FB møder Østerbro IF i Ekstra Bladet Cup

Så står den på pokalfodbold igen. Denne gang i tredje og dermed sidste indledende runde under DBU København, før end hovedturneringen går i gang i starten af august.
Efter sejr i 2. runde over Serie 4 holdet fra Hajduk SpUL, skal FB's 1. hold denne gang op mod en noget sværere modstander, når der i aften fløjtes op på kunstgræsbanen i Fælledparken. Her er modstanderen nemlig Serie 1 holdet fra Østerbro IF, der med statsgaranti vil kæmpe en vis legemesdel ud af bukserne for at få plads i bowlen ved den senere lodtrækning.
ØIF risikerer efter sæsonen at være Serie 2 hold, da de ender på 12. pladsen i Serie Pulje 2. De skal håbe på at Skovshoved rykker op fra Københavnsserien til Danmarksserien i Playoff-kampe senere på måneden.
Cheftræner Freddy Lillelund byttes efter sommerpausen ud med Allan Thiim - og det er naturligvis ganske klart at han håber på at overlade stolen med Østerbro IF videre i Ekstra Bladet Cup. Det samme er tilfældet for FB's cheftræner Jimmy Brinksby der i aften er med sine tropper for næstsidste gang og forhåbentligvis får afleveret sin stol til den kommende cheftræner René Olsson med et avancement, således drømmen om europæisk fodbold næste år, fortsat er i live.
Brinksby har til opgøret udtaget tre spillere fra 2. holdet der har gjort det godt dernede og som dermed får chancen for at vise sit værd. Truppen ser således ud:
Lasse Krogh
Kaspar Christiansen
Oliver Lund
Peter Madsen
Newroz Dogan
Peter Bærenholdt
Jesper Liu
Lasse Glenstrup
Janus Raun
Nicolaj Harms
Fosu Boateng
Allan Kristensen
Christian Wood
Niels Hegelund
Kampen fløjtes op kl. 19.00 i Fælledparken på kunstgræs.