Så går den vilde jagt på klubbens første pokaltitel...


Det er nok mere end usandsynligt, at FB's 1. herresenior går hele vejen i årets Ekstra Bladet Cup og bliver danske pokalmestre 2010/2011.

Alligevel skal man leve og ånde for at holde liv i en kassekamp mod en klassemodstander senere i turneringen, på samme måde som det var tilfældet sidste år, hvor FB kvalificerede sig til 1/16 finalerne og hvor Vejle Boldklub blev endestationen for et ellers flot pokaleventyr.

I aften indleder FB pokalsæsonen, når man i anden indledende KBU-runde, gæster Boldklubben Stefan ude på Rådvadsvej klokken 19.00. Kampen er samtidig en gentagelse af sidste års 3. runde kamp, som FB vandt med stort besvær på samme bane. Faktisk skulle man ud i forlænget spilletid før sejren kom i hus og det kan sagtens tænkes at Serie 2-rækkens nummer 5, kan drille FB endnu engang.

FB er i en svækket udgave til aftenens kamp og i forhold til den "normale" trup, mangler målmand Jakob Snebjørn Kristensen, Newroz Dogan, Kim Helby Jensen, Rasmus Christensen, Rasmus Lucht, Brian Skov Henriksen, Patrick Böiken, Søren Gram Madsen og Kaspar Christiansen.

Der bliver comeback til Carsten Norup der har været ude med en skade hele foråret, ligesom 2. holdets Lars Frederiksen er kommet med i truppen. Derudover bliver der 1. holdsdebut til Morten Dahl og målmand Mickey Heitmann, ligesom både Janus Raun og Allan El-Labban er med på holdet. I det hele taget stille FB med mange defensiv-spillere til kampen, så der bliver brug for den kreative tankegang hos trænertemaet.

Vindes opgøret, venter det netop oprykkede Serie 1 mandskab fra Tårnby FF i tredje og sidste indledende runde, inden man er med i bowlen til DBU's landspokalturnering.



Share