Menu

Nye målmandstrænere til ungdomsafdelingen

image
29. juni 2017 kl. 09:52

Nye målmandstrænere til ungdomsholdenes målmænd.

FB får hele to nye målmandstrænere til ungdomsafdelingen i et fast forankret set-up, der byder på målmandstræning for vores U10-U19 Drenge og vores U10 til U16 Piger.

Der er tale om Per Esmann og Anne Dahl, begge tidligere målmænd på et højt niveau.
Fynske Per Esmann - der nu har rundet flotte 50 år - har spillet for Assens i Danmarksserien, været reservemålmand for OKS i 2. division og i Danmarksserien, samt i mange sæsoner for Bispebjergs 1. hold på Serie 1-niveau, efter tilflytningen til hovedstaden.

40 årige Anne Dahl, er en vi kender særdeles godt i forvejen, via en del sæsoner omkring sin søns hold på årgang 2003, både som træner, målmandstræner og koordinator/årgangsleder.
Med en fortid som keeper i Karlslunde samt på Greve Fodbolds 1. Damesenior samt i Allerød FK, har Anne Dahl ligeledes alle forudsætninger for at tage del i målmandstrænergerningen.
Målmandstræningen vil foregå mandage og torsdage eftermiddage/aftener, i tidsrummet fra kl. 17.00 til 18.30 - og starter op allerede fra mandag den 24. april.

Luk