Nyt fra 1. damesenior


Efter en flot 2 plads i Københavnsserien i efteråret, er det en spændende tid, der venter os. Dermed også et lille forventnings- pres på både trænere og spillere om at gøre tingene endnu bedre her til foråret, hvor der spilles om oprykning til Danmarksserien.

Et pres vi dog gerne lægger på os selv!

Det er dog ene og alene spillerne som har sat ambitionsniveauet. Min pligt er blot at følge trop, og sørge for at tingene har den naturlige udvikling, samt at der er en rød tråd i træningspassene.

Som vanen tro er der flere spillere som går i vinterhi og først kigger frem igen, når græsset bliver grønt.
Der er også et par spillere som har meldt deres afgang, grundet deres studie og flytninger. Men solen skinner så sandelig også på os, da vi har fået en stor tilgang af spillere, som alle kan bidrage til at vores fælles mål kan blive en realitet. - Vi ligger i gennemsnit inde med 25 spillere til træningerne, hvilket er tilfredsstillende set med en
træners øjne.

Lørdag den 19. februar tog vi hul på den første rigtige træningskamp (dog stadig uden at alle var til rådighed,
men det giver plads til nye spillere og udfordringer til trænerstaben) - Vi mødte et hold fra DS, nemlig BK Frem, et hold jeg har fin kendskab til og har stor respekt for.

Hvis vi vil rykke op i DS, ja så skal vi spille som et DS hold, for her går tingene jo en smule hurtigere og fejl bliver som regel straffet promte. Dette fik vi at mærke, da vi kort inde i 1. halvleg blev straffet, med en scoring mod os til 0-1, efter en klar foræring fra vores forsvar. - Man kunne nu frygte at respekten for et DS hold ville sætte sine spor, med nye spillere og flere folk på nye pladser, men nej -jeg skal lige love for at FB's damer herfra kig-
gede hinanden i øjene og spillede til tider BK Frem tilbage i egen hule. 

Dette betød 2 FB-scoringer, det ene var et fantastisk flyvende hovedstød fra vores venstrekant Anne, som udlignede scoren til 1-1. Blot et minut før pausen samlede holdets anfører Rask, bolden op udenfor feltet og med en first timer, hamrer hun bolden ind, klods op af stolpen, uden chance for Frem's keeper og vi kunne gå yderst tilfredse til pausen med en 2-1 føring.

45 minutter ventede og i og med det var vores første kamp, var det svært og sige hvornår vores kræfter slap op. Men det skete ikke! Kræfterne holdt hele 2. halvleg også, dog ikke med det helt samme flydende spil, som fra 1. halvleg, men alligevel var det FB som kom på scoringtavlen., da Laura som med et tørt venstrehug scorede til slutresultatet 3-1.

En godkendt indsats fra vores side. Dog skal det nævnes at BK Frem manglede måske to af deres største profiler, men et hold består dog alligevel af flere!

Vi lægger heller ikke vægten på selve resultatet, men mere viljen til sejr og den var der. 

På lørdag møder vi på udebane Brøndby IF kl. 15.00

Det skal også nævnes at vi har fået et mindre beløb fra Café Hjørnet, som har skabt stor glæde blandt spillere såvel som trænerteam. Trænerstaben har fået tilgang af Tobias Grevy, som er vores praktiske gris og yderligere arbejder vi på at lokke en tidligere træner til FB's dame afd., til den specifikke træning en gang om ugen.

// Jakob Dornfeldt
 

Arkivfoto

 

Share