FB præsenterer ny ungdomsformand


I 2009 fik FB ny formand i Lars Nordahl Lemvigh - og en fælles bestyrelse blev delt op i to halvdele, nemlig en arbejdende del og en politisk del.
Som en politisk del, sidder den hidtidige og mangeårige ungdomsformand, Morten Høgsdal. Dette har medført at Morten i hans daglige FB-arbejde er blevet mere usynlig end tidligere - og derfor har Ungdomsudvalget som Morten er en del af, helt uden dramatik, besluttet at finde en ny ungdomsformand, som kan være mere synlig i dagligdagen.
UU har arbejdet en måneds tid på en ny løsning og kan nu stolt præsentere en ny ungdomsformand, nemlig den
40-årige Thomas Bo Nielsen.
Thomas Bo er til daglig freelance grafisk designer og art director i Freiheit09. Thomas Bo har i alt 3 børn, hvoraf hans tvillinger Christine og Gustav er aktive U 12 spillere i FB og Thomas Bo er selv aktiv træner på U 12 pigeholdet, en opgave han overtog fra sin kone Mia, for 2 sæsoner siden.
Hvis man ikke allerede har set ham på anlægget, så vil man fremover komme til at stifte bekendtskab med ham, når han kigger forbi til diverse træninger og hilser på. 
Thomas Bo er en yderst engageret FB'er, som faktisk netop af bestyrelsen på årets generalforsamling, fik overrakt prisen som årets træner-leder - Se her
Bestyrelsen er meget glade for at Thomas Bo efter grundige overvejelser, har valgt at takke ja til muligheden for at blive ny ungdomsformand - så han målrettet kan være med til at gøre FB endnu mere synlig, både på det danske landkort men så sandelig også i hverdagen på anlægget.
Morten Høgsdal fortsætter i Ungdomsudvalget som menigt medlem, hvilket samtidig betyder at UU kommer op på i alt 5 medlemmer som foruden Morten og Thomas Bo, tæller Morten Rønn Larsen (U 17 træner), Max Wettendorff (U 18 Pige træner og Pigeafdelingsleder) samt Anja Frederiksen (Social Koordinator). Derudover fungerer Martin Busk som sekretær for UU - Se her
Share