Meddelelse fra Ungdomsudvalget
Kære FB ungdomstrænere.
I november 2010 tog ungdomsudvalget (UU) til Stevns for i ”fred og ro” at kunne formulere en ny vision, strategier og handlingplaner. De er nu blevet godkendt af FB's bestyrelse, så nu er tiden kommet til at vi gerne vil præsentere vores tanker og planer for jer trænere.
Derfor vil vi gerne invitere alle trænere i ungdomsafdelingen til et præsentationsmøde onsdag den 2. marts kl. 18.30, i mødelokalet på første sal.
UU forventer at I deltager i mødet, da vi gerne vil fortælle jer mere om hvordan vi opnår større kvalitet i vores træneruddannelse, i vores spillerudvikling, og i de "sociale tiltag" i klubben. Vi vil også berøre emner som fx.trænerudviklingssamtaler, årgangsmøder, faste årgangstrænere, forældretrænernes fremtidige rolle, og en lang række andre spændende emner. Derudover vil vi også løfte sløret for en række spændende sociale arrangementer, der søsættes i 2011.
Vi glæder os til at se rigtigt mange af jer!
/UU



