Sportslige konsekvenser for Herre-DS pga. Reserveligaen


Som det er de fleste bekendt, så indføres en Reserveholdsliga for Superliga-klubberne efter sommerpausen.
Det betyder lidt ændringer i Danmarksseriens 3 puljer, hvor FB's 1. hold jo ligger i Pulje 1.

Vi er nu så langt henne i turneringen, at de endelige konsekvenser for oprettelsen af Reserveholdsligaen findes og de kan læses i sin fulde helhed her

Det drejer sig primært om hvordan HB Køge klarer sig i de resterende 3 kampe i forhold til antallet af nedrykkere til øverste lokalrække.

FB er heldigvis sikret endnu et år i Danmarksserien og kan i stedet fuldbyrdet satse på en oprykning til 2. division. Holdet ligger i øjeblikket nummer 5 og konkurrerer med Skovlunde på 4. pladsen og NB Bornholm på 7. pladsen, da hverken Lyngby på 2. pladsen eller B 1903 på 6. pladsen kan rykke op. AB Tårnby på 8. pladsen kan ligeledes fortsat nå at blande sig. 

FB skal selv vinde deres tre sidste kampe, mens Skovlunde skal sætte point til. Det samme skulle NB Bornholm, hvilket skete i går aftes, da de tabte 2-0 til B 1921 i en udsat kamp fra 21. spillerunde.

Støt FB i bestræbelserne på at blive divisionsklub, når holdet på lørdag hjemme på Frederiksberg Stadion kl. 15.00 tager i mod gæsterne fra Gentofte-Vangede Idrætsforening (GVI)


 
Share