FB møder det suveræne bundhold fra Brøndby IF


 

1. holdet afvikler Skærtorsdag forårets 4. kamp i Danmarksseriens Pulje 1. Opgøret er hjemme i Frederiksberg Idrætspark mod det suveræne bundhold fra Brøndby IF, der ligger pænt isoleret i bunden med kun 5 point i de første 16 kampe. En enkelt sejr over Jægersborg er det blevet til, mens man har opnået to uafgjorte kampe mod førnævnte Jægersborg samt NB Bornholm. Hele 13 kampe er dermed faldet ud til modstanderens fordel, så det er et presset Brøndby-mandskab der kæmper for overlevelse Skærtorsdag eftermiddag.

Efterårets opgør mellem de to mandskaber ude i Brøndby, endte med en rimelig sikker sejr til FB på 2-0, efter to scoringer i 1. halvleg af Lars Hansen og Newroz Dogan.

Lars Hansen er dog ikke med i morgendagens opgør, efter at han måtte udgå med en meniskskade i lørdags mod B1903. Hansen forventes først tilbage på træningsbanen om et par uger og dermed er det i første omgang op til Nicolaj Harms at score mål for FB'erne, noget der heldigvis ikke er uvant for den arbejdssomme angriber, der før denne sæson kom til fra naboklubben FA 2000. Harms sikrede med sin scoring et kvarter før tid, FB det ene point mod B1903 og virker til at være i god form, før påskens program, som foruden opgøret mod BIF også tæller udekampen på mandag 2. Påskedag oppe i Værløse.

Lars Hansens afløser i truppen bliver rutinerede Newroz Dogan, der vender tilbage på holdet i forhold til kampen mod B1903 og så kan der ellers blive debut til den 25-årige Peter "Magic" Madsen der kom til før forårssæsonen fra BGA. Han træder ind i truppen i stedet for Nabi Dogan der ikke har kunne træne med i ugens løb.

Trænertemaet har udtaget følgende 14 til kampen:

Lasse Krogh
Peter Madsen
Mike Hansen
Oliver Lund
Rickie W. Rasmussen
Kaspar Christiansen
Søren Gram Madsen
Janus Raun
Newroz Dogan
Rasmus Lucht (C)
Peter Bærenholdt
Niclas Tüchsen
Nicolaj Harms
Jesper Liu

I Brøndby-lejren har cheftræner John Vahr udtaget følgende 14 spillere:

Michael Falkesgaard
Benjamin Nielsen
Martin Hochheim
Jacob Erbo
Henrik Vang
Kasper Lisdorf (C)
Theis Sørensen
Metin Hassan
Dae-Jin Kim
Christian Christensen
Daniel Sejrskild Nielsen
Kevin Bono
Søren Nagel
Phillip Larsen

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.

Kampen fløjtes op af dommer Thomas Hannibal Jakobsen klokken 15.00 og da det er helligdag og dermed påskeferie for mange af de trofaste FB-støtter, så opdaterer hjemmesiden løbende fra begivenhederne på Frederiksberg Stadion.  
Share