1. damer slog BK Heimdal i forårspremiere i Københavnsserien
Det blev til flotte tre point for FB's damer i KS, i årets første kamp hjemme på kunst 1, da Heimdal måtte retur til Kbh. Ø med et 5-1-nederlag i bagagen - Ida Kristensen nettede to gange, og hun blev kåret til dagens spiller.
Sejren kom i hus efter en spillemæssig solid indsats, hvor FB var toneangivende stort set hele vejen igennem. Man skulle dog frem til 2. halvleg før det blev synligt på måltavlen. Efter 1-1 ved pausen blev FB's hurtige tempospil for meget for Heimdals damer, der ikke kunne følge med på konditionen og måtte indkassere 4 mål. Heimdal skal dog have ros for at komme med en stor potion fighter vilje, hvilket betød, at de over en periode på små 10 minutter i hver halvleg var godt med og kunne have scoret et til to mål yderligere.
En hård blæst fra vest, var dog med til at ødelægge kampens æstetiske udtryk, som aldrig blev en fodboldmæssig flot oplevelse. Men der blev fightet, slidt og slæbt af samtlige FB-spillere. Overordnet set kan træner Jørgen Kanne være rigtig godt tilfredse med resultatet og spillernes indstilling til tingene. Der er altid plads til forbedringer, men det de præsterede når de havde bolden lover godt for sæsonen.
-Vi glæder os til at møde de øvrige hold i puljen og vil indtil da yde den fornødne indsats på træningsbanerne, for at blive endnu bedre i vore zonespil, markeringer, offensive presspil og tilbageløb. Spillernes selvtillid er helt i top efter dagens sejr og det skal vi bygge videre på. Hele holdet skal roses
for at være toptunet til dagens kamp og lad os få flere gentagelser af denne karakter i fremtiden, siger træner Jørgen Kanne.
FB spiller hjemme igen den 1. maj kl. 13:00, hvor Hvidovre kommer på besøg - en kamp som træneren ser meget frem til.
-Hvidovre er et af de mere utilregnelige hold. Tidligere sæsoner har vi tabt til dem, men i forårets testkamp slog vi dem med 8-1. Hvidovres træner takkede efter testkampen for nederlaget og lovede at bringe et stærkere hold til turneringskampen. Vi ved dog at det er et fysisk stærkt hold. De plejer at give os rigtig fin modstand, når vi mødes. Vi skal derfor være 100 procent klar fra første fløjt, siger Kanne og fortsætter: –Det som jeg forventer i kampen bliver vores fordel, er det hurtige kombinationsspil og det at vi rent mentalt og konditionsmæssigt kan skrue lidt på knappen og vinde over samtlige 90 minutter. Mod Hvidovre skal vi dog være 100 procent koncentrerede i vores tilbageløb og komme helt tæt i vores markeringer for at få en sejr. Det bliver alle tiders kamp, slutter Kanne.
FB 1. damer - Heimdal 4-1 (1-1)
Mål:1-0 Ida Kristensen (12), 2-1 Charlotte Brøndum (60), 3-1 Ida Kristensen (68), 4-1 Maibritt Sørensen (75), 5-1 Anni Villadsen (82)
FB's holdopstilling:
Stine Andersen
Ditte Hartington Liselotte Pedersen Cathrine Knudsen
Anette Petersen Mia Bützow
Sussi Hansen Anni Villadsen Tine Bøgild
Ida Kristensen Charlotte Brøndum
Bænken: Maibrit Sørensen og Britt Pedersen
