FB møder Ballerup Skovlunde Fodbold

Så står den atter på DS-bold, når FB lørdag tidlig eftermiddag spiller mod 2. divisions-nedrykkerne fra BSF, som er en fusion mellem Ballerup og Skovlunde. Et hold der i sommeren 2010 rykkede op i 2. division efter en fantastisk slutspurt i Danmarksserien, men altså også et hold der røg ligeså hurtigt ned igen. BSF som tidligere var Skovlunde, har i det hele taget ført lidt af en elevator-tilstand over de senere år med skiftende op- og nedrykninger.
Kampen som dømmes af Benjamin Willaume-Jantzen, spilles kl. 13.00 i Ballerup Idrætspark ude på Marbækvej 12.
Hvis man kan tale om revanche over et år efter de sidste møder mellem de to klubber, ja så er det hjemmeholdet der har sejrens sødme tilgode i og med at FB vandt begge opgør i 2010-sæsonen, først 4-2 hjemme i efterårs-premieren og dernæst 2-0 ude i forårspremieren.
BSF er ikke startet alt for overbevisende i dette års DS-række, hvor det er blevet til 4 point i de første 5 kampe og dermed er holdet under nedrykningsstregen på en aktuel 12. plads. En enkelt gang har holdet vundet, nemlig opgøret hjemme mod NB Bornholm som blev besejret 3-2. Og ellers fik de uafgjort i Allerød og har så tabt til både FC Øresund, Avedøre og Frederikssund. Så fem stærke modstandere i de fem første kampe og derfor er billedet af BSF måske heller ikke helt retvisende og ingen tvivl om at det er et yderst tændt værtshold der løber på banen til morgendagens opgør.
BSF råder over en meget ung trup suppleret med et par rutinerede herrer, bl.a. den tidligere FB'er Anders Gjelfort, der huserer på midtbanen. Cheftræner Finn Christoffersen og det øvrige trænerteam har op til denne sæson lagt meget vægt på at truppen skal indeholde masser af unge spillere som VIL det og som med deres talent kan drive det langt.
Sæsonens hidtil fem scoringer er sat ind af fem forskellige spillere, hvilket måske meget godt vidner om en trup uden de helt store navne, men til gengæld med et stærkt og vigtigt kollektiv.
BSF's trup til kampen:
Jacob Lethin
Ricky Gotland
Rasmus Christensen
Aske Victor
Marko Risimovic
Mads Thomsen
Anders Gjelfort
Jonas Zederkopf
Mads Simoni
Alexander Petersen
Jonathan Nielsen
Jonas Meyer
Jacob Villum
Jonas Jørgensen
BSF har ingen karantæne.
// Holdet er ikke endeligt bekræftet
FB er derimod inde i en bedre periode. Måske mangler der fortsat en del rent spillemæssigt for René Olssons tropper og selvom det er blevet til to sejre i de to sidste kampe, så kan mange ting fortsat forbedres. FB indtager en solid placering som nummer 4 i rækken med i alt 10 point efter 5 kampe.
Den seneste kamp hjemme mod B1973 Herlev blev vundet, men der manglede nok lige den sidste kynisme i afgørende situationer hvor FB kunne have scoret mere end tre gange, da holdet i de sidste 45 minutter nærmest vadede i chancer.
Til kampen i Ballerup er Janus Raun ude med karantæne, men til gengæld vender anfører Rasmus Lucht tilbage efter en enkelt karantænedag. - Venstreback Mickey Rolling var desværre så uheldig at brække skinnebenet i kampen mod Herlev og der venter nu mange måneders kamppause for Rolling. Desuden er Rasmus Christensen ikke blevet 100% klar efter sin skade i samme kamp - ligesom både Mike Hansen og Foday Fofanah fortsat plejer deres skader. - Viceanfører Peter Bærenholdt er heller ikke til rådighed denne weekend.
Nye i truppen er den nu skadesfrie Dennis Thorvardarson samt Patrick Böiken og Carsten Norup.
FB's hold ser således ud:
Ulrik Thomsen
Rickie W. Rasmussen
Malte Meier Carlsen
Carsten Norup
Morten Dahl
Oliver Lund
Nabi Dogan
Rasmus Lucht (C)
Newroz Dogan
Lasse Glenstrup, der runder sin FB-kamp nummer 100
Patrick Böiken
Patrick Hørbye
Lars B. Hansen
Dennis Thorvardarson
Orhan Özbek, Mads Bæk Pedersen og Andreas Espersen spiller alle på 2. HS som er suverænt tophold med maksimumspoint i Serie 1. - 2. HS spiller i HIK søndag kl. 11.45.