forskellige afdelinger, der skal printes, kopieres, foldes, pakkes, frankeres og sendes indkaldelser ud til samtlige medlemmer. Der skal indkøbes, opstilles og forberedes, således at alt er i orden og klapper i løbet af de par timer selve generalforsamlingen tager. Altsammen er det udfordringer der optager meget af ens tid, fordi der hele tiden er ting at forholde sig til. Vi glæder os hvert år til at fremføre klubben, men synes bestemt også det er rart når det er overstået og det daglige arbejde med at bringe klubben videre igen kan starte.
Fredag den 22. januar 2010 kl. 13.25
Så kom vores 1. herresenior i gang med træningen, efter en god lang vinterpause. De startede op i mandags under den nye cheftræner, Jimmy Brinksby og hans nye assistenttræner, Jeppe Brun Svensson. Men det var nu mest under den fysiske træner Anders Q. Steensen, som startede med at fremføre sit program i styrkerummet ovre i Frederiksberg Hallen, inden den stod på noget kredsløbstræning bagefter. Det er op til Anders de kommende måneder at bygge spillernes form op til et formentlig hårdt forår i Danmarksserien. Træningen med bold startede tirsdag på Kunstbanen, hvor mange nye ansigter var dukket op. Navne venter vi lidt med, for der kan både komme endnu flere og nogle af dem der var der, er ikke sikkert man ser igen. Truppen fra efteråret 2009 ser dog stort set uforandret ud, med undtagelse af de to angribere Lars Hansen og Mikkel Iversen. Så det er nok primært her samt i forsvaret der skal søges tilgang, men alt dette er jo op til trænerteamet. Personligt tror jeg vi vil se nogenlunde samme trup som i efteråret med 2-4 nye ansigter, som alle bliver markante forstærkninger.
Som noget nyt, vil jeg fremover lave min helt egen "Ugens hyldest" og starter i denne uge med en af vores mange og ihærdige ildsjæle.
Kender I U 12 pige-træneren? Hvis ikke, så kommer I sikkert snart til det. Fuldskægget mand i starten af 40'erne. En mand der for 2 år siden var ude for at følge sin datter til træning. Han var omklædt, fordi han skulle hjælpe lidt til på holdet, som hans kone var træner for. Jeg "angreb" ham på vej ind fra træningen med sætningen: "burde du ikke blive fodboldtræner, nu når du kommer her omklædt i fodboldstøvler og det hele?", hvortil han svarede, at det ville han da lige overveje. Hans kone har så sidenhen fortalt mig, at grunden til han først meldte tilbage to uger senere var, at han var lidt i tvivl, for når manden gør noget, så gør han det fuldt ud - og jo tak, det har vi andre så fået syn for lige siden. Navnet er Thomas Bo Nielsen. På starten af sin 3. sæson er han et aktiv ud over alle grænser, voldsomt dedikeret og så er det lykkedes for ham at få sin kone til at stoppe som træner, så han kunne tage fuld kontrol over U 12 pigerne. Jeg har sagt det mange gange og kommer til at sige det mange gange fremover; jeg er dybt imponeret af alle vores trænere der bruger deres sparsomme og frivillige tid til at træne ungdomsfodbold i FB. Især Thomas er imponerende og bare for at sætte det i perspektiv, så kommer her en oversigt over hans færden i klubben de sidste 14 dage: mandag den 11/1: træning med U 12 pigerne, tirsdag den 12/1: træning med U 12 pigerne, torsdag den 14/1: målmandstræning og træning med U 12 pigerne, fredag den 15/1: DBU B 1 trænerkursus, lørdag den 16/1: DBU B 1 trænerkursus, søndag den 17/1. DBU B 1 trænerkursus, mandag den 18/1: træning med U 12 pigerne, tirsdag den 19/1: træning med U 12 pigerne og senere U 18 pigerne som vikar, torsdag den 21/1: træning med U 12 pigerne og senere med U 12 drengene som vikar, fredag den 22/1: DBU B 1 trænerkursus, lørdag den 23/1: DBU B 1 trænerkursus, søndag den 24/1: DBU B 1 trænerkursus, mandag den 25/1: træning med U 12 pigerne og senere U 12 drengene som vikar. - Er det ikke imponerende? Jeg synes det og her kan man virkelig tale om en ildsjæl af rang, som jeg håber vil være med til at præge ungdoms- og pige-
afdelingen mange år fremover.
Ellers er det jo en tid hvor klubhuset summer af aktivitet i weekenderne. Både sidste weekend og denne weekend, er vi for 5. år i træk vært ved DBUs B 1 træneruddannelse. Vi har selv internt 5 kursister med, 4 ungdomstrænere og 1 seniortræner. Der er i alt 27 kursister, som har teori i vores lille hyggelige mødelokale på 1. sal og ellers opholder de sig på Kunstbane 1, hvor kursisterne selv er medier og er derfor godt ømme i benene efter sådan en weekend. DBUs B 1 træneruddannelse, er 2. led i træneruddannelsen. 1. led er en C-trænerlicens. Den består af 6 forløb med 6 timers Børnefodboldens Basis, med 14 timers Aldersrelateret træning og med yderligere 4 børnekurser. - Næste led er så B 1 uddannelsen, som er det første trin i UEFAs træneruddannelse, i alt 40 timers teoretisk og praktisk undervisning over 2 weekender med fokus på ledelse, fodbold, fair-play, fysiologi og træningsmetoder. Derefter kan man tage B 2 uddannelsen med afsluttende eksamen og så ellers videre til både A-licenstræneruddannelsen og til sidst P-træneruddannelsen. - Det er som sagt B 1 kursus vi afholder her i januar. Kursisterne møder fredag eftermiddag kl. 14.30 og får fri kl. 21. De møder igen lørdag morgen kl. 8 og smutter hjem i seng kl. 21. Søndag morgen møder de så igen kl. 8 og drager hjem kl. 15.30. - Et sådan kursus stiller store krav til arrangørklubben og ikke mindst forplejningen af de mange sultne kursister, der skal brødfødes morgen, middag og aften - men her har vi heldigvis kunne benytte os madmutter Rikke der frivilligt har stillet sin madkunst til rådighed og serveret fantastiske måltider for dem gennem begge weekender. Vi er jo pt. uden forpagter i klubbens Café, men et ansøgningsopslag er på vej og indtil da er vi naturligvis meget taknemmelige for Rikkes hjælp, så vi kunne gennemføre kurset.
Tirsdag den 12. januar 2010 kl. 11.48
Endnu en uge er gået. En travl uge, hvor man sagtens kan mærke at nu er julen overstået og folk er i gang med at komme op på "beatet" igen. Telefonen er igen begyndt at kime og efterspørgsler af forskellig art er igen mærkbare.
Ugen startede ellers ganske trist, da gode gamle "Schmidter" jo skulle bisættes onsdag. Rigtig mange nuværende og også en del tidligere FB-folk havde valgt at møde op for at mindes den store mand en sidste gang ovre i Flintholm kirke, hvor stort set hele kirken var fyldt. Og mon ikke de fleste af os sukkede ekstra dybt til tonerne af "Den signede da med fryd vi ser" samtidig med at vi fra præsten blev mindet om hvor vigtigt det er, at leve vores liv mens vi stadigvæk har det og sætte pris på vores kære, mens vi stadigvæk kan...! - Utallige mange buketter og kranse i FBs gul-sorte farver prægede både selve kisten og kirkegulvet helt hen mod udgangen og mon ikke "Schmidter" har siddet deroppe et sted med et smil på læben og glædet sig over alle de mange fremmødte.
Efter bisættelsen var FB vært i klubhusets café, hvor folk flittigt nød lidt øl og vand og mindedes manden der var så svær at komme ind på livet af, men som man med tiden både modtog respekt fra og fik respekt for. FB er en klubmand - med stor kærlighed til SELVE klubben - mindre - og endnu engang æret være hans minde.
Skal vi kæmpe og hvordan skal vi kæmpe?
I FBs ungdomsafdeling har vi vi stor fokus på fastholdelse af unge drenge og piger. Specielt på drengesiden er vi udfordret. På trods af øget medlemstilgang det sidste års tid blandt drengespillere mellem 13 og 18 år - så udfordres vi konstant af drenge som ønsker at prøve sig selv af på højere niveau end FB, vi udfordres af drenge som prioriterer fritidsjob og skole (hvilket jo egentlig er meget kloge prioriteringer) og så udfordres vi af drenge som blot ikke gider at spille fodbold, fordi det er "federe" med andre og måske mere moderne og vildere sportsgrene, eller fordi det er mere "nice" at sidde hjemme foran skærmen - fremfor at komme ud og røre sig.
FB er jo en erklæret breddeklub - og når man spiller breddefodbold, så kan man ikke forlange at spillere med ambitioner bliver i klubben. Derfor skal de selvfølgelig have muligheden for at rejse ud og prøve lykken på et højere niveau. Med breddefodbolden i FB hører også lavere indplaceringer i rækkerne under KBU. Vi vælger dog at satse på dyderne om kammeratskaber, som vi mener kan være med til at fastholde spillere. Vi satser også på sociale tiltag, som kan forbedre sammenholdet på et ungdomshold og sidst men ikke mindst saster vi på at uddanne og vejlede vores i forvejen dygtige trænere, til at blive endnu dygtigere, så de har noget at give af, i forhold til deres spillere.
Indimellem så kolliderer tingene dog. Så kan 3-4 spillere på eksempelvis U 15 eller U 17 drengehold være på vej til en anden klub pga. ambitioner, 3-4 andre drenge prioriterer lektier og studier, yderligere 3-4 drenge prioriterer deres nye PS3 de fik i julegave og så meddeler træneren at han ønsker at stoppe, da han ikke længere kan afse den nødvendige tid til at træne. Det betyder så at et helt drengehold på ingen tid, kan være forvandlet fra et harmonisk og engageret fodboldhold, til næsten ingenting.
I sådanne situationer er det vigtigt at spørge sig selv, som vi så gør i ungdomsafdelingen - om man skal begynde at kæmpe for igen at få holdet op at stå, eller om man skal finde på alternative løsninger og bruge tiden og energien på dem der fortsat gerne vil være i klubben. Nogen gange vælger vi det første og andre gange vælger vi det sidste. Tendensen peger dog mere og mere i retning af den sidste løsning. Ikke fordi vi ikke gider, men mere fordi vi skal vælge vores kampe med omhu og vi skal sørge for at målrette arbejdet mod dem der ER medlemmer og som ønsker at være i klubben, fremfor dem der ikke ønsker det. - Her vil nogen sikkert hævde, at hvis nu bare FBs ungdoms-udvalg så bare lagde strategien om og satsede på elitevognen, så ville de jo aldrig falde fra. Nej, men det ville så alle vores glade og tilfredse breddespillere, som i øvrigt er i markant overtal, når vi taler de 13 til 18 årige.
En af lektierne jeg har lært de forgangne uger er, at vi ikke nødvendigvis altid behøver at kæmpe for det der måske i sidste ende er skønne spildte kræfter, bare for at det skal se godt ud på bundlinjen - så hellere sadle om og tage udfordringerne med oprejst pande, for spørgsmålet er om vi ikke alle kommer længst med den holdning...
Hvad har han gang i?
Det var min første tanke, da jeg hørte om salget af AGFs 21-årige forsvarsspiller på venstre back, Michael Lumb. Russisk fodbold og Zenit St. Petersborg? Ja ja da, tænker jeg bare. Nu begår manden samme dumhed som perlerække af andre unge danske fodboldspillere, der drager ud på eventyr og vender hjem igen efter et mareridt.
Nuvel, russisk fodbold er med tiden blevet mere kendt og mere europæisk anlagt. Pengene er store derovre og vel egentlig forståeligt nok at AGF var interesseret i et salg. Med fare for at ramme nogle af FBs mange 'GF-fans, så er AGF jo det samme med eller uden Lumb, nemlig et midterhold der skal anstrenge sig for at holde afstand til bunden af Superligaen. Og hvorfor så ikke score et pænt beløb til både klubben og den investor-gruppe der tager det meste af indtægten...
Det er Michael Lumb selv jeg anfægter. Jeg begriber ikke at en 21-årig opkomling med debut i efteråret 2009 på det danske landshold, med gode stats i sine præstationer for AGF og med over halvanden år tilbage af sin kontrakt, nu drager til russisk fodbold for at prøve lykken. Mit kendskab til fodboldklubben Zenit er begrænset, men det er nok ikke lige i Sankt Petersborg, at Lumb finder allermest tryghed og får allerflest venner, som han kan nyde café-livet med og familien er nok heller ikke dem der bare sådan lige flyver ind hveranden uge. - Kommer han så samtidig ikke på holdet derovre, så gentager han bare hvad andre unge spillere har begået før ham og så bliver eventyret forvandlet til et mareridt, som kan få indflydelse på en ellers lovende karriere. Lumb udtaler selv, at han med skiftet føler sig sikker på at komme i endnu større betragtning til det danske VM-hold og han føler sig sikker på spilletid i Rusland. Jeg siger så bare, "held og lykke, naive unge mand". Zenit har i forvejen en hamrende dygtig venstreback i den tjekkiske landsholdsspiller Radek Sirl og reserven er en sydkoreansk landsholdsspiller, så vejen bliver med garanti lang for Lumb. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, hvilket jeg et eller andet sted også håber på og Lumbs store håb, kan være at Zenit netop har skiftet træner til den meget sympatiske italiener Luciano Spalletti, der er kendt for at give de unge chancen og endu mere kendt for sin modige fodboldfilosofi, som vi også så, dengang han var træner i AS Roma.
Mandag den 4. januar 2010 kl. 09.45
Først og fremmest et godt nytår og en rigtig glædelig bagjul til alle vores medlemmer, vores mange frivillige trænere og ledere, vores samarbejdspartnere som tæller både de interne og de eksterne. Håber I er kommet godt ind i det nye år efter et begivenhedsrigt 2009.
Et 2009 der desværre var enden på livet for en af vores helt store FB-legender. Medlem nummer 396 Preben Schmidt, som alle kender under navnet "Schmidter", afgik desværre ved døden juleaften. Schmidter var en af de helt store solide FB-støtter, som med et medlemsskab siden november måned 1955, igennem 54 år viste sit store engagement i og omkring klubben. Schmidter fik i 2004 overrakt 50-års nålen.
Ved min tiltrædelse i FB-regi tilbage i 2003, var Schmidter holdleder for 1. herreseniorholdet. Jeg husker ham som en "irriterende" regelrytter der åbenbart styrede alt omkring tøjvask, spillernes tøj og materialer og som en mand der kun udleverede remedier når det var allermest nødvendigt. Jeg husker ham ligeledes som en mand der skulle blande sig i det hele, også i ungdomsarbejdet - og der gik en god rum tid, før end det for alvor gik op for mig, at manden sådan set kun gjorde det på grund sit store hjerte til FB. - Senere husker jeg Schmidter som manden der altid stillede op hvis man bad om hjælp og som manden der ufortrødent støttede 1. holdet både på stadion men så sandelig også på udebane. Det blev også mere eller mindre en kutyme at han stod fast i indgangen på stadion og udleverede kampprogrammer og krævede penge ind for betalende publikummer. Det blev nærmest en fast sjov anekdote på stadion, at såfremt man ved indgangen sagde ordene "Hej Schmidter" og klappede ham på skulderen, så krævede han ikke entrépenge, men i stedet fik man et af hans meget varme smil og et lille "hej-hej" med på vejen. Schmidter vil i den grad blive både husket og savnet i miljøet omkring FB. Han bisættes fra Flintholm kirke kl. 13.00 i overmorgen, i øvrigt i en kiste pyntet op med FBs gul-sorte farver. Æret være hans minde!
Ellers så starter sæsonen i FB jo for alvor her i januar, for både ungdoms- og seniorhold. Spændende bliver det at følge arbejdet ude på holdene og om dampen i disse såkaldte sure vintermåneder kan holdes oppe. Traditionelt plejer specielt ungdomsholdene at miste en del spillere i denne periode, da børn og unge har svært ved at komme afsted på grund det kolde vejr. Med en søn på 11 år, kan jeg om nogen tale med om hvor svært det indimellem kan være at motivere ens barn til at komme afsted til fodboldtræning. Det er som om at fodboldspillet er langt mere interessant når det sker på en PlayStation. Dog synes jeg tendensen for ungdommen peger i retning af bedre påklædte trænere, der endnu mere end tidligere, nu har fået de rette redskaber til at holde de unge gående. Dette sker jo bl.a. vi a træneruddannelser og FB er vært ved et DBU B 1 kursus de to midterste weekender her i januar og hvor hele 6 FB-trænere er tilmeldt. Så mit håb er, at holdene fortsat vil være nogenlunde intakte når vejret for alvor i marts og april begynder at vise sig fra sin bedre side.
Sæsonen starter ligeledes igen her på kontoret, hvor ugen allerede nu, er mere eller mindre booket op med møder. Tirsdag er værst (eller måske skulle man skrive bedst) med hele 4 møder, herunder årets første bestyrelsesmøde, hvor jeg ser frem til at budgettet for 2010 forhåbentlig falder på plads, så jeg kan begynde at disponere over udgifterne til fx. trænerkurser, fastholdelse og indkøb af de nødvendige materialer. Regnskabsåret 2009 ser fornuftigt ud, så vi kan måske med god grund tillade os, at kalde os selv for FCKs snusfornuftige lillebror herude på anlægget, men det kan du jo høre meget mere om, hvis du møder op på vores generalforsamling, torsdag den 25. februar kl. 19.00.
Mandag den 21. december kl. 15.24.
Efter en lille uge i sygesengen, er det tid til at hylde dem som har undgået det, eller dem som bider det i sig og er sløje, men fortsat passer deres frivillige gerning som fodboldtræner i FB.
En del af "mine" 96 frivillige trænere og ledere, har gennem de sidste par måneder døjet med den farlige influenza, som for 3 måneder siden, ifølge de sensationshungrende medier, ville kunne dræbe hvem som helst og når som helst. - Trods det faktum, så har diverse ramte trænere alligevel stået på kunstgræsbanen om eftermiddagen og givet dessiner, uddelt ris og allermest ros og udvist et engagement som bare er så fantastisk at se på. Det er frivillighed når det er bedst, at en træner går forrest og viser vejen for vores unge fodboldspillere, der forståeligt nok måske mere har lyst til at blive hjemme når regnen siler ned, når blæsten er ved at rive målene væk eller når sneen daler tungt. Ligeledes mere end forståeligt at voksne mennesker som yder et stykke ansvarligt og frivilligt arbejde, måske også har lysten til at blive hjemme - men et fantastisk syn, at de tropper op gang på gang uanset vejr- og vindforhold. - At se U 13 pige-træneren stå kl. 15 på kunstgræsset og opsætte øvelser til pigerne der møder kl. 15.30, er fremragende. Og det er bare ét eksempel ud af mange i disse måneder. - Og det er lige præcis dét fodbold på breddeniveau, som det er i FBs ungdomsafdeling, handler om. Uden alle de frivillige kunne klubben ganske enkelt ikke fungere - så derfor hylder jeg de frivillige trænere og ønsker dem alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Jeg takker dem for deres store indsats i det forgangne år og håber at de alle har lyst til at være med mange år endnu...
Nogen jeg til gengæld ikke takker ret meget i disse tider, er de rødklædte spillere fra Beatles-byen i England. Som de fleste jo sikkert ved, så går det mindre godt for min lidenskab, nemlig Liverpool FC. Uha, hvor skal man dog lytte til mange kommentarer både i FB og på ens facebook. Men sådan har det jo været siden 1989, kun afbrudt af nogle få jubelsæsoner hvor man hjemførte andre trofæer end det engelske mesterskabstrofæ. Spørgsmålet er så om jeg må give mig og ligesom alle andre, skyde skylden på manageren? Efterhånden er jeg ved at tro det. Jeg er ellers ikke tilhænger af at fyre træneren, bare fordi holdets resultater ikke er derefter. Eksempelvis synes jeg det er en skandale at man i Manchester City fyrer Mark Hughes, efter blot to nederlag. Nok har de spillet for mange kampe uafgjort, men omvendt kan man heller ikke forlange mirakler med stjerner der ikke engang har spillet sammen i et halvt år. - Liverpools Rafael Benitez har for mig altid stået som en dygtig manager med masser af kompetencer og en grundighed som sjældent set. Hans dispositioner har altid været velovervejede og saglige - men efterhånden som resultaterne er udeblevet igennem de sidste 2-3 måneder, er jeg blevet i tvivl om mandens evner. Hvorfor investere 220 millioner kroner i en central midtbanespiller som Aquilani, som afløser for Xabi Alonso, hvis man ikke benytter ham? Specielt når man kigger på hans direkte modstander, som er en brasiliansk humørspiller, der sjældent udretter den store magi, nemlig Lucas Leiva. - Måske skal der nye kræfter til, ny inspiration, for modsat Mark Hughes, har Benitez vel efterhånden haft sine muligheder for at udrette noget i Premier League?
En Premier League der i øvrigt tegner mere lige og spændende end i mange år. Ja, Chelsea og Manchester United er der som sædvanlig, men de virker heller ikke overbevisende i denne sæson og det er derfor ikke selvskrevet, at en af de to klubber hjemfører mesterskabet. Arsenal med de unge sultne spillere, Aston Villa med en gennemrutineret manager og Tottenham Hotspur med et angreb som er frygtindgydende, kan vel alle nå at blande sig for alvor - ligesom man vel heller ikke bør afskrive Manchester City helt. Spændende bliver det, hvordan det hele ser ud til maj måned, hvor man som Liverpool-fan blot kan håbe på en CL-givende 4. plads samt et løft af en pokal i enten FA-Cup'en eller Euro League.
God jul allesammen!
Mandag den 14. december kl. 16.36
I sidste uge dannede vi et nyt trænerteam på klubbens 1. herreseniorhold, som jo spiller i Danmarksserien. JP stopper som cheftræner ved årsskiftet, da han skal ud og lege direktør for det hele i sit gamle firma. Det betyder så, at han ikke længere får tid til trænergerningen. En skuffelse at han ikke fuldfører sin aftale på 3 år i klubben, da jeg fornemmede at vi helt klart var på vej i den rigtige retning, men han er samtidig om nogen manden der fortjener sit nye job og derfor kan jeg kun ønske ham et stort held og lykke på vejen. Vi er dog så heldige at beholde ham i klubben, i en ny funktion som elitesportschef. Her skal han være med til at få et stærkt seniorudvalg op at stå, samtidig med at han skal være en mand som klubbens trænere på 1. og 2. herresenior kan spille bolden op af. Et udtryk både JP og jeg lærte alt om i vores fælles tid i Hvidovre Fodbold A/S, hvor DR-sportens fodboldekspert Jan Kalborg, dengang sad i samme funktion, som JP nu kommer til i FB. Han skal ligeledes være med til at implementere spillere fra ungdomsafdelingens U 19 hold, når de overgår til seniorfodbold. Det er en opgave som FB desværre aldrig har været stærke i, men det skal nok komme nu. Vi har et ansvar overfor de U 19 spillere som måske har spillet i klubben i altid, så de ikke bare stopper med fodbolden og fordufter ud på lukkede hold med gutterne, i tilfældige klubber hvor der er plads. Pt. har vi ikke noget U 19 hold, men går alt efter planen, har vi hele to af slagsen, når vi når hen efter sommerferien 2010.
Ny cheftræner er så Jimmy Brinksby. Er han ikke alt for ung til at varetage en sådan opgave? Næh, ikke hvis du spørger mig. Jimmy er et helt enormt trænertalent, som rigtigt nok kun er 29 år, men alene et kig på hans CV vidner om en fodboldtræner med både resultater og masser af personlighed på kontoen. Han er en fantastisk inspiration, som brager igennem på træningsbanen, men har samtidig sit fokus rettet mod begreberne "rigtigt og forkert". Han er ikke skolelærer for ingenting og de pædagogiske principper lyser ud af ham. Det er fint nok, men det vigtigste for mig i den sammenhæng er, at jeg ved at han er i stand til at kalde en skovl for en skovl og jeg ved at han er i stand til at udvise temperament. Jeg ved også at han har saglige begrundelser i ærmet, når nogen beder om en forklaring på det han foretager sig og vel nok bedst af alt, så tror jeg på at han står ved sine beslutninger. - Spændende bliver det at se hvordan Jimmy tackler tingene, når han møder modgang, for den vil han utvivlsomt møde på et tidspunkt.
Ved sin side får Jimmy så en af sine gode bekendte Jeppe Brun Svensson, en ligeså ung men også ligeså dygtig fodboldtræner som ham selv. Jeppe har ikke samme flotte CV som Jimmy, men kan til gengæld byde ind med masser af ting. Jeppe har en super forståelse for rammerne omkring et hold i Danmarksserien og ved på forhånd hvad det kræver. Det bliver uden tvivl en meget dynamisk duo i front for 1. holdet i 2010 og 2011.
Det er en kæmpe glæde for mig, at det også er lykkedes at få Anders Steensen med på teamet for de kommende to år. På det her niveau, finder man ikke en bedre fysisk træner end Anders. Vi så alle i sæsonen der netop er overstået, hvor stor en betydning Anders' indsats omkring det fysiske, havde på spillertruppen. En fantastisk udholdenhed, som gjorde at vi afgjorde mange kampe i det sidste kvarter. Kampe som var på vippen og kampe som FB tidligere har været vant til at tabe, ja tidligere var det vel nærmere reglen end undtagelsen. men sådan er det ikke længere og sådan kommer det heller ikke til at være de kommende to år.
Når så vi har fået en sportsmassør med på på teamet, i form af Nickie Hansen -der har stor interesse for fodbolden, ja så bliver det hele kun bedre og som rosinen i pølseenden, fortsætter Danmarks i særklasse bedste holdleder Timi Holm, på sin post. Uden ham ville spillertruppen ikke engang være i stand til at vide hvordan man snørrer sine fodboldstøvler.
Vi mangler kun at lukke en aftale med en målmandstræner. Her tyder meget på at vi fortsætter med at benytte os af en målmandstræner fra Dansk Træner Assistance (DTA), som vi har samarbejdet med over de sidste 1½ sæson.
Jeg er overbevist om at vi får et hamrende godt trænerteam, på trods af den unge gennemsnitsalder. JP og Timi trækker jo gennemsnittet lidt op og JP kan holde de unge trænere i kort snor, hvis de rykker for meget frem i bussen. Så glæd jer til 2010, det gør jeg ihvertfald.
