FB's ungdomsudvalg præsenterer nyt Holdningskatalog


Så er den her...


Det lyder som en dårlig reklame-indledning, men ikke desto mindre så er ungdomsafdelingens nye Holdningskatalog netop kommet på gaden og blevet tilsendt samtlige af klubbens ungdomstrænere som skal videresende det til deres spillere og forældre. Ligeledes er kataloget blevet udsendt i et særskilt nyhedsbrev og nu også uploadet på klubbens hjemmeside, både som samlet katalog og opdelt i de enkelte afdelinger.
Med tiltrædelsen af Thomas Bo Nielsen som ny ungdomsformand i foråret, fik ungdomsudvalget også flere hænder og dermed flere kræfter. Derfor besluttede man at udfærdige en helt ny og meget forbedret version af afdelingens Holdningskatalog.

Kataloget "Den gul-sorte linje" blev præsenteret for over 4 år siden og var et hæfte bestående af godt 20 sider med holdninger for FB's ungdomsafdeling.
Nu er afløseren så klar - nemlig et Holdningskatalog om det at være "Menneske og fodboldspiller i Frederiksberg Boldklub". Et helt opdateret og nyrevideret hæfte, med endnu større fokus på hvad det er FB står for, hvilke værdier klubben besidder, de generelle holdninger og retningslinjer, samt målsætninger og principper.
Hæftet er naturligvis til alle klubbens ungdomsmedlemmer, som dd. består af ikke færre end 752 piger og drenge mellem 3 og 18 år. Derudover er det til brug for alle forældrene og for trænerne, både nye som gamle.
Arbejdet har taget det meste af et halvt års tid - og har været til både gennemsyn og godkendelse i FB's bestyrelse.
UU syntes det var på tide at gøre op med "fortiden" og leve sig endnu mere ind i både nutiden og ikke mindst fremtiden. - Holdningerne er der ikke blevet pillet ved, tværtimod. Det fremgår nu endnu tydligere hvilken slags ungdomsafdeling FB harr og hvad man vil.
Holdningskataloget har ligeledes fået et helt nyt layout, med meget mere "leben" i form af billeder og glade dage.
Sløjfet er tidligere begreber som  bla. ungdomssektor. I stedet hedder det nu børnefodbold for piger og drenge fra U4 til U10, drengefodbold fra U11 til U15 og U17 til U 19 samt pigefodbold U11 til U13 og U15 til U18.


Fodbold for børn og unge i Frederiksberg Boldklub finder du her

Barn og fodboldspiller (4-10 år) i Frederiksberg Boldklub finder du her

Dreng og fodboldspiller (11-18 år) i Frederiksberg Boldklub finder du her

Pige og fodboldspiller (11-18 år) i Frederiksberg Boldklub finder du her

Share