-

0-1 nederlag på foræring i sæsonpremieren

-

-

Solen skinnede, temperaturen sneg sig op på de 13 grader og Frederiksberg Idrætsparks kunstgræs, udgjorde rammen for forårspremieren i Københavnsserien for herrer, da hjemmeholdet FB (nr. 7) tog imod gæsterne fra KFUM (nr. 11) i et opgør der længe lignede en 0-0 løsning, men hvor værterne var gavmilde og forærede det hvidblusede udehold sejren med ganske få minutter tilbage af kampen.

En chancefattig kamp uden nævneværdige chancer, og hvor det meste af spillet foregik mellem de to felter.

De største højdepunkter i opgøret foruden den sene scoring, var to tidlige gule kort til FB's Jeppe Schmidt Nielsen og få minutter efter til KFUM, samt et gult kort midtvejs i 2. halvleg til Emil Kildevang-Jakobsen

Med blot to minutter tilbage og i en forholdsvis ufarlig situation, sikrede KFUM sig sejren, da Jonas Kragelund Andersen nede i egen forsvarszone spillede bolden lige hen i fødderne på en hvid, der nemt og sikkert kunne udplacere Mads Ahrenkiel i målet og bringe udeholdet på 1-0. En føring der naturligvis holdt kampen ud.

Næste opgør er endnu en hjemmekamp, nemlig på lørdag den 1. april, hvor FB tager imod BK Frem kl. 16.00.

-

Share