Pigeraketten blev en kæmpe succes


Da FB-Ungdom i 2009 første gang afholdte DBU's Pigeraket, dukkede der lige godt 20 piger op. Arrangementet blev afholdt på en søndag og vejret var mindre heldigt. Ikke den succes som Ungdomsudvalget havde håbet på, så derfor havde UU med pigeafdelingsleder, Max Wettendorff i spidsen, i år valgt at prioritere anderledes.

Arrangementet blev flyttet til en hverdag, så var det SFO'ernes åbningstid. Forarbejdet med at komme ud på skolerne for at oplyse om Pigeraketten blev også væsentlig forbedret og det resulterede i at Kunstbane 1 i tirsdags afholdte årets Pigeraket med lige omkring 70 fremmødte piger, hvoraf hele 60 piger aldrig før har prøvet at gå til fodbold. En markant stigning og dermed stor succes og forhåbentlig kommer der på den baggrund, endnu flere piger til i FB's konstant voksende pigeafdeling.

På Pigerakettens 10 stationer var diverse trænere og ledere parate med instrukser og vejledning til de 10 grupper af piger i alderen 6 til 12 år, der var blevet dannet af DBU's astronaut på stedet. Alle de fremmødte piger hyggede sig enormt med de sjove udfordringer og gik efter 3 timers intenst fodboldtræning på månen, hjem med store smil på læben.

Samtlige piger er indbudt til en organiseret fodboldtræning, på onsdag den 16. juni kl. 16.45 til 18.00 på samme Kunstbane 1 - og det er naturligvis UU's håb at der kommer rigtig mange piger, der har fået styrket deres lyst til at gå til fodbold.


Tak til alle rumvæsnerne på de enkelte baser der solidt og flot instruerede pigerne i øvelserne og en stor tak til Sabrina i caféen for frugt, vand og iskager til alle medvirkende.


 
Ankomst, opsætning og briefing


En stor del af pigerne er ankommet og får instrukser fra DBU's astronaut

Raketten også kaldet Spacecenter - intro foregik indenfor i raketten


Instrukser på Mælkevejen

Mælkevejen - En drible og afslutningsbane

Solen - fungerede som opvarmning

Endnu mere opvarmning

Månen - Balance og koordination samt tur i det store månehjul


Satelitten - Skudtræning og jonglering

Planeten Mars - Skudtræning

På planeten Saturn blev spillet fodboldkampe

Social-koordinatoren skærer frugt til pigerne

Planeten Merkur - En udsøgt legeplads med faldskærm

Pigeafdelingslederen demonstrerer teknik på højeste plan

Plantebn Uranus - spil mod to mål, både som fodbold og som hockey med rum-ørepinde
Share